Formand: Mere analog undervisning kræver penge til bøger
Undervisningsministeren har flere gange opfordret til at vælge analog undervisning og læsning frem for digital, men bøger koster penge, og skolebibliotekerne er sparet væk eller beskåret til sokkeholderne, skriver Klaus Svensson, Landsforeningen Skole & Bøger.
Klaus Frederik Svensson
Formand, Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre (KFPLC), byrådsmedlem (S), Lolland Kommune, bestyrelsesformand, Landsforeningen Skole & Bøger, skolelærer, PLC-vejleder/skolebibliotekar, kommuneformand for FH Guldborgsund og LollandDer skal afsættes midler til folkeskolens skolebiblioteker og pædagogiske læringscentre, og det skal ske fra nationalt niveau. Der er nemlig desperat brug for bemandede skolebiblioteker og nye fysiske bøger i folkeskolen.
Den svenske regering har netop bevilliget 1,8 milliarder svenske kroner til et gevaldigt og tiltrængt løft af landets skolebiblioteker, som nu skal have mere bemanding og et større udvalg af bøger. For det er det, som har vist sig at fungere og skabe resultater, når man gerne vil øge læselysten hos børn og unge og undgå kompetencesvigt i samfundet.
I den danske regerings folkeskoleudspil er der dog ikke afsat en krone til nye, fysiske bøger - og det gælder hverken på skolebibliotekerne eller i fagene.
Besparelser rammer skoleelever
Skolebibliotekerne er et sted, som kommunerne i årevis har sparet og skåret ned til nærmest ingenting. Man har endda lukket dem på mange skoler.
Det er ikke gratis at gå i en mere analog retning.
Klaus Svensson
Formand, Landsforeningen Skole & Bøger
Især i de kommuner, hvor økonomien er mere end presset i forvejen, bliver fysiske bøger skåret væk.
Penge til bøger og litteraturformidling giver nemlig ikke nogen hurtige, målbare resultater. Man vil først sidde med problemet senere, hvis man sparer på området, så det har mange kommuner gjort.
Hovedpinen er dog, at det nu er blevet senere. Vi står midt i en læsekrise, hvor eleverne er blevet væsentligt dårligere til at læse og koncentrere sig, og de mistrives i stor stil.
Eleverne foretrækker fysiske bøger
Regeringens folkeskoleudspil lægger op til en mere praktisk folkeskole, hvilket jeg ser som positivt. Læsning er dog vigtigt i alle fag - også i de praktiske.
Det er enormt vigtigt, at eleverne møder mere afveksling i undervisningen og i deres fritid.
Klaus Svensson
Formand, Landsforeningen Skole & Bøger
Faktisk foretrækker eleverne også selv at læse i fysiske bøger, når de skal læse, viser flere undersøgelser. Alligevel placerer vi eleverne foran skærme i skolerne, fordi fysiske bøger er dyre at indkøbe, og fordi det tidligere er blevet vedtaget politisk, at folkeskolen skulle i en mere digital retning.
Den retning ønsker denne regering tydeligvis et opgør med, og undervisningsministeren har flere gange opfordret til at vælge analog undervisning og læsning frem for digital undervisning i skolen. Men hvis man ikke er villig til at lade handling stå bag ordene, kommer vi ingen vegne.
For det er ikke gratis at gå i en mere analog retning - og det er især ikke gratis, når man gennem de seneste ti år har skåret så meget ned på fysiske bøger i skolen, at alt nærmest skal købes på ny.
Læsning løfter evner og niveau
Læselysten hos børn og unge går kun en vej, og det er nedad. Det er på trods af, at alle undersøgelser peger i retning af, at børn får en bedre koncentration, viden, empati og ikke mindst højere trivsel af at læse bøger.
Mange skolebiblioteker kan ikke imødekomme basale behov.
Klaus Svensson
Formand, Landsforeningen Skole & Bøger
Desuden giver selvvalgt frilæsning også målbare resultater i forhold til generelle læseevner og uddannelsesniveau senere i livet.
Hvis man derimod retter blikket mod det digitale, er det efterhånden ret veldokumenteret, at elevernes trivsel, koncentration og evne til fordybelse falder ved eksempelvis et højt forbrug af sociale medier.
Derfor er det enormt vigtigt, eleverne møder mere afveksling i undervisningen og i deres fritid, end de gør i dag.
Som det ser ud nu, kan mange skolebiblioteker dog ikke engang imødekomme de basale behov, hverken hvad angår fysiske materialer eller timer til bemanding.
Skolebibliotekterne er til for alle elever
Veldrevne skolebiblioteker kan ellers udjævne mange socioøkonomiske forskelle. For her er alle elever tvunget til at komme en gang om ugen, hvor de skal låne bøger under vejledning, og de kan låne bøgerne uden at skulle bekymre sig om bøder.
Tilføj midler til bemandende skolebiblioteker med et godt udvalg af bøger.
Klaus Svensson
Formand, Landsforeningen Skole & Bøger
Derimod er der på folkebiblioteker en række barrierer for læselysten såsom bøder, et lånerkort, man skal huske, og måske skal forældre slæbes med på grund af store fysiske afstande.
Folkebiblioteket bliver hurtigt et sted for ”eliten” og børn med ressourcestærke forældre.
Derfor er skolebibliotekerne essentielle at prioritere politisk. Man skal holde fast i, at alle - uanset socialt ophav - får adgang til god litteratur og vejledning.
Derfor: Kære regering, følg den praktiske skole til dørs, men tilføj midler til bemandende skolebiblioteker med et godt udvalg af bøger.