Debat

Forskere: Kunst er livsvigtig for menneskers sundhed og selvbillede 

Kunst og kultur kan give mennesker noget, som de ikke finder nogen andre steder. Skrivning og højtlæsning af historier kan måske endda modvirke stigmatiseringen af mennesker med overvægt eller alkoholafhængighed, skriver fire forskere i dette debatindlæg.

Kunsten kan være af livsvigtig betydning for menneskers sundhed i ordets mest grundlæggende forstand, skriver Anders Juhl Rasmussen og Johanne Kragh Hansen m.fl. Arkivfoto fra Louisiana.
Kunsten kan være af livsvigtig betydning for menneskers sundhed i ordets mest grundlæggende forstand, skriver Anders Juhl Rasmussen og Johanne Kragh Hansen m.fl. Arkivfoto fra Louisiana.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ved første øjekast ser det ud til, at der ikke er megen fokus på kunsten og kulturen i det danske samfund af i dag. Kultur og kunst bliver ikke prioriteret højt, uanset hvem der har regeringsmagten.

Kulturpolitik fylder slet ikke lige så meget som finans-, sundheds- og uddannelsespolitik, og kunsten omtales ofte kun i forbindelse med skandaler, som når en buste kastes i havnen eller en kunstner løber med en halv million kroner.

Arbejdsløsheden blandt nyuddannede humanister, der har studeret kunst, kultur, sprog og historie, er relativt høj, selvom beskæftigelsen slår rekorder, og derfor virker det hos politikerne logisk at finde nye besparelser i studieoptaget på især humaniora.

En nærliggende tanke hos politikerne er måske, at kunsten i sidste ende ikke betyder ret meget for borgernes liv og velbefindende, og at humaniora er studier af "det betydningsløse".

Kultur på recept
Man skal imidlertid ikke lade sig narre af dette tilsyneladende mistrøstige billede af kulturens rolle og prioritering. Midt i denne udvikling sker der samtidig indsatser for at anerkende og forstå betydningen af kunst for menneskers liv og sundhed, som fortjener opmærksomhed.

Afsendere
  • Anders Juhl Rasmussen, lektor i narrativ medicin, Syddansk Universitet
  • Johanne Kragh Hansen, forsker i alkoholrelateret leversygdom, Syddansk Universitet
  • Anette Søgaard Nielsen, professor ved Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Syddansk Universitet og Psykiatrien, Region Syddanmark
  • Maja Thiele, læge og professor, Syddansk Universitet

"Kultur på Recept" var navnet på et innovativt koncept for borgere i et antal kommuner, der igennem en periode fik kvalificeret introduktioner til korsang, maleri, skønlitteratur og så videre. Borgerne var valgt ud i henhold til nogle sundhedsmæssige udfordringer med angst og depression i mildere grad.

Sundhedsstyrelsen evaluerede konceptet og fandt en overraskende høj grad af tilfredshed blandt borgerne. Flere kommuner, heriblandt fire kommuner på Fyn, forsøger nu at fortsætte og forny konceptet i 2022 efter en periode med nedlukninger og restriktioner, hvor mange mennesker har været mere isolerede, end de plejer at være i deres hjem.

Samtidig udvikles der på universiteterne en tværfaglig forskning mellem medicin og humaniora, som specifikt undersøger menneskers oplevelser med at læse litteratur og skrive historier, for eksempel på Syddansk Universitet under kategorien "narrativ medicin".

Et nyt forskningsprojekt kaldet Decide adresserer lægers evne til at opdage tidlige tegn på leversygdom hos mennesker, som typisk har et overforbrug af alkohol eller svær overvægt. Universiteternes medicinske fakulteter har i tiltagende grad fået øjnene op for, at menneskers opfattelse af deres krop og helbred ikke udelukkende kan opsummeres med en graf eller et procenttal.

Et delprojekt i Decide retter derfor fokus på mulighederne for at reducere den ubevidste stigmatisering fra sundhedsprofessionelle af disse borgere. Og patienternes selvstigmatisering. 

Stigmatisering og ubevidste antagelser
Den ubevidste stigmatisering er af større betydning, end man skulle tro. En læge, som kan lugte "en alkoholiker fra bænken", allerede inden denne er trådt ind i lokalet, eller som ved første øjekast mest af alt ser "en svært overvægtig", vil uvilkårlig danne sig en række antagelser om vedkommende. Antagelser, der i værste fald kan forhindre, at lægen lytter til netop denne borgers særlige fortælling.

Sådanne, delvist ubevidste, antagelser mærkes samtidig tydeligt hos borgeren, der måske godt selv ved, at denne lidt for ofte åbner en flaske vin, eller indimellem spiser alt for meget mad, hvilket kan have som konsekvens, at denne forsøger at skjule sig for lægens (for)dømmende blik i stedet for at samarbejde tillidsfuldt.

Meget kan dermed forblive usagt i mødet mellem læge og borger, og det kan i værste fald indebære, at borgeren ikke modtager den rette behandling eller støtte.

Det omtalte projekt består i at lade de forskellige mennesker med risikofaktorer for at udvikle leversygdom mødes i grupper på fem til seks personer sammen med en specialist i litteraturstudier, som faciliterer læsning og skrivning to timer ugentligt i otte uger.

Specialisten har valgt korte, skønlitterære tekster ud fra dansk litteratur, som kan omhandle umådeholdent indtag af alkohol og overdreven spisning, men som mest af alt handler om besværet ved at leve et enkelt, sundt og lykkeligt liv.

Kunstens fineste kvalitet er at skabe et rum, hvor mennesker kan standse op, se på andre og på sig selv - og endda vokse sammen med andre

Anders Juhl Rasmussen og Johanne Kragh Hansen m.fl.

Borgerne, der er tilfældigt udvalgt, kommenterer og fortolker disse tekster af høj kvalitet ved fælles hjælp, og efterfølgende får de hver især lov til at skrive deres egne små historier og læse dem højt for hinanden.

Rummelighed og forsoning
Formålet med læsning og skrivning er ikke terapeutisk, og ingen af deltagerne har efterfølgende ændret deres adfærd som en direkte følge af forløbet; alligevel er det langt fra betydningsløst. Gennem systematiske interviews med borgerne finder vi, at værdien findes et andet sted, nærmere bestemt i deres ændrede, mere rummelige opfattelse af andre mennesker og i deres dybere, mere forsonlige forhold til sig selv.

En deltager sagde for eksempel: "Jeg læser almindeligvis kun faglige tekster. Her har jeg læst nogle andre tekster, som har givet mig noget at tænke over. Jeg har oplevet, at vi fortolker dem meget forskelligt. Det her skulle jeg have gjort for 20 år siden. Nu er jeg snart 60 år".

En anden deltager sagde: "Jeg har igennem længere tid haft et lavt selvværd. Det går tilbage til barndommen. Men det at sidde her og tale om litterære tekster, at mærke, jeg kan bidrage med noget i samtalen; det giver mig troen på mine egne evner."

En tredje deltager sagde: "For mig var det vigtigste at opdage, at jeg kan digte og skrive historier. Hver uge fik vi en ny opgave, og jeg tænkte ofte; det kan jeg da ikke, men når jeg så begyndte, gik det helt af sig selv. Det kunne jeg sgu godt."

Vi kan finde os selv gennem kunsten
Kunstens fineste kvalitet er at skabe et rum, hvor mennesker kan standse op, se på andre og på sig selv - og endda vokse sammen med andre. Denne aktivitet kan være forbundet med livsvigtig betydning for menneskers sundhed i ordets mest grundlæggende forstand.

Mennesker har nemlig behov i deres liv, som rækker ud over varme, mad, drikke og søvn. Mennesket er det eneste væsen i naturen med et "selv" - eller med Søren Kierkegaards ord, mennesket er "et forhold, som forholder sig til sig selv". Vi finder os selv i relation til andre, blandt andet gennem oplevelser med kunst.

Forskningsprojektet Decide har til formål at skabe et digitalt medieprodukt, som vil præsentere disse menneskers egne historier – læst højt i et lydstudie og tilføjet grafisk tegning – for læger og andre sundhedsprofessionelle.

Måske kan produktet derved bidrage til at nuancere de stereotype forestillinger i sundhedsvæsenet om et menneske med overforbrug af alkohol eller mad. Det kunne vise sig, at disse mennesker er lige så forskelligartede – og ens –, som alle mulige andre mennesker i samfundet.

At det forholder sig sådan, kan deres kreative historier vise og overbevise hver enkelt sundhedsperson om. Det er ikke nok at sige det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maja Thiele

Læge, ph.d., professor i leversygdomme, Klinisk Institut, SDU, radiovært, P1
læge (Københavns Uni.), speciallæge i mavetarm- og leversygdomme

0:000:00