Lisbeth Knudsen: Er der andet end deprimerende nyheder?

Når vi lægger alt det sammen, så har vi de nyhedsdagsordener, som har stjålet billedet de seneste to-tre uger. Sammen med en god portion gråvejr og regn. Så er det vel ikke så underligt, at nogen får lyst til at holde fri fra verden og nyhederne.

På globalt plan er den såkaldte "newsavoidance" vel bedst oversat som "nyhedsundgåelse" i kraftig vækst. 38 procent af mennesker globalt svarer i en undersøgelse lavet af Reuters Institute for the Study of Journalism, at de ofte eller undertiden undgår nyheder. En stigning fra 29 procent i 2017. Unge under 35 år rapporterer især, at nyheder sænker deres humør og gør dem deprimerede.

I Danmark viser data fra samme undersøgelse, at vi har en relativ lav andel af personer, der undgår nyheder, sammenlignet med andre lande.

Kun omkring 14 procent af respondenterne i Danmark rapporterede, at de undgår nyheder.

Lisbeth Knudsen

Kun omkring 14 procent af respondenterne i Danmark rapporterede, at de undgår nyheder. Det placerer Danmark blandt de lande med laveste nyhedsundgåelse i undersøgelsen. Dette står i kontrast til lande som Grækenland og Tyrkiet, hvor over halvdelen af befolkningen undgår nyheder.

Det er også værd at bemærke, at tilliden til nyheder falder, og er lavest i USA. Her er den omkring 29 procent. 58 procent af den danske befolkning har tillid til de fleste nyheder det meste af tiden, ifølge Reuters Institute.

Spørger man, hvad folk efterlyser hos nyhedsproducenterne, så er det mere forklarende nyheder, det er mere spørgsmål/svar. Det er løsninger mere end nye problemer. Det er inspiration og positive historier.

Ikke at medierne skal svigte deres magtkritiske opgave, men være meget mere handlingsanvisende. Det handler ikke om at lade være med at dække krig og konflikter eller dramatiske historier om tingenes tilstand i vores eget velfærdssamfund.

Bogen 'Avoiding the News' udkom i december 2023 skrevet af Benjamin Toff, Ruth Palmer og den danske medieforsker Rasmus K. Nielsen.

Bogen undersøger, hvorfor og hvordan mange mennesker forbruger lidt eller ingen nyheder på trods af en hidtil uset overflod af dem og en let adgang til dem.

Baseret på interviews i Spanien, Storbritannien og USA samt omfattende surveydata, udforsker bogen, hvordan mennesker, der fravælger traditionelle medier, får information, og udforsker konsekvenserne heraf for demokratiet og det offentlige liv.

Forfatterne til bogen viser, at nyhedsundgåelse ikke "bare" er et svar på det indhold, der tilbydes. Det er også grundlæggende formet af, hvem vi er, hvad vi tror på, og de værktøjer, vi stoler på. De beskriver et krydsfelt mellem identitet, ideologi og infrastruktur og uligheder.

Mens nyhedselskere har en følelse af politisk indflydelse, har nyhedsundgåere det slet ikke.

Lisbeth Knudsen

I modsætning til nyhedselskere (og mange regelmæssige brugere) havde nyhedsundgåere en tendens til at se nyhedsforbruget som en atomiseret, ensom aktivitet. De var ikke en del af en social aktivitet, hvor det at følge med i nyhederne ville være en forudsætning for at have en social relation. De opfattede ofte nyheder som "ikke for folk som dem", mere for eliten.

Nyhedsundgåernes overbevisning om, at de alligevel ikke kan gøre en forskel politisk, og at nyheder bestemt ikke vil hjælpe dem med at gøre det, er kernen i, hvordan de taler om deres forhold til nyheder. Mens nyhedselskere har en følelse af politisk indflydelse, har nyhedsundgåere det slet ikke.

Forfatterne mener, at nyhedsundgåelse er et problem for journalistikken, for samfundet og for folk, der går glip af noget væsentligt. Men mange nyhedsundgåere ser ikke deres (fjerne) forhold til nyheder som et problem. De ser ikke nyheder som umagen værd eller som noget, der tjener folk som dem, eller at de gør noget godt for samfundet. De ser det end ikke som en pligt at følge med.

Fordi nyhedsundgåelse kun delvist handler om indhold, kan svaret ikke være mere af det samme. Enhver, der ønsker at reagere på nyhedsundgåelse, skal møde folk, hvor de er.

Forfatterne foreslår fem tiltag, nyhedsmedier kan tage for at imødekomme konsekvent nyhedsundgåelse. De kommer her:

1. Tackle hvordan nyheder føles, ved at gøre indholdet mere relaterbart og løsningsorienteret. Flytte journalistikken ud til rigtige mennesker i den levede virkelighed.
2. Tage fællesskaber og identiteter alvorligt, ved at repræsentere og afspejle dårligt betjente målgrupper bedre.
3. Pakketere og levere indhold specifikt for nyhedsundgåere, gøre nyhederne mere tidseffektive (korte) og kompatible med daglige rutiner (valgmuligheder mellem korte, mellemlange og lange historier tilpasset kundernes konkrete brugssituation.
4. Forbedre troværdigheden, de faglige kompetencer og kommunikere journalistikkens værdi ud til alle, ved at uddanne publikum i journalistikkens rolle og værdi.
5. (Gen)bekræfte redaktionelle værdier som for eksempel mediernes opgave i samfundet og demokratiet og forsvare professionelle standarder, ved offentligt at forsvare journalistikken og dens bidrag til samfundet.

Jeg tror, det er glimrende råd alle sammen. Om det ville være nok til at skabe bedre humør hos nyhedsundgåere i februar er jeg ikke sikker på. Her blev selv nyhedselskere ramt af sortsyn. Vi satser på en bedre marts.