Jon Stephensen: Ét værk på Statens Museum for Kunst minder mig om kunstens forandringskraft

Lige nu kan man på Statens Museum for Kunst (SMK) opleve udstillingen "Det røde Atelier". Udstillingen er blevet modtaget med begejstrede anmeldelser – og ja, den er også rigtig fin.

Udstillingen beskæftiger sig med ét værk. Ét billede. Skabt af den franske kunstner Henri Matisse i 1911. Billedet forestiller kunstnerens atelier, men i et radikalt greb har kunstneren overmalet vægge, gulv og møbler med en ensartet rød farve. 

Ingen ville eje eller endsige købe billedet, da det blev skabt. Selv Henri Matisses største mæcen vendte ham ryggen og sendte billedet retur. I dag er billedet "Det røde atelier" et nøgleværk i kunsthistorien. 

For mig var besøget på SMK en rejse ind i, hvordan en kunstner og kunst kan forandre vores syn og opfattelse af den måde, vi troede noget var. For der er jo det, kunst og kunstnere kan. Ændre vores blik. Forandre vores syn, så vi pludselig ser os selv og verden på nye måder.

Samspil mellem kunst og videnskab

Renæssance betyder genfødsel. Middelalderens mørke var en parentes mellem antikkens storhed og renæssancens genfødte storhed.  

Kunne det ske igen, at kunsten og kunstneren skaber forandringer så store, at det bliver en bevægelse der påvirker alt andet, ændrer verdensbilledet og skaber fremgang for mennesket. 

Svaret er ja. Hvor skal det ellers komme fra.

I renæssancen var det kunsten og videnskaben, der i samspil drev forandringen. Kunsten og videnskaben i forening og gensidig påvirkning. Kan man forestille sig forskere på Novo Nordisk være lige så innovative uden kunstens påvirkning? Næppe.

Men kan man samtidig forestille sig, at samspillet mellem kunst og videnskab fremover ville betyde meget mere ved at inspirere hinanden frem mod afgørende løsninger, vi så åbenlyst leder efter? Ja, det kan jeg klart forestille mig, for hvordan skulle det ellers ske?

Vi skal definere en kulturpolitik, der skaber tro på, at kunsten sammen med videnskaben kan bidrage til løsninger på klimakrisen, manglen på biodiversitet og unges mistrivsel

Jon Stephensen
MF (M)

Kunstens kreative nybrud og videnskabens eksakte, men ligeså kreative krav til input i mål og løsninger er jo to symbiotiske størrelser, der kan skabe forandringer sammen. Forandre Verden. En ny renæssance. 

Jeg tror på kvantespringet. Jeg tror på gentagelsen. Det er derfor at kunst og kunstneren er livsvigtig.

Det er derfor, vi skal definere en kulturpolitik, der skaber muligheder for koblinger og tro på, at kunsten sammen med videnskaben kan bidrage til løsninger på klimakrisen, manglen på biodiversitet og ja endda unges mistrivsel.

Ikke ved at blive spændt for en vogn, men simpelthen som Matisse gjorde det ved at skabe forandring gennem sin kunst. 

”Maybe I'm a dreamer, bit I'm not the only one”, sang John Lennon. Jeg tror, vi er mange, der har en drøm om, at forandring ikke skal komme fra os politikere alene, men i et meget større samspil, hvor kunsten og kunstneren igen bliver helt afgørende for, at vi når dertil.