Debat

Børneformidlere: Undgå fejlen fra Radio Loud, så børn kan skifte fra skærm til lydunivers

I den nye medieaftale bliver der afsat penge til at skabe et lydunivers for børn. De ellers gode intentioner kan meget vel ende ud i en gentagelse af fiaskoen med Radio Loud, skriver Rebecca Bach-Lauritsen & Julie Bang. 

For at fange børn, skal lyduniverset fungere som et hjem for stærke fortællinger, ikke som en radiokanal, skriver Rebecca Bach-Lauritsen & Julie Bang.
For at fange børn, skal lyduniverset fungere som et hjem for stærke fortællinger, ikke som en radiokanal, skriver Rebecca Bach-Lauritsen & Julie Bang.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Medieaftale 2023-2026 bliver der over tre år udbudt 62,5 millioner kroner til et nyt "lydunivers for børn". Rammerne for udbuddet har netop været i høring.

Vi mener desværre, at man gentager fejlene fra tidligere radio/podcast udbud. Et udbud, der endte i en forudsigelig fiasko.

Man opstiller nemlig et krav om 30 timers nyproduceret indhold per uge og tænker igen kvantitet fremfor kvalitet. 30 timer er meget. Det er udbuddets største problem. Midlerne vil være små, når først en "privat aktør" har bygget en organisation op fra bunden, når der er købt skriveborde, ansat chefer og holdt møder.

Man kunne have brugt midlerne på det eksterne produktionsmiljø. Her har vi allerede computere, mikrofoner og ideer – og vi vil stadig være her, når den tre-årige udbudsperiode udløber.

Men desværre tror vi dén kamp er forpasset. Så vi vil fokusere på kvantitetskravet, som må og skal ændres. Det vidner om, at man igen griber udbuddet an, som skulle man skabe en tale-radiostation, et P1 eller et Radio Loud, bare for børn.

Ikke små voksne

Timingen er nu rigtigt god. Selvom vi har en tradition for lyd til børn, er der næsten ingen tilbud til dem i disse år. De voksne mediebrugere har derimod længe lyttet på livet løs. Lyd boomer både kreativt og kommercielt og gør både læsere og seere til lyttere.

Børn vil snuppe en skærm, når de selv vælger. I hvert fald i første omgang

Rebecca Bach-Lauritsen & Julie Bang
Uddannelsesleder, Manuskriptskolen for Børnefiktion & tilrettelægger, Wasabi Film

Det er helt rigtigt set af kulturministeren, at kvalitetslyd kan "stimulere børnenes fantasi, sprog og gavne deres udvikling". Dét er relevant i en tid, hvor børn bruger mange timer på skærm og læser fortvivlende lidt.

Men hvis man vil have effekter, må man være bevidst om, hvad det er for indhold, man kan skabe indenfor rammerne af udbuddet.

Der findes groft sagt to slags podcasts: Dem der ligner gammeldags taleradio, hvor nogen sludrer eller debatterer i et studie. Og så dem, der fungerer mere som de rige, filmiske serier fra Netflix eller HBO.

Snakkeformater er der uendeligt mange af, fordi de er billige at producere. De fungerer godt til voksne. Vi er imidlertid nogle af de ganske få, der har erfaring med lyd til børn. Og vi ved at de ikke vil passe ligeså godt til børn.

Alternativ til skærmen

Børn er nemlig ikke små voksne. De vil ikke lytte, mens de løber, pendler eller køber ind. De vil, må vi nok erkende, snuppe en skærm, når de selv vælger. I hvert fald i første omgang.

Børn vil blive introduceret for lydindhold af voksne. De voksne vil foreslå det som et alternativ til skærm. Børnene vil lytte, når de skal sove, sammen med familien, i skolen, eller på en lang biltur.

De vil altså lytte i særlige situationer. Og produktionerne skal også være noget særligt, hvis de skal have en chance. De skal åbne nye rum, holde lytteren i åndeløs spænding, vise at lyd er den mest effektive form for virtual reality.

For at ramme sin målgruppe skal lyduniverset fungere som et et hjem for stærke fortællinger, ikke som en radiokanal

Rebecca Bach-Lauritsen & Julie Bang
Uddannelsesleder, Manuskriptskolen for Børnefiktion & tilrettelægger, Wasabi Film

Hvis børnene så bliver revet med, vil de til gengæld lytte videre selv. De vil lytte til det samme igen og igen. Og igen.

For at ramme sin målgruppe, skal lyduniverset fungere som et et hjem for stærke fortællinger, ikke som en radiokanal. Det udelukker ikke, at vi kan lave indhold om samfund, viden, kultur eller musik. At vi kan inkludere børns stemmer og skabe debat. Tværtimod.

Mere for pengene

Hvis der virkelig skal kunne skabes indhold, der leverer, skal man satse på kvalitet fremfor kvantitet. Men faktisk vil man få meget mere for pengene.

Man vil få indhold, som virkelig kan løfte danske børn og trække dem væk fra skærmen. Indhold som har en blivende værdi, som børn vil høre for 2.,  3.- eller 48. gang – som ikke bare forsvinder fra radaren, så snart den treårige projektperiode er slut.

Man vil også få indhold, der tjenes penge på. Originale produktioner kan nemlig versioneres og koncepter sælges til udlandet, hvor indhold til børn også er efterspurgt, men hvor feltet heller ikke er voldsomt udviklet.

Endelig kan der skabes synergi med bog- spil- og filmbranchen.

Så giv os mulighed for at skabe indhold, som der har fremtiden foran sig. Fortællinger, som børn kan lytte til sammen med deres egne børn en dag.

Indlægget er opdateret torsdag 25. januar klokken 09:20, da det fejlagtigt var oplyst, at Julie Bang arbejder som producer på Wasabi Film. Altinget beklager fejlen.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00