Klimakrav for byggeriet strammes: Her er hovedpunkterne i ny aftale

Et bredt flertal af partier har indgået en aftale om nye, skrappere klimakrav til byggeriet fra sommeren 2025. Altinget giver dig her et overblik over de væsentligste elementer i aftalen.

Nybyggeri skal ikke bare være grønt og overholde nye skrappere krav til CO2-udledning - det skal også være pænt, fastslår den nye aftale om byggeriets klimaudledning.
Nybyggeri skal ikke bare være grønt og overholde nye skrappere krav til CO2-udledning - det skal også være pænt, fastslår den nye aftale om byggeriets klimaudledning.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dorte Ipsen Boddum

Torsdag morgen præsenterer regeringen en længe ventet aftale om nye klimakrav til byggeriet. Både branchen og oppositionen har kritiseret regeringen for nøl med de nye krav, der skulle være trådt i kraft fra nytår. Nu bliver kravene gældende fra næste sommer.

Skrappere krav og flere bygningstyper

Hidtil har kun nybyggeri på over 1.000 kvadratmeter været omfattet af klimakravene. Nybyggeri på over 1.000 kvadratmeter har maksimalt måttet udlede 12 kilo CO2 per kvadratmeter.

Det krav sænkes nu til, hvad der svarer til et vægtet gennemsnit på 7,1 kilo CO2 per kvadratmeter, men klimakravet vil fremover blive differentieret og gælde flere bygningstyper med. Regeringen spillede oprindeligt ud med en reduktion til 7,7 kilo, men er i forhandlingerne blevet presset ned på de 7,1 kilo.

Også f.eks. enfamilie-huse, ferieboliger og rækkehuse kommer ind under klimakravene.

Ligeledes bliver selve byggeprocessen omfattet af grænseværdier.

Læs klimakravene til bygningstyper her:

Så meget CO2 må bygninger udlede

 

CO2e-grænseværdi for nybyggeri fordelt på bygningstyper, 1. juli 2025

Kg CO2e/m2/år

2025

2027

2029

Grænseværdi for bygninger

7,1

6,4

5,8

Ferieboliger under 150 m2

4,0

3,6

3,2

Enfamiliehuse, rækkehuse og tiny houses samt ferieboliger på mindst 150 m2

6,7

6,0

5,4

Etageboliger

7,5

6,8

6,1

Kontorbygninger

7,5

6,8

6,1

Institutioner

8,0

7,2

6,4

Andet nybyggeri

8,0

7,2

6,4

Selvstændig grænseværdi for byggeproces

1,5

1,3

1,1

Grænseværdi inkl. byggeproces

8,6

7,7

6,9

Nyt bygningsreglement

Partierne har samtidig aftalt en gennemgribende revision af bygningsreglementet. Det skyldes, at de nuværende krav til sikkerhed og sundhed vil forhindre, at de nye CO2-krav kan efterleves i praksis.

Som led i revisionen af bygningsreglementet skal det også gøres lettere at udnytte eksisterende byggeri ved ombygning, renovering og ændret anvendelse.

Arbejdet med et nyt bygningsreglement skal efter aftalen gå i gang senest i starten af 2025. 

Almene byggerier

Stramningen af CO2-kravene vil alt andet lige gøre alment nyttigt byggeri dyrere, og i de store byer er der i forvejen problemer med det såkaldte maksimumbeløb, som sætter en grænse for, hvor dyrt byggeriet på blive.

Partierne har nu aftalt at drøfte behovet for en opjustering af maksimumbeløbet for det almene byggeri.

Økonomi og konsekvenser

Selv om formålet med klimakravene er at formindske den danske CO2-udledning, er det ifølge aftalen ikke muligt at kvantificere nationale CO2-effekter ved aftalen. Det skyldes, at mange af materialerne i nybyggeri ofte er produceret i udlandet, og at de derfor ikke indgår i den danske opgørelse over nationale udledninger.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet skønner, at de økonomiske omkostninger for bygningsejerne ved aftalen udgør ca. 913 millioner kroner, hvilket ifølge aftaleteksten svarer til 0,5 procent af byggebranchens årlige omsætning på 215 milliarder kroner. Tallet medtager dog ikke forventede lettelser i forbindelse med revisionen af bygningsreglementet.

Grønt skal også være pænt

Den grønne omstilling skal ikke kun handle om regler og teknik, fastslår den nye aftale. Men også om at der er efterspørgsel efter den nye byggeskik. Derfor skal der ifølge aftalen udvikles ”nye, smukke løsninger” samtidig med, at de tekniske krav strammes. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00