Niels Frid-Nielsen: Bibliotekarer skal turde forlade skrivebordet

DEBAT: For at undgå at blive vores tids typografer skal bibliotekarerne forlade skrivebordet og introducere befolkningen for ny teknologi og tage aktiv del i lokalsamfundet, skriver journalist og kulturkommentator Niels Frid-Nielsen. 

Af Niels Frid-Nielsen
Fhv. kulturredaktør i DR Nyheder og på dagbladet Aktuelt/Det fri Aktuelt

Bibliotekarforbundets medlemmer stemmer i disse dage, om de i fremtiden skal kalde deres fagforening for "Forbundet Kultur og Information". Hovedbestyrelsen har allerede anbefalet det nye navn.

Man kan ikke lade være med at overveje, om det tilsyneladende uskyldige navneskift gemmer på en dybere sandhed? Skjuler der sig en djævel i detaljen? Er bibliotekarerne ved at blive vor tids typografer?

Tænker man nogle årtier tilbage, var typograferne en magtfuld faggruppe, der kunne stoppe trykning af papiraviser i længere perioder, hvis medlemmerne var utilfredse med deres løn eller arbejdsvilkår og derfor gik i strejke.

Men den teknologiske udvikling og digitaliseringen overflødiggjorde typograferne, der i dag er havnet på historiens losseplads – i hvert fald når det gælder avisproduktion.

Sådan behøver det ikke gå bibliotekarerne. Slet ikke.

Digital udvikling spalter forbrugerne
Men også de står over for en historisk udfordring, der truer med at udslette dem, medmindre de erobrer en pant i fremtiden. De skal kort sagt ud at finde en ny eksistensberettigelse i en digitaliseret verden, hvor 57 procent af befolkningen ifølge Danmarks Statistik slet ikke kommer på folkebibliotekerne.

Den litterære dannelse, som bibliotekerne har repræsenteret i mere end 100 år herhjemme, er under pres. Danskerne bevæger sig entydigt fra papir til skærm. Vi låner færre papirbøger år for år, mens udlånet af lydbøger når hidtil usete højder.

Men udlånet af lydbøger og andre digitale udgivelser er endnu ikke så stort, at det kompenserer den faldende interesse for papirbøger.

Bibliotekerne skal altså passe på, at de ikke falder mellem to stole i det, man på udenlandsk kalder et interregnum.

Det vil på den ene side være fatalt stædigt at satse på et gråhåret kernepublikum af litterært dannede danskere.

På den anden side vil det også være katastrofalt at sælge så meget ud af bestanden af bøger, at bibliotekerne mister betydning som formidler og værner om litteraturhistorien fra generation til generation. 

Brugerne stempler selv ind
Tiden er inde til at finde en ny balance, og lige nu ligner fremtidens bibliotek et kulturhus.

Rundtom i landet udvikler folkebibliotekerne sig til en slags lokale kulturhuse, hvor bøgerne bare er begyndelsen på en lang række relevante og folkeoplysende aktiviteter i alskens medier og fællesskaber.

Hertil kommer, at flere og flere biblioteker nu om stunder holder døgnåbent og fremstår ubemandede en stor del af tiden.

Brugerne stempler selv ind og ud, når de låner bøger. De synger, skriver og debatterer på livet løs i forskellige fora, klubber, grupper og studiekredse. Brugerne formgiver sågar selv i 3D de ting, de vil omgive sig med. De sætter stolen, som de vil.

Når bibliotekerne på den måde introducerer ny teknologi, giver de brugerne mulighed for at træde ud af rollen som passive forbrugere, men de forebygger også et fremtidigt teknologisk A- og B-hold.

Fremtidens lokale kulturhuse
I Danmark har vi 900 læsegrupper, der er opstået på initiativ af bibliotekarerne, men lige så mange, der mødes på bibliotekerne, men som er opstået på brugernes eget initiativ.

Det kan godt være, at udlånet af fysiske bøger falder, men samtidig har der aldrig nogensinde været så mange aktiviteter på de danske folkebiblioteker.

Det efterlader os med spørgsmålet: Hvad skal bibliotekarerne så egentlig lave i den selvhjulpne fremtid?

Og måske er det her, hunden ligger begravet. Måske er det derfor, Bibliotekarforbundet nu vil betone begreberne kultur og information. Det forstår jeg sådan set godt, selv om et navneskift næppe gør det alene.

Bibliotekarerne må gå foran i omdannelsen af vor tids folkebiblioteker til fremtidens lokalt forankrede kulturhuse, hvis de vil spille en rolle i fremtiden.

Værn mod løgn og bedrag
Vi har brug for stifindere i den nye digitale verden. 

Bibliotekarerne kan hjælpe os ud i den fagre digitale verden, men al den stund de er uafhængige, offentligt ansatte uden kommercielle interesser, kan de også værne om bibliotekernes troværdighed, integritet og evne til at udfordre os alle.

Mens de store mediegiganter på nettet mere eller mindre har opgivet at håndtere fake news, mediemanipulation og direkte misinformation, der følger i kølvandet på politik, kultur og sport, så er bibliotekarerne faktisk godt rustet til at navigere i det nye landskab.

Mere end halvdelen af de danske biblioteker afholder allerede kurser i kildekritik og fake news. Bibliotekarernes rolle som værn mod løgn og bedrag ligger i direkte forlængelse af den bibliotekernes folkeoplysende rolle i det danske samfund.

Bibliotekarerne må forlade skrivebordet
Bibliotekarerne kan også udfylde en vigtig rolle som lokale kulturaktører, der blander sig med lokale ildsjæle, aktivister og bevægelser med det mål at holde den demokratiske debat og samtale levende i lokalsamfundet.

Bibliotekarerne kan og skal selvfølgelig fortsat eksponere forfatterskaber, men gerne nogle, der ellers ville blive glemt i medierne og forlagenes kommercielle malstrøm.

På den måde bliver bibliotekarerne mere end forlagenes forlængede arme, de bliver guides i den litterære jungle.

Men der er brug for bibliotekarer, der tør introducere befolkningen for ny teknologi; og som indbyder de 57 procent af befolkningen, der i dag går uden om biblioteket, til at komme indenfor.

Vi har brug for aktive bibliotekarer, der kan sætte gang i områder, hvor der måske ikke sker så meget i forvejen – for slet ikke at tale om de såkaldte udsatte boligområder.

Bibliotekarerne må forlade skrivebordet og blive omdrejningspunkter i de lokale kulturaktiviteter, jo før, jo bedre.

De må tage del i lokalsamfundet, skrive læserbreve, blande sig og være synlige, når folk mødes utvungent til torvedag eller idrætsdag.

I kunstverdenen har man kuratorer, i medieverdenen kalder man dem tilrettelæggere eller redaktører, og i fremtidens kulturhuse hedder de – forhåbentlig – fortsat bibliotekarer.

Forrige artikel Direktør: Strammere regler for politiske reklamer gavner ikke demokratiet Direktør: Strammere regler for politiske reklamer gavner ikke demokratiet Næste artikel Bosse til direktør: Regulering af politiske reklamer udelukker ikke transparens Bosse til direktør: Regulering af politiske reklamer udelukker ikke transparens