Jon Stephensen: Kunstgenstande hører til i deres oprindelige land

Hellere en genstand for meget end en genstand for lidt. Sådan har jeg det omkring, at Danmark på sigt udleverer og giver særligt væsentlige museumsgenstande tilbage til det land og de lande, det oprindeligt tilhørte. Genstande, der ofte er kommet os i hænde på tvivlsom vis, og som aldrig kunne ske i dag.

Dertil har vi nu lovgivning, der sikrer, at kunst og fund af særlig stor national betydning ikke kan forlade det land, de tilhører.

I dag er vi som nation fuldstændig klar over, at noget er så betydningsfuldt for et land, dets befolkning og historie, at det skal være en del af os, men engang var det anderledes.

Derfor er Danmark og Nationalmuseet i besiddelse to marmorhoveder og et kentaurben, som er dele af marmorskulpturer fra frisen på Parthenon-templet på Akropolis. Bragt til Danmark af en dansk sømand i 1688 og da en dansk generalkonsul i 1835 tog en hestehov fra templet med sig til Danmark.

Jeg respekterer argumenter for, at det er vigtigt, at vi også kan se og studere græsk oldtid i Danmark.

Jon Stephensen
Løsgænger i Folketinget og tidligere teaterchef

Siden 2014 har Grækenland anmodet om at få disse tilbage. Men slut februar sagde et flertal i Folketinget nej til, at dette kommer til at ske.

Jeg respekterer argumenter for, at det er vigtigt, at vi også kan se og studere græsk oldtid i Danmark. At genstande har været så længe i Danmark, at de er en del af dansk kunsthistorie og med stor betydning.

Men er tiden ikke inde til, at vi ser på verden med nye øjne – også omkring udlevering af museumsgenstande af helt væsentligt betydning for det land, de blev skabt i, og for en befolkning, det betyder afgørende meget for.

Skal det på et statsligt "nationalt museum" også være muligt at kunne se levende kulturarv fra hele verden, heriblandt tre små stykker af frisen fra et græsk tempel? Eller vil det ikke være bedre, at Danmark bidrog til, at frisen engang i fremtiden kunne ses i sin helhed, der hvor den engang hørte hjemme.

Nationalt klenodie af uvurderlig karakter

At Danmark er i besiddelse af tre stykker af en græsk frise af stor betydning, kan man mene, hvad man vil om.

Men kan vi være det bekendt ikke at udlevere dem til Grækenland, der så eftertrykkeligt beder om disse. Betyder frisen mere for os end for grækerne og deres kulturarv?

Lad os antage at en græsk sømand havde hjemtaget et stykke af Jellingestenene, så ville situationen nok være anderledes vigtig for, at Danmark på alle måder ville sikre at få stenen hjem og på danske hænder igen. For os et nationalt klenodie af uvurderlig karakter, men næppe for andre.

På den baggrund mener jeg, at Danmark bør være parat til at være så smidige, som vi kan, når lande anmoder os om noget, der er lige så betydningsfuldt for dem, som Jellingestenen er for os.