Kan idræt løse Grønlands sociale problemer?

Hvad har alkoholmisbrug, seksuelle overgreb og idræt med hinanden at gøre?

Umiddelbart intet. Og så alligevel. For ved at skrue op for mulighederne for at dyrke idræt agter Esben Danielsen at gøre en markant forskel i forhold til de sociale problemer, der martrer Grønland.

Det, der meget tit sker – også i Danmark – det er, at man kan se et behov, men man mangler de lokale initiativtagere, og det fører tit til, at projektet kuldsejler. Derfor er det lokale engagement meget vigtigt. Vi har brug for, at foreningslivet lokalt arbejder sammen.

Esben Danielsen
Direktør, Lokale og Anlægsfonden

Ligesom mange andre har direktøren for Lokale- og Anlægsfonden læst den stribe af rapporter fra eksempelvis SFI, der viser, at hvert tredje grønlandske barn mistrives – blandt andet på grund af forældrenes misbrug af alkohol og hash.

”De sociale udfordringer i Grønland er store. Og derfor er det så vigtigt, at vi gør en indsats for at få dem løst,” siger Esben Danielsen.

Vi bygger ikke en idrætsfacilitet. Vi bygger et mødested for et lokalsamfund.

Esben Danielsen
Direktør, Lokale og Anlægsfonden

Egentlig er det ikke hans gebet. Lokale- og Anlægsfonden er sat i verden for at udvikle og støtte byggeri inden for idræt, kultur og fritid. Men når Esben Danielsen bevæger sig ind på det sociale område, griber han fat i en grundværdi hos fonden.

”Vi bygger ikke en idrætsfacilitet. Vi bygger et mødested for et lokalsamfund. Det betyder, at det skal kunne meget mere end bare at være en god bane for fodbold, håndbold eller badminton. Det skal også være det, som lokalsamfundet bruger som krumtap – ligesom forsamlingshuset var i gamle dage,” siger Esben Danielsen.

Vil det sige, at I er ude at lave socialt arbejde med idrætsfaciliteterne som løftestang?

”Ja, helt afgjort. En kunstgræsbane bliver jo et mødested i det sociale boligbyggeri. Og når vi analyserer behovet for idrætsfaciliteter, så betyder det lige så meget i vores vurdering, at der er flere, der får gode muligheder for at spille fodbold. Vores formål er jo at lave faciliteter for alle. Og det her er en måde at få flere borgere med. Og det sociale – særligt i Grønland – er enormt vigtigt, fordi det har så mange afledte effekter, som vi ikke må lukke øjnene for.”

Hvad er det, du i virkeligheden godt kunne tænke dig at gøre noget ved?

”Hvis vi skal op på den store klinge, så handler det jo om det gode liv. Altså at fritidslivet er med til at skabe basis for det gode liv. Og det handler jo om, at ressourcestærke og ressourcesvage kan mødes; at man mødes på tværs af alder. Og det kan handle om, at man styrker sit lokalsamfund, fordi man tilfældigvis har noget fritidsliv, man er fælles om. Så der er et fokus på det gode liv. Det kan man grine af, men jeg vil bare sige, at det virker. Det er et langt, sejt træk, men det handler om, at hvis man gør det rigtigt, så løfter det også nogle af de sociale problemer, der er langt mere udtalte i Grønland end hernede.”

I Grønland som i Skjern
Det er ikke første gang, Lokale- og Anlægsfonden uddeler milde gaver i det kolde nord.

Tidligere havde fonden flere projekter i Grønland og var blandt andet involveret i byggeriet af svømmehallen Malik i Nuuk, der blev indviet i 2003.

Svømmehallen Malik har kostet 90 millioner kroner at anlægge og fik i 2005 en guldmedalje i OL i idrætsbyggeri. Foto: Ulrik Bang/Scanpix

Men projektstrømmen tørrede ud, og i de seneste ti år har Lokale- og Anlægsfonden mere sporadisk støttet mindre projekter.

Det besluttede Esben Danielsen sig for at ændre, da han for et år siden forlod Roskilde Festival og overtog direktørposten i fonden.

”Helt jordnært har vi som formål at arbejde med idrætslivets faciliteter i hele kongeriget. Derfor har vi samme forpligtelse i Grønland, som vi har i Skjern,” siger han.

Så i september drog Esben Danielsen til Nuuk for at deltage i et seminar om frivilligt arbejde i anledning af, at 2016 er Frivillighedens År i Grønland.

”Jeg var så deroppe i tre dage og mødte rigtig mange gode folk og kunne mærke, at 'Hey, der er momentum i Grønland'. Så der fik jeg stillet nogle spørgsmål til gode nøglepersoner: 'Hvordan får vi sat fut i det her?'” fortæller Esben Danielsen.

Ti millioner forslår ikke
Hjemme igen satte han Grønland på dagsordenen i Lokale- og Anlægsfondens bestyrelse. Og i december lancerede fonden så en særlig indsats på ti millioner kroner til udvikling af idrætsfaciliteter i Grønland.

Men ti millioner forslår ikke, hvis man vil skabe grundlæggende sociale forandringer, erkender Esben Danielsen.

”Vi skal have begejstret nogle andre aktører, så der kommer nok økonomi til, at det kan realiseres. Derfor har vi været med til at sætte det på dagsordenen i et lille, uformelt netværk af fonde og har spurgt, hvad de andre har af projekter, og hvad der er af overlap,” siger han.

I er jo i fondssammenhæng små og smalle, og I sætter ti millioner af, men I vil gerne mere end det, man kan nå med ti millioner. Hvad er det, I gerne vil?

”Mit håb er, at vi ender med at sidde flere aktører ved samme bord, og at vi laver et godt projekt i fællesskab,” siger Esben Danielsen og fortsætter:

”Når der er så få midler, så skal de bruges rigtigt. Så skal de ramme der, hvor der er et stærkt lokalt miljø, der kan løfte sig, og bruges på en facilitet, der virkelig er behov for.”

Samarbejde med andre aktører
Esben Danielsen vil ikke afvise, at andre fonde eller organisationer allerede har gang i noget, som Lokale- og Anlægsfonden kan finde på at bakke op om i stedet for at opfinde noget helt nyt.

”Helt grundlæggende kan du sige, at vores penge kan være en katalysator, der sætter andre i gang, lige så vel som de kan være lige det, der mangler, for at nogle andres projekter kan lade sig gøre,” siger han.

Få steder i Grønland er der som her i Nuuk anlagt kunstgræsbaner. Hvor de er lagt, udgør de et tilløbsstykke. Foto: Privat. 

Ligesom Lokale- og Anlægsfonden har opbygget en stærk ekspertise i udvikling af idrætsfaciliteter, har andre aktører en anden form for faglighed, pointerer Esben Danielsen. Han peger på, at eksempelvis Ungdommens Røde Kors har stor succes med sociale projekter i Grønland.

Derfor drømmer han om et konsortium af aktører, der kan supplere hinanden med viden og erfaringer på forskellige områder.

”Vi skulle helst gå hånd i hånd med nogen, som kan sige: 'Hvis vi skal arbejde med at løfte det sociale, så vil vi tænke sådan her.' Okay, så kan vi tage det ind i vores udviklingsarbejde,” siger Esben Danielsen og fortsætter:

”Udfordringerne er komplicerede, og derfor kan det ikke hjælpe, at vi hver tager vores lille værktøj med. Vi er nødt til at have hele værktøjskassen i brug. Og der må vi bare sande, at vi er gode til noget, men der er masser af ting, vi ikke kan finde ud af. Så det handler helt jordnært om, at en kompleks problemstilling må løses af aktører, der hver kommer med deres styrke ind i spillet.”

Lokalt samarbejde giver udfordringer
Du siger, at du håber på, at I sammen kan lave et godt projekt. Men hvad er et godt projekt?

”Et godt projekt har udgangspunkt i nogle lokale behov. Altså: Vi mangler noget; der er gang i noget, men vi mangler idrætshallen. Mødestedet. Og så er det båret af en frivillig initiativgruppe eller nogle i lokalsamfundet, som kan og vil,” siger Esben Danielsen og fortsætter:

”Det, der meget tit sker – også i Danmark – det er, at man kan se et behov, men man mangler de lokale initiativtagere, og det fører tit til, at projektet kuldsejler. Derfor er det lokale engagement meget vigtigt. Vi har brug for, at foreningslivet lokalt arbejder sammen.”

Og lige nøjagtig her er der udfordringer, viser en undersøgelse, som Idrættens Analyseinstitut, Idan, har foretaget for Grønlands Idræts-Forbund.

Idan har modtaget svar fra 66 af forbundets 131 medlemsforeninger og har herudover interviewet 25 idrætsledere. Og de finder tydelige tegn på udfordringer med foreningernes indbyrdes samarbejde. I analysen skriver Idan:

• Idrætsforeningerne er væsentligt bedre til at samarbejde med kommunen end med hinanden.
• Fordeling af tider i indendørs faciliteter kan skabe lokale samarbejdsudfordringer.
• Personkonflikter kan vanskeliggøre og ødelægge samarbejde.

Esben Danielsen anerkender, at det ikke bliver let.

”Hver forening har fokus på sit - det er naturligt. Vi oplever ofte, at det konkrete projekt bliver løftestangen til at samle og inspirere – hvis processen gøres rigtigt. Og der er brugerinddragelse nøglen – fra start til slut,” siger han og fortsætter:

”Vi skal bruge de bedste fagligheder og ikke bare tro, at det kan arkitekten eller miljøerne selv lige fikse. Både de organiserede og de uorganiserede brugere skal mødes og udfordres. Og her har vi i Lokale og Anlægsfonden en meget central og vigtig rolle. Vi skal sikre brugerinddragelse, skubbe på og løfte kvalitetsmæssigt.”

Det skal boble af glæde
Hvis du skulle måle på, om det her er en succes om ti år, hvad ville du så sætte op som målepunkter?

”På de jordnære mål ville det være sådan noget med: 'Er der foreninger i lokalområdet, der er gået sammen og bruger det til et fælles sted frem for, at de har hver sit?' Har vi fået lavet en facilitet, der blev mødested på tværs af alder og social klasse? Blev stedet åbent og mere bredt, end man kunne forvente og ikke bare et sted for de allerede ressourcestærke?,” siger Esben Danielsen og springer videre til succeskriterierne for selve processen:

”På bagsiden ville det handle om, at vi var lykkedes med at sidde ved et bord med andre gode aktører, grønlandske som danske, som gerne vil Grønland det godt, så vi ikke sidder hovedløst hver især, men faktisk har brugt hinandens styrker. Og at vi fik etableret et samarbejde, som vi kunne bruge fremadrettet, sådan at når en anden organisation skal lave for eksempel et spændende børnetiltag i Grønland, så er det naturligt at invitere os med for at inddrage fritidsaspektet i det. Og så i øvrigt at der var masser af gode grønlændere med, så vi ikke bare sad i Danmark og var velmenende i den tro, at vi ved, hvad der foregår.”

Når du om ti år besøger Grønland; er der så færre sociale problemer i de områder, hvor I har sat projekterne igang?

”Helt kontant ja! Det er det, projektet skal have gjort,” siger Esben Danielsen og tilføjer:

”Selvfølgelig kan der være al mulig udvikling, som jeg ikke kan styre. Men billedligt talt: Hvad får en landsby til at være en landsby, som gror og bobler, og hvad får en landsby til at lukke? Der ved vi, at fritidslivet og dets faciliteter kan gøre en forskel. Så når jeg kommer til Grønland, så er det her, det bobler af glæde og tro på det, vi kan i fællesskab. Og det har projektet været med til.”