International tænketank: Russiske troldehære er i fremmarch, og kun sociale medier kan stoppe dem
Russiske troldehæres bør bekæmpes ved krav fra EU og indsatser fra sociale medie-virksomheder, skriver Péter Krekó og Lóránt Gyori fra tænketanken Political Capital.
Péter Krekó
Direktør, Political Capital Institute, senior fellow, Center for European Policy AnalysisLóránt Gyori
Geopolitisk analytiker, Political CapitalTroldehære er blevet en nøglekomponent i Kremls misinformations-drejebog. De dukkede først op i 2016, da Internet Research Agency (Ira), ejet af Putins fortrolige Yevgeny Prigozhin, ansatte tusindvis af mennesker i en ’troldefarm’ i Skt. Petersborg til at blande sig i vigtige valg – herunder det amerikanske præsidentvalg mellem Donald Trump og Hillary Clinton.
Nu bruges troldehære i en helt anden skala og er blevet en del af Ruslands invasion af Ukraine.
Forskning offentliggjort af den britiske regering i maj 2022 viste, at Rusland har udvidet deres hær af webrobotter og trolde siden invasion af Ukraine 24. februar 2022. Yderligere advarede man om, at en ny hær af trolde, som er knyttet til Prigozhin, grundlæggeren af den russiske gruppe lejesoldater kaldet Wagner-gruppen, var trådt ind i krigens teater.
Manipulation af den offentlige mening
Udover at gå målrettet efter førende mainstream-medier og politikere ,såsom den daværende britiske premierminister Boris Johnson og den tyske kansler Olaf Scholz, har troldenes aktivitet været fokuseret på manipulation af den offentlige holdningsdannelse gennem misinformation i kommentarfelterne på en række sociale medieplatforme som Facebook, Twitter, TikTok og Telegram.
Omfanget af russisk troldeaktivitet i Europa bør både bekymre politiske ledere og den almindelige borger
Peter Kreko og Lorant Győri
Hhv. direktør og geopolitisk analytiker, Political Capital
Forskere hos Meta beviste i august, at krigstrolde fra ’Cyber Front Z’ har forbindelse til troldefabrikken drevet af Prigozhin, og en undersøgelse offentliggjort 6. november, afslørede, at sociale mediekonti i ’dvale’, som engang var ejet af Ira, var blevet aktive igen med formålet om at angribe USA's præsident Bidens håndtering af Ukraine-krisen forud for midtvejsvalget.
Ved at bruge en kombination af algoritmebaseret tekstanalyse og kvalitativ analyse har forskning fra vores tænketank, Political Capital, sporet og analyseret aktiveringen af troldekonti og deres formidlingsstrategier i kølvandet på invasionen af Ukraine i Visegrádlandene (V4), Tyskland, Italien og Rumænien.
Den gentagne brug af arkivfotos og et specifikt opslagsmønster, hvor man indsatte den samme kommentar ord for ord i tråde på Facebook, afslørede deres mønstre af bedragerisk adfærd. Vores team undersøgte tekster, der gik igen, som var mindst fem ord lange, og som blev delt mindst 200 gange på sociale mediekanaler. Det førte til en række afslørede fund.
Landespecifikke fortællinger
Det første vi afslørede i vores undersøgelse af V4-landene var, at der er bemærkelsesværdige landespecifikke forskelle i aktiviteterne og fortællingerne i forskellige lande.
Vi opdagede for eksempel et stort antal sammenlignelige meddelelser i Ungarn og Tjekkiet, der var tilpasset pro-Kreml-fortællinger. Ud af de fem fortællinger spredt i begge lande fokuserede tre på:
- Ukraine begår folkedrab i Donbas
- Nynazister overtager Ukraine
- Ukraine ikke er en rigtig stat
I Polen ville en sådan taktik imidlertid ikke fungere på grund af den generelle negative opfattelse af Rusland. På den måde forsøgte meddelelser at understrege geopolitisk usikkerhed ved at antyde, at det regerende PiS-parti forvaltede den nationale sikkerhedsindsats forkert, mens Nato-samarbejde kunne trække Polen ind i krigen.
Budskaber fra Kreml
I Tyskland koncentrerede troldenes indsats sig om at forstærke en skyldfølelse i den tyske offentlighed. Hovedfortællingen søgte også at genfortolke krigen som en konflikt mellem Rusland og Vesten (USA og Nato), med fokus på Vestens påståede krænkelser af løfter, man havde givet til Sovjetunionen og Rusland med hensyn til Nato-udvidelsen.
For det andet opdagede vi, at mange af disse falske historier har deres oprindelse i Moskva. Tre beskeder der er blevet gentaget af trolde i Ungarn var lette at identificere. De omfattede: 'Ukraine eksisterer ikke'; 'Natos nye diktatoriske verdensorden'; og de 'sidste otte års folkedrab i Donbas'.
I Tyskland koncentrerede troldenes indsats sig om at forstærke en skyldfølelse i den tyske offentlighed
Peter Kreko og Lorant Győri
Hhv. direktør og geopolitisk analytiker, Political Capital
Af disse havde den første sin oprindelse i en organisation forbundet med den ukrainske pro-Putin oligark Viktor Medvechuk, hvilket angiver nyhedskilden som separatisternes ’nyhedsbureau’. En AFP-undersøgelse afslørede, at den samme fortælling har cirkuleret på græsk, tysk, engelsk og bulgarsk.
Kremls budskaber har også visse steder bredt sig til mainstreammedier. Vores undersøgelse opdagede Kreml-misinformation på tværs af populære medier herunder RTL, RTL Aktuell, Sat1 og ZDF Heute, som alle har store publikum i deres respektive lande. Det var også lykkedes dem at komme igennem til sympatiserende politiske administrationer i visse lande.
Sjusk afslører troldene
For eksempel gentog opinionsindlæg fra mainstream pro-regeringsmedier i Ungarn den falske påstand om, at et ’folkedrab’ eller ’etnocide’ blev begået mod det russiske eller ungarske mindretal – med henvisning til en langvarig diplomatisk konflikt mellem Kiev og Budapest om mindretalssprog-rettigheder. Samtidig gav politikere fra Tysklands AfD, rumænske socialdemokrater, Robert Fico i Slovakiet og Trikolor-partiet i Tjekkiet også ilt til Kremls fortællinger.
I sidste ende er vores bestræbelser på at identificere troldeaktivitet dog afledt af deres fejl. For eksempel har vi i flere tilfælde konstateret, at såkaldte slovakiske Facebook-brugere kommenterede på tjekkiske Facebook-sider på ungarsk, og italienske profiler kommenterede på colombianske Facebook-sider på deres eget sprog. Profiler der sideløbende spredte åbenlyse pro- og anti-Kreml-fortællinger var endnu mere afslørende. Disse fejl tyder på, at den russiske kilde bag disse profiler glemte at skifte konto, når de flyttede over til i en anden jurisdiktion. Vi fandt også ud af, at falske og stjålne profiler var mest udbredt i formidlingen af disse fortællinger.
Omfanget af russisk troldeaktivitet i Europa bør både bekymre politiske ledere og den almindelige borger. Falske onlinekampagner, som har til formål at påvirke meninger, er nemme at fremstille og billige at drive.
Det er derfor bydende nødvendigt, at EU vedtager ordentlig lovgivning – udover Digital Services Act – og udvikler tekniske kapaciteter, som bedre kan genkende falsk onlineadfærd.
Den ultimative magt ligger dog hos de sociale medievirksomheder, og deres appetit på at bekæmpe falske netværk på en gennemskuelig måde. Europæiske lovgivere bør gøre det til deres højeste prioritet at sikre, at disse platforme hurtigt overholder kravene om at håndtere misinformation og yderligere implementere deres egne værktøjer til at forhindre, at troldeaktivitet spredes på deres platforme.