Om  
Benny Balsgaard
Tonni Hansen

Kommunaldirektør på Langeland afskediges

Benny Balsgaard, kommunaldirektør på Langeland, er blevet afskediget efter tre års ansættelse.

14. oktober valgte Langeland Kommune at afskedige kommunaldirektør Benny Balsgaard.

Det skriver kommunen.

Han har bestridt stillingen siden februar 2017, hvor han overtog posten fra Jørgen Christiansen, der var fratrådt knap et år forinden.

Borgmester i Langeland Kommune, Tonni Hansen (SF), fortæller til Fyns Amts Avis, at afskedigelsen sker i gensidig forståelse mellem kommunen og Benny Balsgaard. I forlængelse af dette siger han, at beslutningen blev truffet, fordi der er behov for anden profil som direktør. 

Benny Balsgaard kom til Langeland fra en midlertidig stilling som ældrechef i Billund Kommune. I 2015 blev han fyret som kommunaldirektør i Faaborg-Midtfyn Kommune i forbindelse med en større strukturændring i kommunens topledelse. Han har desuden været kommunaldirektør i Christiansfeld Kommune.

Indtil den nye kommunaldirektør til Langeland Kommune er fundet, fungerer vicekommunaldirektør Jani Hansen som kommunaldirektør.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benny Balsgaard

Kommunekonsulent, DGI
eMBA (Handelshøjskolen i Aarhus 2010)

Tonni Hansen

Borgmester (SF), Langeland Kommune, medlem, KL's formandskab
Ufaglært

0:000:00