
Journalist, forfatter og skaberen af Matador Lise Nørgaard er død, 105 år. Bisættelsen forgår i Sankt Pauls Kirke i København.
Det oplyser Ritzau ifølge DR.
Af de fleste huskes Lise Nørgaard nok bedst som skaberen og forfatteren til TV-serien Matador, som portrætterer Danmark under 30'ernes depression og under besættelsen. Serien har været sendt hele otte gange og har samlet generationer foran skærmen.
Lise Nørgaards 105-årige lange liv bød også på en karriere som journalist og flere bøger. Igennem sit liv arbejdede hun i lange perioder på flere forskellige dagblade, herunder Politiken, Berlingske, og ugebladet Hjemmet. Som forfatter udgav hun blandt andet selvbiografierne 'Kun en pige' og 'De sendte en dame' i 1992 og 1993.
For sit store arbejde blev Lise Nørgaard tildelt flere hædersbevisninger. Blandt andet blev hun i 1994 ridder af Dannebrog, ligesom hun i 2017 modtog Publicistklubbens ærespris.
Privat var Lise Nørgaard gift med Mogens Flindt Nielsen indtil 1950, hvorefter hun blev gift med Jens Nørgaard i 1951 til hvem hun blev enke i 1984.
Hun efterlader sig tre børn og flere børnebørn og oldebørn.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- 2 A'er: Tingbjerg-dokumentar er et ufrivilligt komisk portræt af den progressive middelklasse
- Like og subscribe: EU vil have influencere til at forstå Bruxelles
- Kom med til konferencen, hvor kong Frederik begyndte at kritisere AI
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel

















