Appel fra kulturinstitutioner: Afskaf eller aftrap omprioriteringsbidraget

DEBAT: Kulturen har effektiviseret og skåret ind til benet. Hvis politikerne fremover ønsker et rigt kunst- og kulturliv, som kan sikre kulturarv og samtidig nå bredt ud, skal omprioriteringsbidraget afskaffes, skriver en række kulturinstitutioner.

Placeholder image
Konsekvenserne af at fortsætte besparelser er blandt andet, at teatrene ikke vil kunne opsætte de store forestillinger eller leve op til deres forpligtelser om for eksempel udvikling af ny dansk dramatik, skriver en række kulturinstitutioner.  Foto: dats.dk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af kulturinstitutioner
Se dokumentationsboks

I 2016 ramte omprioriteringsbidraget kulturområdet med et krav om besparelser på 2 procent årligt frem mod 2019. Perioden for omprioriteringsbidraget er siden blevet forlænget, og senest har VLAK-regeringen med udspillet til finansloven for 2019 bebudet, at omprioriteringsbidraget på kulturområdet vil fortsætte frem mod 2022.

Med fortsættelsen af omprioriteringsbidraget helt frem til 2022 ser vi os nødsagede til med fælles stemme at advare mod de konsekvenser, de fortsatte besparelser vil have for vores kulturinstitutioner og ikke mindst for udbuddet og udviklingen af de kunst- og kulturtilbud, danskerne vil møde i fremtiden.

Vi anerkender, at det kulturelle område på lige fod med andre offentlige områder også må spare. Og på samme vis anerkender vi, at de 2 procent besparelser, som vi siden 2016 har været underlagt, også har haft visse positive effekter, hvor vi har været tvunget til at tænke ud af boksen, effektivisere, digitalisere og finde nye løsninger.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til debat@altinget.dk

Men nu er smertetærsklen for besparelserne nået!

Yderligere effektivisering vil få konsekvenser for kerneydelsen
Omprioriteringsbidraget har betydet, at vi i perioden 2016 – 2018 samlet set har sparet knap 540 millioner kroner. Ved fortsættelsen af besparelserne vil det resultere i, at vi i 2022 samlet set på kulturområdet vil have gennemført besparelser for over 2,4 milliarder kroner i henhold til Kulturministeriets beregninger.

Vi kan ikke effektivisere, digitalisere og skære mere, uden at det vil få alvorlige konsekvenser for selve vores kerneydelser.

Kulturinstitutioner, Se dokumentationsboks

De i alt 504 millioner kroner, kulturministeren nu over de kommende fire år vil tilbageføre til prioriterede områder inden for kulturområdet, opvejer således langt fra de besparelser, der fortsat vil skulle gennemføres.

Men vi kan ikke effektivisere, digitalisere og skære mere, uden at det vil få alvorlige konsekvenser for selve vores kerneydelser.

Over de seneste år har vi skåret ind til benet, men hvis besparelserne skal fortsætte i samme omfang, ender det med, at vi ikke blot må skære i selve benet, men derimod amputere det og dermed også lukke en stor del af de bundne opgaver, vi er sat i verden for at varetage.

Politikernes krav kan ikke opfyldes
På teatrene og i koncertsalene kan man hverken få musikere, operasangere eller orkestre til at spille hurtigere, ligesom en kvartet ikke kan spilles af tre, bare fordi der digitaliseres og effektiviseres.

Teatrene vil ikke kunne opsætte de store forestillinger, nå ud til borgere i hele landet eller leve op til deres forpligtelser om for eksempel udvikling af ny dansk dramatik.

Tilsvarende vil museer ikke kunne varetage en række af de forskningsbaserede og kulturbevarende opgaver, som de er forpligtede til, og vil heller ikke kunne hverken bevare de centrale kulturbærende historiske samlinger eller sikre en formidlingsindsats, der når ud i hele landet og giver danskerne adgang og indsigt i deres historiske arv.

Heller ikke de kunstneriske uddannelser vil i samme grad kunne udvikle de talenter, som skal forme og bære fremtidens kunst- og kulturliv.

Fondsmidler kan ikke erstatte driftsmidler
Fortsatte besparelser vil således få konsekvenser for vores kerneydelser, som øgede fondsmidler ikke ville kunne rette op på. Fonde kan sikre udvikling og nytænkning, men kan ikke erstatte de statslige driftsmidler.

Spørgsmålet er derfor, om man politisk ønsker et kunst- og kulturliv, som både kan sikre kulturarven, den kulturelle dannelse og bevarelse af de værdier, der knytter os sammen, og som samtidig kan udvikle sig, forny sig og nå ud til hele landet såvel som sikre Danmark den internationale kunstneriske anerkendelse og udsyn?

I så fald må man politisk stoppe den langsomme kvælning af kunst- og kulturlivet.

Vi appellerer derfor i samlet flok for, at regeringen allerede fra 2019 afskaffer omprioriteringsbidraget på de kulturelle institutioner eller som minimum påbegynder en aftrapning fra 2019 med reel afskaffelse i 2022.

Dokumentation

Afsendere:
Dansk Teater
Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner (DEOO)
Dansk Skuespillerforbund
Dansehallerne
Danske Scenografer
Statens Værksteder for Kunst
SNYK
Organisation for Danske Museer (ODM)
Dansk Arkitektur Center (DAC)
Dansk Musikskolesammenslutning (DAMUSA)
Danske Sceneinstruktører
Teatercentrum
Dansk Musiker Forbund
Komponistforeningen
Danske Musik- og kulturskoleledere (DMKL)
Teknisk Landsforbund
Uafhængige Scenekunstnere
Arken
Dansk Live
Producentforeningen
Danske Dramatikere
Det Ny Teater



Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser