Afsløringen om balletbørns dårlige behandling er endnu et eksempel på dårlig ledelse i branchen

Eksempler på dårlig ledelse i kulturlivet står i kø. Og selvom jeg kommer fra en branche, der historisk har hyldet princippet om, at den der lever stille, lever godt, så er jeg på branchens vegne glad for, at historierne om ledelsessvigt og pinlig omgang med governance finder vej til de brede medier.

For branchen har brug for at blive underlagt fuldstændig samme granskning og magtudredning, som alle andre sektorer i samfundet. Først, når vi i kunstens og kulturens verden indser, at vi ikke er spor særlige – også selvom det, vi skaber, er særligt – kan vi forvente og fortjene det omgivende samfunds respekt.

Når vi ovre i kulturens verden træder forkert, overtræder vi de samme grænser som alle andre. Også selvom vi traditionelt set bliver betragtet som en branche befolket af mennesker med lidt vildere, grænsesøgende adfærd.

Kunst og kunstnere kan være grænseoverskridende, når de udøver deres fag. Men det fritager hverken dem eller institutionerne omkring dem for helt almindeligt ansvar.

Jane Mylenberg

Men lad være med at blande to meget forskellige ting sammen. Kunst og kunstnere kan være grænseoverskridende, når de udøver deres fag. Men det fritager hverken dem eller institutionerne omkring dem for helt almindeligt ansvar.

Selvfølgelig skal kunstens institutioner og kunstnere opføre sig som professionelle arbejdspladser, samfundsaktører og ledere. Selvom vi arbejder i et grænsesøgende felt, så forvalter vi altså samme slags offentlige penge som sygehusvæsenet eller folkeskolerne, og vi skal stå til regnskab ved præcis samme kasse, som vores kollegaer andre steder i samfundet.

I disse dage kan vi med gru læse om, hvordan balletbørn på Det kongelige Teaters skole er blevet behandlet. Det er ikke læsning for sarte sjæle. Tak til Politiken for at afdække de forhold.

Frihedsbrevet har bidt sig fast i sporet om nepotisme og dårlig ledelse på museer. Først afdækkede mediet en række besynderlige forhold på Museum Sydøstdanmark, hvor det absolut ikke talte fra, hvis man var ansøger til et job og i familie med ledelsen på museet.