Jon Stephensen: Nyt råd skal tale kulturens og kunstens værdi op

SVM-regeringen vil etablere et kulturråd, der skal bidrage til at løse tidens store kriser. Forslaget har mødt kritik for at reducere kunst til spørgsmål om nytte. Men regeringen er ”ikke ude på at spænde kunsten for en vogn,” fastslår Moderaternes kulturordfører.

"Der er nogen, der tror, at vi vil bruge kulturen, som man bruger en tandlæge, når man har ondt i tænderne. Det er ikke det, vi siger," lyder det fra Jon Stephensen (M). 
"Der er nogen, der tror, at vi vil bruge kulturen, som man bruger en tandlæge, når man har ondt i tænderne. Det er ikke det, vi siger," lyder det fra Jon Stephensen (M). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Karl Emil Frost

En bestemt passage i SVM-regeringens kulturpolitiske program har trukket særligt meget opmærksomhed.

Regeringen vil nedsætte et råd, ”der kan afdække og diskutere, hvordan kunst og kultur kan bidrage til at løse tidens store kriser, herunder klimakrisen, naturkrisen, velfærdskrisen og trivselskrisen.”

Forslaget vækker både undren og kritik. Blandt andre Venstres tidligere kulturminister Bertel Haarder har i Altingets spalter langet ud efter tendensen til at ”instrumentalisere” kunsten.

0:000:00