Mette Bock åbner for Netflix som public service-udbyder
INTERVIEW: Internationale medier skal have mulighed for at varetage public service-opgaver, hvis det kan give unge mennesker bedre adgang, mener kulturminister Mette Bock (LA).
Peter Pagh-Schlegel
JournalistKulturminister Mette Bock (LA) er åben over for at lade internationale streamingtjenester som for eksempel Netflix byde ind på statsstøttet medieindhold.
Borgerne er fløjtende ligeglade med, om det kommer fra private eller offentlige aktører, eller om det kommer fra Danmark eller udlandet. De interesserer sig for indhold, og vi burde gøre det samme.
Mette Bock (LA)
Kulturminister
Det siger hun til Altinget, efter at hun torsdag havde indbudt til konference om fremtidens danske medieindhold i Odense.
”For mig er det ligegyldigt, om afsenderen hedder det ene eller det andet. Jeg er ikke optaget af, hvilken platform eller kanal, det drejer sig om. Jeg er mere optaget af indholdet, og af at alle generationer er sikret adgang til det,” siger Mette Bock.
Antennerne ude
Under overskriften ”Antennerne Ude” vil ministeren de kommende måneder rejse rundt i landet for at blive klogere på befolkningens medieforbrug, samt dets ønsker til indhold på tværs af generationer. Det skal give et bedre grundlag forud for de politiske forhandlinger om et nyt medieforlig for 2019 og frem.
En af de større udfordringer er at få unge mennesker til at benytte sig af public service-orienterede medietilbud.
”Vi kan producere alt det dejlige danske kvalitetsindhold, vi vil, men hvis vi ikke kan få de unge til at bruge det, så kommer vi ingen vegne,” siger ministeren.
Særligt folk i aldersgruppen 15-39 år har public service-udbyderne et dårligt tag på. Her viser den seneste undersøgelse fra DR Medieforskning, at Netflix og YouTube er de to største ”tv-kanaler” i Danmark målt på tidsforbrug.
Kan ikke tvinge folk til skærmen
”Vi er under et kæmpe pres fra internationale aktører, og den konkurrence vil ikke falde de kommende år. Borgerne går deres egne veje, uanset hvilke rammer vi sætter som politikere,” forklarer Mette Bock, men understreger, at det først og fremmest er en redaktionel udfordring.
”Vi kan stille dansk public service-indhold til rådighed, men vi kan ikke tvinge folk til at se det. Det er et redaktionelt ansvar at få det yngre publikum til at følge indholdet på public service-medier,” siger hun og peger på, at man bør kunne skærpe public service-forpligtelserne, så der stilles krav til at medierne fanger forbrugerne der, hvor de er.
”Det burde være et helt indlysende afsæt i forbindelse med det kommende medieforlig,” siger hun.
Fløjtende ligeglad med platform
Ifølge ministeren har mediedebatten hidtil været alt for koncentreret omkring platforme og diskussioner om, hvorvidt man er for eller imod DR. Hun efterspørger, at man tænker i andre baner.
”Jeg mener, det er en myte, at det kun er statsejede eller statsfinansierede medier, som kan levere public service. Vi skal tænke i et helt andet gear. Borgerne er fløjtende ligeglade med, om det kommer fra private eller offentlige aktører, eller om det kommer fra Danmark eller udlandet. De interesserer sig for indhold, og vi burde gøre det samme,” siger Mette Bock.
Gymnasielever i tale
Ministeren havde til opstartskonferencen i Odense inviteret to elever fra Gladsaxe Gymnasium til at komme med deres bud på, hvad der kunne få dem til at benytte sig mere af DR’s programmer.
Her lød det blandt andet, at de i højere grad ville være tilbøjelige til at se ungdomskanalen DR3, hvis udsendelserne var tilgængelige på Netflix.
”Når unge mennesker siger, at de ville se mere DR, hvis det lå på Netflix, så er det en del af en virkelighed, at de tænker sådan. Det lytter jeg til. Og det noterer jeg mig,” siger Mette Bock.
Indhold må ikke nedprioriteres
Ministeren understreger dog, at indholdet ikke må nedprioriteres i jagten på de unges opmærksomhed.
”Jeg synes ikke, det er ligegyldigt, hvilket lejrbål man samler sig om. Derfor skal man ikke bare producere noget med blindt fokus på at nå de unge,” siger Mette Bock, der senere på måneden vil lancere en digital platform, hvor borgerne kan komme med input til debatten om fremtidens danske medieindhold.
I efteråret vil ministeren fortsætte debatten med mediebranchens interessenter, inden regeringen efter planen offentliggør sit udspil til et nyt medieforlig i begyndelsen af 2018.
Frem til medieforliget
• Maj - september 2017
Kulturministeren spørger borgerne om, hvilket dansk medieindhold der er vigtigt og bør anses for afgørende i fremtiden. Ministeren ønsker også at vide mere om, hvilke platforme (tv, radio, internet, mv.) borgerne ønsker, at indholdet skal udbydes på. Diskussionen skal handle om alt medieudbud i Danmark, uanset om udbuddet i dag er offentligt eller privat finansieret.
Forløbet blev skudt i gang i Odense 4. maj med en konference, hvor forskellige oplægsholdere satte rammen for debatten. Senere på måneden lancerer Kulturministeriet en digital platform som mødested for debatten. Desuden vil der i perioden blive afholdt debatmøder rundt om i landet.
• September 2017
Borgernes og andres input om dansk medieindhold offentliggøres.
• September - november 2017
Debatten fortsætter med mediebranchens interessenter, mediepolitiske ordførere mv. og handler bl.a. om, hvem der kan producere og distribuere danskproduceret indhold, og i hvilket omfang det kræver offentlig støtte. Formålet er at søge inspiration – ikke at konkludere.
• Primo 2018
Regeringen offentliggør sit udspil til et nyt medieforlig, og de politiske forhandlinger begynder.
• Årsskiftet 2018/19
Den ny medieaftale træder i kraft.