Danske Medier: Staten skal træde et stort skridt væk fra medierne

Kast engang et blik ud over det danske medielandskab.

Ved første øjekast er alt ved det gamle. Statens medier og de amerikanske techgiganters sociale medier sidder tungt på danskernes medieforbrug. Det ved vi fra den årlige rapport om danskernes medieforbrug, der udkom i forrige uge.

Men kradser man lidt i overfladen, viser der sig et andet og mere opmuntrende billede. Vi ser en entreprenørånd og skaberkraft uden lige i mange år - båret frem af de teknologiske muligheder. Nye medier opstår helt fra bunden. De etablerede mediehuse investerer i et væld af nye formater og satsninger i både ind- og udland.

Tag eksempelvis hele lydområdet, som er en selvstændig succeshistorie, hvor danskerne i stor stil har taget podcast-formatet til sig, og hvor hver tredje dansker sidste år ugentligt lyttede til podcasts mod kun 9 procent i 2016.  

Selv om det langt fra er alle af de mange nye tilbud, der endnu kan stå på egne ben rent kommercielt, så er det efter en årelang innovationstørke på medieområdet virkelig værd at hylde denne udvikling. Og det bør være udgangspunktet for vores politikere, når de om lidt går i gang med forhandlingerne om et nyt medieforlig.

Tro på innovationskraften

Så i stedet for at kigge ned over sedlen med medieønsker og som sædvanligt tænke, hvordan statens medier med DR i spidsen og diverse politisk bestemte puljer kan løse de opgaver, så lad os denne gang gå en anden vej. Lad os tro på at den innovationskraft, vi lige nu er vidne til, også kan løse de opgaver.  Lad os i stedet for at definere nye public service-opgaver eller oprette nye puljer, skabe de bedste rammer for, at mediernes skaberkraft kan blomstre.

Det at vi har en offentlig mediestøtte og offentligt finansieret public service, bruges som argument for at gå langt ned ad en vej, hvor politikere kan stille meget specifikke politiske krav til frie, uafhængige medier.

Mads Brandstrup
Adm. direktør, Danske Medier

I Danske Medier mener vi, at der er nogle helt indlysende håndtag, politikerne kan skrue på i medieforhandlingerne. For det første kan man forbedre de ydre rammevilkår ved at udvide den digitale momsfritagelse til også at gælde digitale magasiner. Og man kan afskaffe den mystiske lønsumsafgift for medier, der er en ekstraskat på det frie ord.

For det andet foreslår vi en justering af mediestøtten med fokus på lokale og regionale medier, så vi sikrer gode betingelser for den innovation og digitale omstilling, der er i fuld gang i hele landet. Og vi foreslår, at public service-puljen ændres, så podcasts og kommerciel radio får mulighed for at søge ordningen til udvikling og produktion af eget indhold, og at en del af puljen er øremærket til radio.

På den måde vander man de frø, der lige nu spirer over hele landet.

Medier er ikke som varmepumper og lærlingepladser

Der en anden og mere principiel grund til, at staten bør træde et skridt væk fra medierne.

I hele Europa er der lige nu fokus på begrænsninger af frie medier – og ikke kun i de klassiske ”bekymringslande” i Østeuropa. Også i Danmark oplever vi, hvordan det forhold, at vi har en offentlig mediestøtte og offentligt finansieret public service, bruges som argument for at gå langt ned ad en vej, hvor politikere kan stille meget specifikke politiske krav til frie, uafhængige medier.

Politikerne bør afstå fra fristelsen til at misbruge mediestøtten og andre offentlige midler til at styre frie medier i en bestemt politisk retning.

Mads Brandstrup
Adm. direktør, Danske Medier

Umiddelbart kan det jo lyde uskyldigt. I mange andre sammenhænge bruger man offentlige kroner til at fremme en udvikling, vi ønsker for vores land. Fra energirenovering af private hjem over virksomhedernes milliardinvesteringer i grøn omstilling til ordnede forhold på byggepladser. Mange af de store fremskridt, vi har foretaget som land, er hjulpet på vej gennem politisk styring af den offentlige økonomi.

Men i et frit demokrati spiller medierne en helt særlig samfundsrolle, der er noget andet og mere end varmepumper og lærlingepladser uanset, hvor vigtige de indiskutabelt også er.

Stå vagt om armslængden

Det er frie uafhængige medier, der gennem kontrol af statsmagten er et værn mod korruption og magtmisbrug og sikrer gennemsigtighed bag de politiske beslutninger, fordi magthaverne kan stilles til regnskab for deres beslutninger. Og det er gennem frie uafhængige medier, at danskere i alle dele af landet kan få en stemme i den offentlige samtale.

Derfor er den offentlige støtte til medier også noget andet og mere end bare erhvervsstøtte. Det er en støtte direkte til vores demokrati, fordi det er gennem mediestøtten, vi både får den nødvendige mangfoldighed af medietilbud og sikrer, at medierne har en økonomisk robusthed til at udfylde deres rolle som demokratisk vagthund og formidler af den offentlige samtale.

I et lille sprogområde som det danske er det særligt vigtigt, fordi trykket fra engelsksprogede mediegiganter gør det så afgørende at værne om dansksprogede medier.

Af den grund bør politikerne også afstå fra fristelsen til at misbruge mediestøtten og andre offentlige midler til at styre frie medier i en bestemt politisk retning. Både når det gælder det redaktionelle indhold, og når det gælder rammerne for at agere som medievirksomhed. Armslængden mellem det politiske system og medierne er hele grundlaget for mediernes legitimitet: At man ærligt kan sige, at en bestemt historie eller vinkling ikke kan tilskrives hensyn til de bevilligende myndigheder.

Så opfordringen fra Danske Medier til politikerne her på tærsklen til medieforhandlingerne er klar: Træk vejret, træd et skridt tilbage og tro på, at med de rette rammebetingelser og fravær af politisk indblanding, kan en blomstrende dansk mediebranche blive endnu stærkere og endnu mere innovativ. Til gavn for alle danskere og vores demokrati.