Kulturprofiler efterlyser kunstnere i den politiske debat

POLITIK: Kulturbranchen har selv skyld i, at kultur ikke fylder mere i den politiske dagsorden, mener direktør Christian Have og eksminister Uffe Elbæk. Der er noget om snakken, svarer aktører på området og efterlyser flere kunstnere i samfundsdebatten.

“Det hele skal ikke bare være galleriåbninger i Kødbyen, hvor alle hipsterne står og drikker halvdårlig hvidvin og føler, at det hele gungrer.”

Citatet leverede tidligere kulturminister Uffe Elbæk til Altinget : kultur i sidste uge. Budskabet fra eksministeren og kommunikationsdirektør Christian Have lød i artiklen Hvorfor kan man ikke vinde et valg på kulturen?, at ’kulturbranchen’ selv bærer et ansvar for, at vælgerne anser kultur som det mindst væsentlige politikområde frem mod næste folketingsvalg.  

”Kulturbranchen skal blive langt bedre til at sætte området på den samfundsmæssige dagsorden,” lød det fra Christian Have. 

En række markante aktører på området anerkender kritikken, og opfordrer blandt andet flere kunstnere til at blande sig i samfundsdebatten.

”Det er mærkeligt at se, hvordan kunstnere i Danmark nærmest er fraværende fra den politiske debat. Ved det seneste folketingsvalg kunne man stort set ikke finde en kunstner, der udtalte sig om noget som helst,” siger direktør for Det Kongelige Teater Morten Hesseldahl.

Det bunder blandt andet i en mangel på kunstnere, der formår at se udover egen næsetip, mener Morten Hesseldahl, som på dette punkt møder opbakning fra professor emeritus ved Aarhus Universitet, Jørn Langsted. 

”Meget kunst er blevet en form for indavlskunst, som handler om kunst, som igen handler om kunst. Her kunne kunstnerne i højere grad løfte blikket fra interne polemikker i kunstverdenen og vende det ud mod publikum, læsere, seere og den virkelighed, som omgiver kunsten,” siger Jørn Langsted.  

UKK: Invitér kunsten indenfor
En af de kunstnere, som kunne være genstand for Jørn Langsted og Morten Hesseldahls kritik, er billedkunster og forkvinde for Unge Kunstnere og Kunstformidlere (UKK), Marie Thams. 

Hun opfatter sig selv som meget politisk aktiv, men erkender, at aktiviteten ofte foregår internt i kunst- og kulturverdenen. 

”Meget af min tid går med at finde ud af, hvordan vi kan overleve i feltet og få lov at koncentrere os om det, vi er gode til. Der er meget intern politik, som foregår med Kulturministeriet, politikerne, institutionerne osv. Men er kunsten så blevet mindre politisk generelt? Det tror jeg ikke nødvendigvis,” siger Marie Thams. 

Hun tilslutter sig vurderingen af, at mange kunstnere gemmer sig væk i den offentlige debat. Omvendt mener hun, at det er mere interessant at tale om mediernes behandling af kultur- og kunststof.

”Jeg kan godt savne, at mine kollegaer ytrer sig, men jeg savner i højere grad, at journalister inviterer kunsten ind i deres programmer og artikler. Det kunne de gøre ved at kigge på en udstilling, uden at det skal være i en smagsdommer-form, hvor man vurderer, om det er godt eller skidt. Man kunne i højere grad kigge på, hvad de enkelte værker kan fortælle om vores samfund og om større problemstillinger,” siger hun. 

”Kunsten kan noget andet”
Netop det, at fortælle en historie om samfundets problemstillinger, er ifølge Morten Hesseldahl en af kunstens væsentligste opgaver i den offentlige debat. Hvor politologien og økonomien eksempelvis giver bud på løsninger, så kan kunsten skabe perspektiv og forståelse. 

”Kunsten skal forsøge at fremstille politiske problemstillinger med en større kompleksitet. Kunsten skal ikke give svar med to streger under, men derimod en dybere forståelse af, hvad der er på spil i samfundet,” siger Morten Hesseldahl.

Netop denne rolle mener formand i Dansk Musiker Forbund, Anders Laursen, at kunsten allerede i høj grad spiller i den danske samfundsdebat. 

”Kunsten er til stede i mange af de vigtige debatter i samfundet. Man kunne aktuelt pege på Dan Park, debatten om 1864 eller Pussy Riot. Det er måske ikke emner, der kommer til at dominere i forbindelse med et folketingsvalg, men kunsten spiller hele tiden en fremtrædende rolle i samfundet,” siger Anders Laursen. 

Om kunst og kultur kan afgøre folketingsvalg, er i virkeligheden heller ikke det vigtigste, lyder det fra Anders Laursen.

”Kunst og kultur betyder sindssygt meget for mange danskere. Det er min oplevelse, at danskerne sætter stor pris på det, hvad enten de går i teatret, i biografen eller til en koncert. Det er den primære funktion for kunst og kultur, at det spiller en rolle for danskerne,” siger han.  

”Basis før overbygning”
Ifølge Jørn Langsted er der generelt ikke noget overraskende i, at kultur og kunst står i skyggen af eksempelvis økonomi- og arbejdsmarkedspolitik i den politiske debat. 

”Man kan vende tilbage til gode, gamle Karl Marx og sige: Basis kommer før overbygningen. Kulturen hører hjemme i overbygningen, og den får mindre opmærksomhed, når emner som beskæftigelse og økonomi er på politikernes dagsorden. Man skal først æde sig en pukkel til, før man begynder at blive kunstnerisk interesseret,” siger han.

Morten Hesseldahl deler denne opfattelse, men advarer alligevel kunstnere og kulturpersoner imod at strække debat-geværet. 

”Det er underligt, at der ikke er flere, der synes, at den politiske debat er en sfære, de skal optræde i. Det er en skam, fordi ellers overleveres scenen udelukkende til administratorer eller politikerne.”

Forrige artikel Flertal: Rød regering bedst for kulturen Flertal: Rød regering bedst for kulturen Næste artikel Her er filmaftalen Her er filmaftalen