Mikkel Bogh: SMK skal blande sig mere i debatten

Hvad vil det egentlig sige at være “et nationalt kunstmuseum” i dag? 

Det er et af de spørgsmål, Mikkel Bogh for tiden grubler over på sit hjørnekontor midt i Østre Anlæg i København. 

Den 51-årig kunsthistoriker overtog for godt otte måneder siden tøjlerne til Statens Museum for Kunst, som huser mere end 260.000 kunstværker.

Og siden da har direktøren brugt en stor del af sin tid på at finde ud af, hvilken placering det historiske nationalgalleri skal have i nutidens samfund.

“Begreber som “national”, “kunst” og “museum” må aldrig stå stille, og derfor er vi for tiden i gang med at gentænke Statens Museum for Kunst. Hvis ikke vi er i bevægelse som museumsinstitution, bliver vi bare et monument over vores egen historie og ikke et levende museum, der er til stede i nutiden. Det bliver vi nødt til at være, for ellers mister vi vores samfundsbetydning og ender som ren underholdning,” siger museumsdirektøren til Altinget: kultur.

Brug for kulturel dimension
Mikkel Bogh overtog museet efter ni år som rektor for Kunstakademiets Billedkunstskoler.

Billeder har en stor magt over vores liv, og vi skal hele tiden genopfinde museets samling og bringe den ind i vores egen samtid. På den måde kan vi som museumsinstitution sige noget, som økonomer ikke kan sige.

Mikkel Bogh
Direktør for Statens Museum for Kunst

For ham er det først og fremmest vigtigt, at museet får tilpasset sig den nye publikumsskare, som i de seneste år er blevet både yngre og mere international end tidligere.

Men det er også nødvendigt, at det store museum får placeret sig mere centralt i den bredere samfundsdebat, end det har gjort tidligere.

For der mangler i den grad repræsentanter fra den kunstneriske og kreative verden i den daglige debat, mener Mikkel Bogh. 

“Tag eksempelvis hele diskussionen omkring regeringens Produktivitetskommission, som i den grad skreg efter en kulturel dimension. Det perspektiv var fuldstændigt fraværende,” siger han.

“Her var det økonomerne, som fik lov til at fremlægge deres bud på, hvordan man kan ændre samfundet. Vi må bare ikke glemme, at de meget, meget sjældent kommer med objektive kendsgerninger, selv om det kan fremstå sådan. Derfor skal vi passe meget på med, at vi ikke gør økonomien mere objektiv, end den er. Og omvendt skal vi heller ikke gøre kulturen mere subjektiv, end den rent faktisk er. Det er ikke altid nemmere at forholde sig til tal og statistik end til udsagn om billedkunst og kultur,” siger Mikkel Bogh.

Billeder har stor magt
Derfor er det også blevet en helt bevidst del af hans arbejdsopgave som museumsdirektør, at han skal være mere synlig end sine forgængere.

“Det betyder ikke, at jeg nu skal være med i “Vild med Dans”. Men jeg skal være til stede i de brede, samfundsmæssige debatter, for både museet og billedkunsten har meget at byde ind med,” siger han og fortsætter:

“Billeder har en stor magt over vores liv, og vi skal hele tiden genopfinde museets samling og bringe den ind i vores egen samtid. På den måde kan vi som museumsinstitution sige noget, som økonomer ikke kan sige. Men det betyder også, at jeg skal nå længere ud og deltage i diskussioner, jeg ikke har været en del af før,” siger han.

Mere kulturelt medborgerskab
Mikkel Bogh mener samtidig også, at Statens Museum for Kunst skal spille en langt mere aktiv rolle i forhold til eksempelvis integrationsprojekter og sociale aktiveringstilbud.

I sensommeren sidste år udtalte Morten Hesseldahl, teaterchef for Det Kongelige Teater, ellers, at landets teatre skal levere scenekunst af allerhøjeste karakter, og så overlade den type projekter til de fagpersoner, der har styr på det.

Den holdning deler Mikkel Bogh ikke.

“Vi kan som kunstmuseum være med til at søsætte sociale projekter og opbygge communities, og jeg kunne godt tænke mig at gå endnu længere ad den vej. Vi viser årligt 50.000-100.000 børn og unge rundt på museet. Der er dialog og interaktion, hvor vi lytter til hinanden, og det er en social og dannende dimension, som handler om at skabe et kulturelt medborgerskab. Jeg mener i den grad, at vi som kunsteksperter har en forpligtigelse til at bidrage til det,” siger han. 

Meget mere end en beholder
I efteråret 2014 afsluttede museet et pilotprojekt sammen med en sprogskole, hvor syv-otte udlændinge skulle lære dansk på kort tid. Her blev museets billeder inddraget i undervisning, og det var utroligt effektivt, forklarer Mikkel Bogh.

“For os er det ikke bare en oplagt måde at bruge vores samling på. Det er også en spændende undersøgelse af, hvad billeder kan gøre ved folk. Alle, der har små børn, ved jo også, hvad billeder kan gøre ved dem. Det projekt går vi videre med.”

Men er det ikke noget, som en fagperson i et integrationsprojekt eller en pædagog i en daginstitution også kunne gøre? I har ikke uanede mængder af penge, så hvorfor ikke koncentrere pengene om “den excellente kunst”, som Morten Hesseldahl har udtalt?

“Det gør vi jo også, for vores hovedfokus er at lave verdensklassesudstillinger. Men det er en social situation at have et publikum, og jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle udnytte det. Et museum er et mødested, hvor folk snakker sammen, og det skal vi arbejde aktivt med. Hvis ikke, bliver vi en beholder for billedkunst, som man bare kigger på. Vi er meget mere end det,” siger han.

Hvor er den politiske prioritering?
Da Altinget: kultur interviewede Mikkel Bogh i foråret sidste år, sagde han, at politikeren på Christiansborg ikke prioriterede Statens Museum for Kunst højt nok. 

Det mener han fortsat ikke, at de gør, og det går ud over den generelle interesse for kunst og kultur, forklarer han.

“Kultur fylder meget mere i menneskers liv, end politikerne vil anerkende. Både når vi ser film og går i teatret, men også når vi er på nettet og sender billeder til hinanden. Derudover er den kreative sektor i kraftig vækst, og derfor bør både den brede og snævre kunst have større politisk bevågenhed. Og anerkendelse,” understeger Mikkel Bogh og peger igen på regeringens Produktivitetskommission.

“Regeringen har et stort ansvar, når det handler om at sikre, at alle dimensioner af et komplekst samfund er repræsenteret, når vi skal diskutere, hvordan vi skal indrette vores samfund. Det nytter jo ikke noget, at politikerne tænker endimensionelt i økonomisk vækst. Der er jo andre former for vækst, og politikernes hovedopgave er til syvende og sidst at skabe et samfund, hvor folk er lykkelige. Hvis man skriver kulturen ud af den diskussion, så mangler man noget, der fylder utrolig meget i mange menneskers liv.”

Mikkel Bogh mener dog, at kulturminister Marianne Jelved (R) har været god til at trække kulturen med ind i en bredere samfundsdagsorden.

Og selv om han mener, at Kulturministeriet har fået en mere vigtig placering i det interne ministerhierarki i det seneste årti, tror han dog aldrig, at en statsminister vil bruge kunsten og kulturen som et hovedtema i sin åbningstale i Folketingssalen. 

“Det har jeg svært ved at forestille mig. Men jeg tror dog, at området med tiden vil få en bredere anerkendelse blandt politikerne,” siger Mikkel Bogh.