Danske Medier og Venstre: Medieforliget bør sikre distributionen af ugeaviser

En ud af fire af lokale dagbladsredaktioner og ugeaviser er forsvundet i løbet af de sidste 10 år. Det viser en rapport fra Syddansk Universitet fra 2021, og det er en stor skam. Ugeaviserne har nemlig en unik samlende effekt i vores lokalsamfund rundt om i landet. De lokale ugeaviser bliver læst på tværs af indkomst- og uddannelsesskæl og udgør derfor en fælles reference for indbyggere i byer i hele Danmark.

Derfor glæder det os, at et bredt flertal i Folketinget i forbindelse med de igangværende medieforhandlinger ønsker at etablere en ugeavispulje. Men en ugeavispulje nytter ikke noget, hvis økonomien samtidig bliver udhulet med en Ja Tak-ordning, så alle danskere automatisk bliver frameldt tilbudsavisen, som SF har foreslået.

Tilbudsaviserne medfinansierer ugeaviserne
Lige nu modtager danskerne tilbudsaviser og ugeaviser samtidigt, og det gør de, fordi distributionen ellers ikke kan løbe rundt økonomisk for ugeaviserne. Omdelingen af ugeaviser er altså afhængig af, at der også omdeles tilbudsaviser. Men ønsker man ikke at modtage reklamer og ugeaviser, kan man selvfølgelig fravælge det. 

Det er let at afmelde sig med den eksisterende Nej Tak-ordning, og i 2012 indførte man ordningen NejTak+, så man med få klik kan vælge præcis de reklamer, som man finder relevant. Det lyder simpelt – og det er det også for læseren. Men bag ved modellen ligger der kompliceret teknologi, der har været så effektivt, at den nu forsøges implementeret i Tyskland. Det er godt for ressourceforbruget og godt for forbrugerne.

En ugeavis uden distribution er ikke meget værd

Mads Brandstrup og Anni Matthiesen (V)

I dag har over halvdelen af befolkningen enten fravalgt tilbudsaviser eller specifikt valgt de tilbudsaviser, de vil modtage. Tilsvarende er mængden af tilbudsaviser faldet med mere end 50 procent siden 2010. Dertil kommer, at langt størstedelen af det papir, der bruges til tilbudsaviser, kommer fra Svanemærkede trykkerier og certificeret skov, der stiller strenge klima- og miljøkrav til blandt andet energiforbrug, råvarer, kemiske tilsætninger og affaldshåndtering. Gennem vores forskellige retursystemer bliver tilbudsaviserne genanvendt op til syv gange. Først til avispapir – herunder ugeaviser - senere til emballager, æggebakker, køkkenruller og lignende. 

Selvom det måske kan være svært at forestille sig for nogle, så er der mange danskere i byerne rundt omkring i landet, der efterspørger tilbudsaviserne og planlægger deres indkøb efter dem. Ifølge en Gallup-undersøgelse bliver mellem 73 procent og 89 procent af tilbudsaviserne læst af modtagerne, hvor aldersgruppen 50-65 år ligger helt i top. 

Der er ikke tvivl om, at transformationen af tilbudsavisen allerede er i gang. Men lige nu er der fortsat en stor andel af befolkningen, der ønsker at modtage dem og har gavn af dem. Samtidig er tilbudsaviserne med til at finansiere omdelingen af ugeaviserne, som gavner oplysning og nærdemokrati i lokalsamfundene.

Det er godt, og hvis det også skal være muligt i fremtiden, bør et medieforlig sikre, at distributionsmulighederne for ugeaviserne ikke forringes med en Ja Tak-ordning. For en ugeavis uden distribution er ikke meget værd.