Niels Frid-Nielsen: Bliver Esbjerg Danmarks næste kulturelle flagskib?

Forstår man at knytte ungdommens ideer sammen med erhvervslivet dynamik og kommunens driftssikkerhed, så har man opskriften på den kreative by, mange vil kunne lære af i de kommende år, skriver Niels Frid-Nielsen.

Placeholder image
Når Roskilde kan etablere sig med festival og museer og Helsingør kan genanvende det gamle værft som kulturhus, hvorfor skulle Esbjerg så ikke kunne lanceres som hele Danmarks kulturelle flagskib, spørger Niels Frid-Nielsen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forestil dig solen gå ned bag Fanøfærgen i havnebassinet i Esbjerg. Samtidig slår Bruce Springsteen den første akkord an ved en koncert i den nærliggende bypark.

Kunne det mon lade sig gøre, at få forfatteren J. K. Rowling til at fortælle om sine Harry Potter-bøger på Fantasyfestival på hovedbiblioteket i Nørregade? Eller hvad med en gendannelse af rockbandet Guns N' Roses på Blue Water Arena også i Esbjerg?

Ideerne blev formuleret i forbindelse med et intromøde til Esbjerg Flags for nylig. Her luftede 25 unge kreative ildsjæle sammen med lokale kulturaktører, kommunalt ansatte og det lokale erhvervsliv ideer til, hvordan man kan placere Danmarks femte største by på det kulturelle landkort.

Esbjerg Flags faciliterer en proces, der kulminerer næste sommer med lanceringen af fremtidens kulturelle flagskibe i Esbjerg. Ideerne kommer fra de 25 unge i samarbejde med lokale kultur- og erhvervsaktører. Det er koncertagenturet Smash!Bang!Pow!, der har fået ideen. Sammen med Business Esbjerg og otte lokale spillesteder driver de Esbjerg Flags fremad. Lanceringen af projektet foregik på det nyåbnede Platformen i det østlige Esbjerg med efterfølgende koncert på Tobakken.

De lange træk
Det kan selvfølgelig lyde vildt med Bruce Springsteen i Esbjerg, men når Madonna og Paul McCartney kan optræde i Horsens og Justin Bieber i Herning, hvorfor i alverden skulle andre superstjerner så ikke kunne finde til Esbjerg?

Esbjerg Flags faciliterer en proces, der kulminerer næste sommer med lanceringen af fremtidens kulturelle flagskibe i Esbjerg.

Niels Frid-Nielsen, kulturkommentator

Odense har Tinderbox-festivalen, Aarhus Northside og Egeskov har Heartland, så hvorfor skulle Esbjerg ikke kunne tiltrække 40-50.000 mennesker til fest, oplevelse og fællesskab?

Når Roskilde kan etablere sig med festival og museer og Helsingør kan genanvende det gamle værft som kulturhus, hvorfor skulle Esbjerg så ikke kunne lanceres som hele Danmarks kulturelle flagskib?

Nu hvor det er blevet hverdag efter kommunalvalget, er der fire år til at tænke langsigtet i det kommunale Danmark. Det er nu, der er mulighed for at planlægge de lange træk, der helt grundlæggende kan forbedre hverdagen og livskvaliteten for borgerne. Her kommer kultur- og fritidslivet ind i billedet - og her er Esbjerg stadig en god by at følge.

En fremtid i Esbjerg
Da jeg begyndte at komme i havnebyen i slutningen af 1980erne, lå der kun to-tre fiskekuttere i havnen. De unge flyttede fra byen, fordi der ikke var nok uddannelsesmuligheder. Der var ikke nogen fremtid i Esbjerg, hed det sig. Den sidste fisker ville lukke og slukke den engang så stolte fiskerby. Det var svært overhovedet at komme dertil. Man måtte trille afsted på jyske landeveje fra Kolding til Esbjerg.

Men så skete der noget. På havets bund fandt man olie. Der opstod en ny form for fiskeri, der genererede nok så mange skattekroner og beskæftigelse til byen. På havnen blev kutterne erstattet af spisesteder og boder med streetfood, tapas og andre lækkerier.

Og ikke nok med det. Efter olien opdagede den innovative by, at vinden kunne bruges til mere end til at brokke sig over. Og om lidt får Esbjerg Europas største Power-to-X anlæg.

De nye tiltag fik nye mennesker fra andre lande til at søge arbejde i Esbjerg. Syddansk Universitet (SDU) kom med forskere og studerende, der bidrog til at skabe nyt liv i byen. En ny generation af kreative erhvervsfolk skabte et mere vitalt Esbjerg. Det superfede Blue Water Arena blev opført efter international standard (og her taler jeg ikke om den aktuelle kvalitet i det bold, der spilles på stadion).

Og her er vi så nu i en by, der over nogle få tiår har forvandlet sig fra nedslidt fiskerby til en moderne, lille storby med spirende, kreative og attraktive miljøer for veluddannede mennesker.

Niels Frid-Nielsen, kulturkommentator

Efter stadionbesøg blev der mulighed for at fylde maven på nye spisesteder som Det Arabiske Køkken og Posthuset i Esbjergs indre by. Musikken udfoldede sig til langt ud på natten sammen med stand-up, foredrag og teater i byens gader, gyder og ombyggede industrianlæg. En mangfoldighed af muligheder for oplevelse og livsudfoldelse opstod.

Fra nedslidt fiskerby til lille storby
Og her er vi så nu i en by, der over nogle få tiår har forvandlet sig fra nedslidt fiskerby til en moderne, lille storby med spirende, kreative og attraktive miljøer for veluddannede mennesker.

Om Esbjerg tager det næste skridt, afhænger af de ideer, der skabes i Esbjerg Flags, men også af, om erhvervsliv og eksisterende kulturinstitutioner forstår at bakke op om de unge ildsjæles vilde ideer.

Herning fortryder næppe, at man fik Boxen til byen. I Aarhus er man selvfølgelig stolte af Dokk1 og den udvikling, der er sat i gang i havneområdet. I hovedstaden er havnebadet og den kulturelle smeltedigel på Islands Brygge for mange selve symbolet på det nye København.

Det er ikke sikkert, at Esbjerg har brug for hverken Bruce Springsteen, J. K. Rowling eller Gun N´Roses, men byen har brug for udvikling, eller gang i den som man siger på nudansk, hvis ikke den skal stagnere.

Det bliver formentlig nødvendigt, at kommunen bakker op om initiativerne fra Esbjerg Flags, men forstår man at knytte ungdommens ideer sammen med erhvervslivet dynamik og kommunens driftssikkerhed, så har man opskriften på den kreative by, mange andre vil kunne lære af i de kommende år.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser