DF vil gøre det nemmere at rive fredede kulturbygninger ned
LEX VIKING: Dansk Folkeparti vil give kulturministeren carte blanche til at nedrive fredede bygningsværker, der indeholder samlinger af kulturarv, hvis bygningen er opført efter 1. Verdenskrig. Arkitekturen må ikke vægtes højere end kulturarven, lyder argumentet. Mette Bock vil tage forslaget op til overvejelse.
Peter Pagh-Schlegel
Journalist”Vikingeskibene skal reddes. Det er først og fremmest det, det handler om.”
Det er aldrig sundt at lave en lov ud fra, hvad en politisk ordfører har af personlige holdninger til en bestemt bygning
Mogens Jensen
Kulturordfører, Socialdemokratiet
Sådan lyder det fra kulturordfører Alex Ahrendtsen (DF), der i et lovforslag vil gøre det nemmere at nedrive fredede bygninger, der huser kulturarvsmæssige samlinger.
Baggrunden, der refereres til, er Vikingeskibsmuseet, der længe har ytret ønske om en gennemgribende renovering af museets bygning fra 1969.
Vandskader for 11,5 mio.
Stormen Bodil, der medførte vandskader for 11,5 millioner kroner, ligger stadig frisk i hukommelsen hos personalet på Vikingeskibsmuseet, hvis samlinger trues af nye stormflode grundet dets placering ved Roskilde Fjord og bygningens kritiske tilstand.
Alligevel blev museets anmodning afvist af Det Særlige Bygningssyn i november, eftersom bygningen blev fredet i 1997.
I bygningssynets indstilling lød det blandt andet, at ”bygningen ved sin helhedskarakter og landskabelige placering repræsenterer de fremragende arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning af bygningsværket”.
”Et udtryk for tunnelsyn”
Men her glemmer Det Særlige Bygningssyn en væsentlig detalje, mener Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen. Nemlig vikingeskibene inde i bygningen.
”Det er desværre udtryk for et tunnelsyn. De vægter arkitekturen alt for højt i forhold til kulturarven,” siger Alex Ahrendtsen.
Det Særlige Bygningssyn, der er et udvalg under Slots- og Kulturstyrelsen, består af 12 medlemmer, hvoraf ni medlemmer har arkitektbaggrund. Og det er en problematisk fordeling ifølge Alex Ahrendtsen, der mener, at Det Særlige Bygningssyn har urimeligt meget magt lige nu.
"Jeg oplever, at Det Særlige Bygningssyn har været en modspiller i sagen om at sikre de danske vikingeskibe. De bør være i stand til at se på større helheder, herunder hvilke kulturarvsmæssige forhold, der kan bringes i fare ved ikke at affrede en bygning,” siger han.
Ifølge de gældende regler må kulturministeren ikke give tilladelse til en nedrivning af en fredet eller tidligere fredet bygning, hvis Det Særlige Bygningssyn siger nej.
DF's lovforslag lyder på, at hvis en fredet bygning fungerer som et statsligt museum og er opført efter 1. Verdenskrig, bør ministeren kunne give tilladelse til at rive det ned, selvom Det Særlige Bygningssyn er imod.
Bauhaus-ideologi og arkitekturens syndefald
Hvorfor ministeren kun skal have bemyndigelse til nedrivning af bygninger opført efter 1. Verdenskrig, forklarer Alex Ahrendtsen blandt andet med, at arkitekturen ikke har været på sit højeste de seneste 100 år.
”Det store syndefald i arkitekturen sker efter første verdenskrig, hvor betonen for alvor får sit indtog. Det er der, industrialiseringen og Bauhaus-ideologien tager fart,” siger han og fortsætter:
”Vikingeskibshallen fra 1969 er dårligt bygget og har en fantastisk uæstetisk udformning, som slet ikke lever op til det, som det indeholder. Derfor foreslår jeg en indramning, der hedder efter 1. verdenskrig, så ministeren ikke får carte blache til hvad som helst. Det, synes jeg, er en god indramning, som man godt kan argumentere for.”
Beton provokerer…
Formanden for Det Særlige Bygningssyn, Lars Juel Thiis, forsvarer fortsat indstillingen om ikke at affrede Vikingeskibsmuseet. Han ser gerne, at fredningssystemet bliver mere fleksibelt, men advarer imod at forskelsbehandle på den moderne og den ældre arkitektur.
”Jeg vil være meget ked af, hvis loven skrues sådan sammen, at man kan skille særlige epoker i vores arkitekturhistorie fra vores historie. Så begår vi en kæmpefejl,” siger Lars Juel Thiis og går i forsvar for den betonprægede moderne arkitektur.
”Den moderne arkitektur provokerer. Det, tror jeg også, er årsagen til, at fredningen af vikingeskibshallen har fået så meget negativ opmærksomhed. Men vi er i vores tid ikke kvalificerede til at danne en dom over moderne arkitektur. Kultur skal vurderes på afstand, og det tager mange årtier at finde ud af, om et byggeri bare er en del af et modelune, eller om det i virkeligheden har den tidløse karakter, som karakteriserer de fredede bygninger i Danmark,” forklarer han.
Men den forklaring giver Alex Ahrendtsen ikke meget for.
"Det underminerer jo totalt deres beslutning om at frede bygningen. Der gik ikke engang 30 år, før de valgte at frede vikingeskibshallen. Årsagen til, at de havde så travlt med det, er jo netop, fordi de har haft en særlig ideologisk interesse i at bevare den moderne brutalistiske stil," siger Alex Ahrendtsen.
Mette Bock hilser bidrag velkomment
Kirke- og kulturminister Mette Bock (LA) tog tidligere på måneden initiativ til at gøre bygningsfredningsloven mere fleksibel på baggrund af den såkaldte Glumsø-sag, hvor en renovering af et klinkegulv i en præstegård skabte heftig debat.
Ministeren vil i samme omgang tage forslaget fra Dansk Folkeparti op til overvejelse i forbindelse med de kommende ændringer af bygningsfredningsloven.
"Jeg har netop selv taget initiativ til en ændring af bygningsfredningsloven, og jeg hilser derfor Dansk Folkepartis biddrag velkomment som en del af dette arbejde. Jeg vil meget gerne lade det indgå som en del af de drøftelser, som jeg skal have med Folketingets parter, inden regeringen kan fremsætte sit lovforslag," skriver kulturminister Mette Bock.
S vil ikke lovgive efter enkelte sager
Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, har læst lovforslaget fra DF, men har ikke tænkt sig at stemme for det i dets nuværende form.
"Det er aldrig sundt at lave en lov udfra, hvad en politisk ordfører har af personlige holdninger til en bestemt bygning," siger Mogens Jensen (S).
Han anerkender, at situationen med vikingeskibene skal tages alvorligt, og vil gerne gennemgå lovgivningen med Folketingets øvrige partier.
"Det bør være en national prioritering, at vikingeskibene huses i en bygning, der er fremtidssikret. Derfor vil vi også gerne – sammen med Dansk Folkeparti og de øvrige partier – gennemgå lovgivningen på området og se, om der er behov for justeringer. Men vi skal ikke lovgive alene baseret på en enkeltsag, der får vægtning for en lang række sager ude i landet. Det ville være dårligt politisk håndværk," siger Mogens Jensen.
Vikingeskibsmuseet i afklarende dialog
Tilbage i Roskilde har Vikingeskibsmuseet trods afslag fra Det Særlige Bygningssyn ikke opgivet ønsket om at få affredet dets bygning.
Men museet har takket ja til at indgå i en afklarende dialog med Det Særlige Bygningssyn frem til 1. maj.
Vikingeskibsmuseet oplyser til Altinget, at museets bestyrelse efterfølgende vil beslutte, om man vil fortsætte sit ønske om affredning.