Mette Bock: Mediestøtte løser ikke mediernes problemer

MEDIER: Facebook og Google har sat sig markant på indflydelsen og annonceindtægterne i den danske mediebranche, viser ny rapport. Udfordringerne er så store, at selv hvis man brugte en tredjedel af statsbudgettet på mediestøtten, så ville det ikke hjælpe, lyder reaktionen fra kulturminister Mette Bock (LA).

Det kan være lige meget, hvor mange penge Danmark bruger på mediestøtte. Statsstøtten kommer ikke til at løse de grundlæggende problemer, som mediebranchen har i en tid, hvor annoncekronerne forsvinder ud af landet og ned i lommerne på Facebook og Google.

Det er den konklusion, kulturminister Mette Bock (LA) er kommet frem til efter at have læst Slots- og Kulturstyrelsens nye, grundige rapport om hvordan internationale aktører påvirker det danske mediemarked.

Rapporten er lavet af Mandag Morgen, CBS og Aalborg Universitet i København og blev tirsdag offentliggjort i forbindelse med en konference arrangeret af Slots- og Kulturstyrelsen med gæster fra hele Mediedanmark, Sverige, Norge og endda en repræsentant fra Facebook selv.

Login

  • Anmeld

    Christian S. Nissen · Rådgiver

    Det var nu ikke folketinget, der bestilte rapporten

    Hvem, der tog initiativ til udarbejdelsen af rapporten om de 'internationale aktørers betydning for det danske mediemarked', er nok ikke så afgørende.
    Men det er alligevel interessant i lige netop denne sag. For det var den forrige formand for danske medier og DR's generalsekretær, som i et fælles brev til Kulturstyrelsen foreslog at gennemføre undersøgelsen. Om dette kunne de samarbejde - og resultatet blev fremragende.
    Tænk hvis de kunne fortsætte ad samme, fælles spor i arbejdet med at løse de udfordringer, rapporten peger på.