Kulturens Analyseinstitut: Lad os skal se effekten af kulturpasset, før vi skyder idéen ned

Hvad skal vi med det dér kulturpas, regeringen har planer om at indføre?

Det er der mange meninger om, og flere har allerede skudt ideen ned. Men måske skal man holde pistolen i hylsteret, indtil vi ved, hvad formålet er, hvad succeskriteriet er, og om det så har virket.

Der er allerede flere typer kulturpas i brug, både herhjemme og i udlandet, som man kan skele til, og nogle har endog vist gode resultater. Men igen. Det kommer selvsagt an på, hvad intentionen har været.

Lad os se på tre eksempler.

Kulturpasset som middel mod mistrivsel

Kulturpasset har lige nu i det politiske forslag fokus på unge uden for job og uddannelse. Det kan oplagt give den forforståelse, at kulturpasset skal hjælpe disse unge til job og uddannelse.

Studier peger på, at den vigtigste faktor for at øge mental trivsel, er, at de unge oplever venskaber, sammenhold og positive sociale relationer med hinanden og de involverede voksne.

Esben Danielsen
Direktør i Kulturens Analyseinstitut

Det er svært at finde evidens for, at det kan lykkes. Men kigger vi nærmere på denne gruppe af unge, som udgør ca. 42-43.000 personer, så har en stor del af dem trivselsproblemer. Her kan deltagelse i kulturaktiviteter gøre en forskel.

Forskning fra Sundhedsstyrelsen og Center for Ungdomsforskning viser, at unges trivsel kan løftes, hvis de selv er aktive med kultur i forpligtende fællesskaber. Især sidstnævnte er vigtigt for graden af succes.

Tryghed og tillid underbygger bedre trivsel

Et lignende projekt findes i de såkaldte ’fritidspas’, som flere kommuner tilbyder. Her gælder det om at få de unge inkluderet i det organiserede fritidsliv, der i praksis er primært idrætsforeninger.

Fritidspasset er allerede godt i drift mange steder og evalueret med gode erfaringer. Studier peger på, at den vigtigste faktor for at øge den mentale trivsel er, at de unge oplever venskaber, sammenhold og positive sociale relationer med hinanden og de involverede voksne i fritidsfællesskabet.

Det er også vigtigt, at der er tryghed og tillid i fritidsfællesskabet, i relationer mellem unge deltagere og i relationen til voksne eksempelvis en musikunderviser eller en træner. Kan man sikre det, er der gode resultater med bedre trivsel.

Så måske er det lige lovlig tidligt at afvise kulturpasset som et af flere værktøjer til at øge udsattes unges trivsel?

Kulturpas giver adgang til nyt kulturforbrug

Hvis vi et øjeblik ser bort fra de unge i mistrivsel og blot ser på unges kulturforbrug generelt, kan der være noget at hente i et kulturpas, der skal udvide unges forbrug.

De unge er flittige brugere af musik, film og streaming. Tanken med et Kulturpas kan derfor være at lokke dem ind på museerne, på teatret eller klassiske koncerter, hvor de sjældent kommer. Her kan man med fordel kigge på initiativet K7.