Forfatter: Kultur bliver overset på Christiansborg

Af Jakob Vedelsby
Formand for Dansk Forfatterforening

Der er brug for en gentænkning og ressourcemæssig opprioritering af det danske kunststøttesystem.

Jakob Vedelsby
Formand for Dansk Forfatterforening

Hvis jeg var kulturminister, ville jeg se det som en meget vigtig opgave at arbejde for at manifestere kultur som et markant højere prioriteret samfundsområde i det politiske landskab på Christiansborg. Målet må være, at kultur får samme vægt og fylde på Finansloven, som kultur har i befolkningen.

I dag synes holdningen blandt mange politikere på Christiansborg at være, at Kulturministeriet er et mindre vigtigt ministerium, og at kulturministerposten uden problemer kan gå til et menneske uden særlig interesse for eller viden på dette felt.

Det gælder måske også andre ministerområder, men i forhold til kulturen burde indsigt i kunstens væsen, gerne også praktisk kulturerfaring og ikke mindst en indre, konstant brændende kulturflamme, være en absolut forudsætning for at få mulighed for at indtage denne indflydelsesrige post på et område, der har så enorm stor betydning for danskerne og Danmark.

Danmarks kulturminister skal være et menneske med store visioner og ambitioner på kulturområdet, som vedkommende arbejder målrettet og med al sin politiske snilde for at virkeliggøre. Lige præcis den nuværende minister lever formentlig ganske godt op til disse kriterier, men der er i fortiden adskillige eksempler på det modsatte. Ingen nævnt, ingen glemt.

Kulturen skal længere op i hierarkiet
For et par uger siden så jeg Bertel Haarder (V) live, da han på Kulturmødet på Mors holdt en af sine første taler efter tiltrædelsen som Kulturminister.

Han sagde blandt andet, at kulturpolitik også handler om at turde sige, at noget er bedre end andet, og nogen er bedre end andre. Han udtalte også, at det er afgørende at pleje talenterne. Også fordi de løfter bredden.

Ordene glædede mig selvsagt som formand for Dansk Forfatterforening, hvor vi varetager interesserne for over 1.300 af landets absolut største forfattere, oversættere og illustratorer.

Jeg vil i den forbindelse minde om, hvad kunsten og kulturen kan. Det er litteraturen, billedkunsten, musikken – kunst og kultur i alle afskygninger – der binder os sammen som mennesker og som land. Betydningen kan ikke overvurderes, og jeg mener, tiden er inde til, at de folkevalgte anerkender kunstens og kulturens samfundsmæssige betydning. Og at området får en langt mere dominerende plads i det politiske hierarki.

Forfatternes levevilkår skal forbedres
Det var meget opmuntrende at læse SF’s nybagte kulturordfører Holger K. Nielsens indlæg i Altinget: kultur forleden. Han slog blandt andet på tromme for nødvendigheden af at sikre ordentlige arbejdsforhold og vilkår for landets kunstnere.”Arbejdsmarkedet skal rustes til at kunne rumme de kreative fag, så de kunstneriske genistreger kan blomstre,” skrev han blandt andet.

Jeg har netop igangsat en minutiøs undersøgelse af danske forfatteres levevilkår. Jeg vil ikke foregribe resultaterne, som først er klar i løbet af 2016, men jeg føler mig ret sikker på, at mangt en politiker vil blive svært overrasket over de kummerlige vilkår, stor dansk litteratur ofte bliver skabt under i dag.

For ganske mange forfattere er der faktisk ikke langt mellem deres virkelighed og klicheen om kunstneren, der knokler i stearinlysets skær på det kolde tagværelse. Det er simpelthen galt i et velstående samfund som det danske. Og der bliver mig bekendt ikke skrevet bedre bøger på tom mave, eller når økonomiske frustrationer fylder bevidstheden.

Der er brug for en gentænkning og ressourcemæssig opprioritering af det danske kunststøttesystem. Samtidig er det helt nødvendigt, hvis samfundet ønsker at fremme kunstneres livs- og arbejdsvilkår, at indrette arbejdsmarkedet på en sådan måde, at det tager hånd om kunstnernes særlige arbejdsforhold og såkaldte patchworkøkonomi.

Eksport af dansk litteratur
På Kulturmødet på Mors bed jeg også mærke i kulturminister Bertel Haarders udtalelser om det mindreværd, der synes at præge kunstnere i de nordiske lande. ”Vi har en tendens i Norden til at gøre os mindre, end vi er,” sagde han.

I Dansk Forfatterforening er det et fokusområde at fremme dansk litteraturs internationale muligheder. Det er vigtigt, fordi danske forfattere frembringer mange fremragende bøger med internationalt potentiale, hvoraf kun en brøkdel finder vej til udlandet. Vi har i den grad noget at byde på, men verden ved det bare ikke. En af flere forhindringer er de relativt store omkostninger ved at oversætte dansk litteratur til fremmede sprog.

Litteraturen som eksportartikel bør tildeles en plads øverst på Statens Kunstfonds prioriteringsliste over nye aktiviteter. Jeg foreslår, at fonden i samråd med Det Danske Kulturinstitut og Udenrigsministeriet – og Dansk Forfatterforening hjælper meget gerne til – formulerer en handlingsplan, som har til formål at øge eksporten af dansk litteratur meget markant over en forsøgsperiode på 3-5 år. Aktiviteten finansieres via en særbevilling. Den idé håber jeg at se realiseret i løbet af kort tid.