Kulturens Analyseinstitut: Lad os skal se effekten af kulturpasset, før vi skyder idéen ned
Regeringen vil afsætte midler til et nyt kulturpas for unge, der hverken er i job eller uddannelse. Flere har skudt ideen ned, men måske man skal holde pistolen i hylsteret, indtil vi kender formålet og succeskriterierne, skriver Esben Danielsen, direktør i Kulturens Analyseinstitut.
Esben Danielsen
Direktør, Kulturens AnalyseinstitutHvad skal vi med det dér kulturpas, regeringen har planer om at indføre?
Det er der mange meninger om, og flere har allerede skudt ideen ned. Men måske skal man holde pistolen i hylsteret, indtil vi ved, hvad formålet er, hvad succeskriteriet er, og om det så har virket.
Der er allerede flere typer kulturpas i brug, både herhjemme og i udlandet, som man kan skele til, og nogle har endog vist gode resultater. Men igen. Det kommer selvsagt an på, hvad intentionen har været.
Lad os se på tre eksempler.
Kulturpasset som middel mod mistrivsel
Kulturpasset har lige nu i det politiske forslag fokus på unge uden for job og uddannelse. Det kan oplagt give den forforståelse, at kulturpasset skal hjælpe disse unge til job og uddannelse.
Studier peger på, at den vigtigste faktor for at øge mental trivsel, er, at de unge oplever venskaber, sammenhold og positive sociale relationer med hinanden og de involverede voksne.
Esben Danielsen
Direktør i Kulturens Analyseinstitut
Det er svært at finde evidens for, at det kan lykkes. Men kigger vi nærmere på denne gruppe af unge, som udgør ca. 42-43.000 personer, så har en stor del af dem trivselsproblemer. Her kan deltagelse i kulturaktiviteter gøre en forskel.
Forskning fra Sundhedsstyrelsen og Center for Ungdomsforskning viser, at unges trivsel kan løftes, hvis de selv er aktive med kultur i forpligtende fællesskaber. Især sidstnævnte er vigtigt for graden af succes.
Tryghed og tillid underbygger bedre trivsel
Et lignende projekt findes i de såkaldte ’fritidspas’, som flere kommuner tilbyder. Her gælder det om at få de unge inkluderet i det organiserede fritidsliv, der i praksis er primært idrætsforeninger.
Fritidspasset er allerede godt i drift mange steder og evalueret med gode erfaringer. Studier peger på, at den vigtigste faktor for at øge den mentale trivsel er, at de unge oplever venskaber, sammenhold og positive sociale relationer med hinanden og de involverede voksne i fritidsfællesskabet.
Det er også vigtigt, at der er tryghed og tillid i fritidsfællesskabet, i relationer mellem unge deltagere og i relationen til voksne eksempelvis en musikunderviser eller en træner. Kan man sikre det, er der gode resultater med bedre trivsel.
Så måske er det lige lovlig tidligt at afvise kulturpasset som et af flere værktøjer til at øge udsattes unges trivsel?
Kulturpas giver adgang til nyt kulturforbrug
Hvis vi et øjeblik ser bort fra de unge i mistrivsel og blot ser på unges kulturforbrug generelt, kan der være noget at hente i et kulturpas, der skal udvide unges forbrug.
De unge er flittige brugere af musik, film og streaming. Tanken med et Kulturpas kan derfor være at lokke dem ind på museerne, på teatret eller klassiske koncerter, hvor de sjældent kommer. Her kan man med fordel kigge på initiativet K7.
K7 er et forsøg, der giver unge et gratis kulturpas til især museer i uge 37. I 2022 blev det rullet ud over 160 museer og udstillingssteder. Som forsøg gav det også rabat til at besøge udvalgte teatret eller til klassisk koncert. 50.000 unge benyttede sig af det sidste år.
Spørger man de unge selv, har det øget lysten til at komme igen. Om de gør alvor af det, må tiden vise. Kulturens Analyseinstitut følger forsøget og indsamler data løbende.
Adgang til tegneserier
I Frankrig har man forsøgt sig med en form for kulturpas, der i realiteten er en støtteordning, så unge kan købe kuraterede bøger med stor rabat. Selvom der har været kritiske røster om, at den franske variant af kulturpas til børn og unge især er blevet brugt på køb af tegneserier, peger forsøg på, at tegneserier og såkaldte ’graphics novels’ rent faktisk kan øge læselysten blandt en bred gruppe af børn og unge.
Vi synes, det er svært at blive sur på en politisk intention og ambition om at involvere unge mere og bedre i kunst og kultur.
Esben Danielsen
Direktør i Kulturens Analyseinstitut
Herhjemme har forsøg med tegneserielæsning vist, at det har en positiv effekt på lysten til at læse ”rigtige” bøger blandt børn og tweens.
Det er altså ikke entydigt en dårlig ide at give unge adgang til litteratur, selv om den er af en beskaffenhed, som voksne finder pjattet eller ligefrem underlødig.
Uden handling står vi fast
Om det kommende kulturpas ved vi, at fokus er unge uden for uddannelse og job. Derfor kunne vi undersøge, hvad deres faktiske kulturvaner og oplevelser med kultur er, og hvilke relationer og erfaringer – eller mangel på samme – de har til de kulturinstitutioner, som vi voksen mener, er vigtige dannelsesfunktioner i et demokratisk samfund.
Der er formentlig vigtig læring at få om, hvad der skal til, for at kulturinstitutioner appellerer til og opleves relevante af målgruppen af unge uden for uddannelse og job.
I Kulturens Analyseinstitut synes vi, det er svært at blive sur på en politisk intention og ambition om at involvere unge mere og bedre i kunst og kultur.
Hvis formålet og succeskriteriet er klart beskrevet, er det muligt at lave gode undersøgelser af, om det virker. Hvis kulturpasset bliver afvist på forhånd, er det i hvert fald helt sikkert, at intet ændrer sig.