DPU-lektor: Kulturministeren manipulerer i debatten om skærme og dårlige læseresultater

Det danske resultat i PIRLS 2021 var ikke opløftende.

Omkring 25 procent af eleverne i 4.klasse kan reelt ikke læse. Det er synd for de pågældende elever, som skal slås med dette resten af deres skoletid. Men det er også en udfordring for demokratiet. 

Nyheden om PIRLS 2021 ramte landets medier 16. maj 2023. Det skete blandt meget andet i en artikel i Berlingske, hvor jeg udtalte, at sociale medier var en trussel mod elevernes læsekompetence, og hvor min kollega Jeppe Bundsgaard udtalte, at der "er ret solid dokumentation for, at man læser dårligere på skærmen end på papir. Det er bare ikke ensbetydende med, at man ikke skal læse på en skærm".

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) kommenterede artiklen på Twitter, hvor han skrev, at resultaterne var "bekymrende", set i lyset af at vi som samfund i årevis har "kastet penge efter skærme og digitale løsninger i skoler og fritidsklubber". Ifølge ministeren kalder de dårlige resultater øjensynligt på handling. "Det må stoppe nu – litteraturen og læsningen må og skal tilbage!" som han skriver.

Men her gør ministeren sig skyldig i at opstille en falsk modsætning.

Jeg er helt enig i, at vi skal debattere børn og unges brug af sociale medier og spil. Men i forhold til læsning er problemet ikke skærme i skolen

Simon Skov Fougt
Lektor og ph.d., DPU, Aarhus Universitet

Kulturministeren manipulerer debatten

Hverken Jeppe Bundsgaard eller jeg siger, at skærme skal ud af skolen – altså computere og tablets til faglig brug. 

Derfor manipulerer kulturministeren enten bevidst eller ubevidst med den artikel, han har læst, når han opstiller en falsk modsætning mellem skærme i skolen og vores bekymringer i forhold til de dårlige læseresultater. Det er ganske enkelt et problem for demokratiet, når magthavere eller andre med bestemte interesser ytrer sig så selektivt.  

Det vil rent ud sagt være umådeligt tåbeligt at fjerne skærmene fra skolen, for skolen skal netop klæde eleverne på til at være en del af det omgivende samfund, og her spiller digitalisering en enorm rolle. Det stiller netop store krav til vores elevers læsekompetence, for de vil konstant møde tekster, som ikke er ærlige omkring deres intentioner. 

For eksempel er Abortlinjen.dk ikke objektiv abortrådgivning. Den repræsenterer et dogmatisk kristen livssyn, der er modstandere af abort. Luseguiden.dk er heller ikke en objektiv guide, men en reklame for et bestemt lusemiddel. Det er blandt meget andet den slags tekster, vores elever skal klædes på til at forholde sig til.

Med det sagt er jeg da helt enig i, at det er godt at læse litteratur. Og gerne i fysisk form. Og jeg er helt enig i, at vi skal debattere børn og unges brug af sociale medier og spil. Men i forhold til læsning er problemet ikke skærme i skolen.

Problemet er elevernes faldende læseglæde, et stigende forbrug af sociale medier i fritiden med en faldende hyppighed i elevernes fritidslæsning kombineret med nedskæringer på skolebiblioteksområdet, læreruddannelsen og lærernes forberedelsestid.