Kommentar af 
Jarl Cordua

Jarl Cordua: Kong Frederik lyder i ny bog som en telefonsælger fra London, der vil give dig et godt tilbud

Den nye konge skriver allerede i første linje af sin nye bog, at han er stolt over at være dansk. Men stoltheden rækker øjensynligt ikke til at bruge det danske sprog, når han vil understrege sine pointer. For bogen er fyldt med engelske mellemlederudtryk hentet fra konsulentbranchen, skriver Jarl Cordua.

"Kongeord," bogen som kong Frederik 10. udgav i denne uge, er fyldt med mellemlederudtryk hentet fra konsulentbranchen, skriver Jarl Cordua.<br>
"Kongeord," bogen som kong Frederik 10. udgav i denne uge, er fyldt med mellemlederudtryk hentet fra konsulentbranchen, skriver Jarl Cordua.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Jarl Cordua
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kingwords. Det hedder kong Frederik 10. netop udkomne samtalebog med forfatter Jens Andersen ikke, selvom en sådan titel næppe ville ligge den danske konge særligt fjernt. I hvert fald, hvis man læser ”Kongeord” med mine briller.

For ved læsning af bogen er det let at konstatere, hvor påfaldende tit Danmarks ypperste repræsentant må ty til engelsk for at kunne udtrykke sine tanker over for sine undersåtter, der overvejende har dansk som deres modersmål.

Ved læsning af bogen er det let at konstatere, hvor påfaldende tit Danmarks ypperste repræsentant må ty til engelsk for at kunne udtrykke sine tanker over for sine undersåtter

Jarl Cordua

Allerede på bogens anden side fortæller Frederik 10. om, hvordan han oplever overgangen til sin nye kongeværdighed: ”Egentlig er det vel meget business as usual.” Altså ikke noget med, at alt er egentlig, som det plejer, eller, at det ligner en af de sædvanlige dage på kontoret. Det er dog på ingen måde sidste gang, at kongen anvender engelske mellemlederudtryk hentet fra konsulentbranchen i 1980’erne.

Lidt mere synligt anglofilt bliver det allerede to sider senere – og endda på en side, der er tilegnet Svend Tveskæg, der jo faktisk også var den første dansker, der også blev engelsk konge. Her beskriver Frederik 10. rollen som tronfølger som et ”waiting game.” Altså en form for passiv venten.

Jeg kender ikke udtrykket, men jeg kan forstå på kongen, at det handler om at få tiden til at gå fornuftigt uden at forfalde til for megen druk, som det skete – påpeger han selv - for flere af sine forfædre. Det ligner allerede mere end en tanke, at der i dagligdagen tales meget engelsk i den nye kongefamilie.

Mistanken skærpes lidt senere, hvor kongen beretter varmt om sin morfar, Frederik 9., som jo havde et sømandshjerte (og en hel masse tatoveringer). ”On top of that var han et musikalsk menneske,” får vi fortalt. Nu er vi efterhånden ved at være langt fra alle de blå skjorter, som bare forsøger at imponere en forsamling med allehånde plancher og konsulentengelsk. Nu begynder kongen at lyde som en telefonsælger med base i London eller New York, som forsøger at give en et godt tilbud.

Læs også

Der er selvfølgelig den oplagte mulighed, at dronningens ophav i Australien er forklaringen på, at kongen er så glad for at udtrykke sig i en sværm af engelske gloser. Han fandt jo immervæk sin ”udkårne og livsledsagerske i Sidney of all places,” lyder det videre på en af siderne. Der er nok en del yngre mennesker i tyverne, men næppe mange 55-årige, der taler sådan. Ikke engang i København K eller i Hellerup og Omegn.

Frederik 10. fortæller også om, hvor nænsomt hans mor, dronning Margrethe 2., indførte ham i gerningen som kronprins: ”Det har mere været on-the-job-training, de mange gange, vi har været sammen på officielle opgaver.” Her havde det semidanske ord – jobtræning – nok været tilstrækkeligt, hvilket blot yderligere understreger, at kongen lider af svær anglofili.

Kongen begynder at lyde som en telefonsælger med base i London eller New York, som forsøger at give en et godt tilbud

Jarl Cordua

Det er der i princippet intet i vejen med, medmindre nogen synes, at det er lidt underligt, at en dansk konge foretrækker at meddele sig på engelsk frem for på dansk til de dansktalende, han er født til at repræsentere. Så vidt vides, er Margrethe 2. også glad for engelsk (og fransk og svensk), men det har man bare aldrig kunnet genfinde i hendes danske sprog, som hun ganske let, elegant og overbevisende udtrykker sig på.

Frederik 10. fortsætter sine ”kongeord” med endnu et par moderne engelske ord fra konsulentverdenen, da han skal forklare, hvorfor Danmark er så kendt og respekteret i udlandet. Vi er nemlig gode til, at ”walk the talk,” siger han til Jens Andersen. Det var tilsyneladende ikke muligt for kongen på dansk at forklare vort fædrelands kvaliteter. Det er egentlig ret tankevækkende, at det skulle være en uoverstigelig forhindring for en mand, der immervæk har taget en universitetsgrad i statskundskab.

Inden vi når afslutningen, så støder man også på bagateller som brug af ordet ”knowhow” for viden og Karen Blixen-glosen ”storyteller,” når kongen skal beskrive, at hans gamle rektor på Krebs Skole var en god historiefortæller. Jaja. Man kan også blive for puritansk, selvom man iblandt må træde i sproglig karakter.

Læs også

Netop det føler kongen sikkert også, at han skal, når han skal forklare, at der jo findes lande, som er stolte over, det de er: ”No matter what.” Kongen skriver allerede i første linje, at han er stolt over at være dansk, men stoltheden rækker øjensynligt ikke til at bruge det danske sprog, når han vil understrege sine pointer. Ja, udover glæden ved danske salmer og salmedigtere, så er der ingen ord i hans manifest om selv den mindste kærlighed for dansk tunge.

Kongen har ikke tænkt sig at slide sig ihjel, bedyrer han henimod slutningen. Der er derfor brug for timeouts. Måske et ord, som er blevet samlet op i omgangen med de konsulenter, der i sin tid rådgav det daværende kronprinsepar til at kalde deres motionsløb for Royal Run?

Om nytårstalen til næste år bliver fyldt med engelske gloser, er der nok en vis fare for. Kongen lover i al fald, at det bliver ”et kort, koncentreret møde med hele nationen live-on-stage”. Argh!

Jarl Cordua

Det kan også være, at kongen ikke har haft lyst til at udtrykke sig for direkte med sine forståelige behov for at holde pauser ved at give sine arbejdsophold en klang af noget, der lyder mere rationelt og mindre dovent.

Til sidst nævner kongen, at hans hustru Mary både er en ”makker og wingman.” To ord, der betyder omtrent det samme, medmindre kongeparret har tænkt sig at bedrive tiden i luften som jagerpiloter på farlig mission over fjendtligt land, omend der snarere bliver tale om mere jordnære opgaver som kirkebesøg, prisuddelinger, nytårstaffel og den slags. Bevares. Ord som arbejdskammerat eller medspiller ville da også lyde alt for kedeligt.

Om nytårstalen til næste år bliver fyldt med engelske gloser, er der nok en vis fare for. Kongen lover i al fald, at det bliver ”et kort, koncentreret møde med hele nationen live-on-stage”. Argh!

Det er i øvrigt ganske let at finde kongens mange engelske ord i Kongeord, da de står med kursiv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jarl Cordua

Radiovært, kommentator
cand.polit. (Københavns Uni. 1998)

H.M. Kong Frederik André Henrik Christian

Konge af Danmark, greve af Monpezat
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1995), kommandørkaptajn i søværnet (2004), oberstløjtnant i hæren (2004), oberstløjtnant i flyvevåbnet (2004), kommandør i søværnet (2010), oberst i Hæren og Flyvevåbnet (2010)

0:000:00