SMVdanmark: Regeringens nye kulturpas skal tage udgangspunkt i de unge
Vi skal passe på med at gøre et kulturpas ekskluderende i forhold til hvilke kulturelle former, der er gode nok. Et kulturpas skal tage udgangspunkt i de unge, der i dag måske mangler et socialt netværk og som ikke i forvejen er engagerede eller aktive, skriver Kasper Munk Rasmussen.
Kasper Munk Rasmussen
Branche- og uddannelseschef, SMVdanmarkI denne uge skød kulturminister Jakob Engel-Schmidt for alvor gang i arbejdet med kulturpasset til de op til 43.000 unge, ”der hverken er i uddannelse eller job”. Det skete med et stormøde i Kulturministeriet, der samlede 80 centrale aktører fra kultur-, fritids- og idrætslivet.
Konkret skal de unge kunne bruge kulturpasset til at betale for at gå til fodbold, dans, til koncerter eller i teatret. Som kulturministeren har sagt: ”Jeg forestiller mig en digital løsning, hvor man har sit kulturpas på sin telefon eller tablet. Og så vil der være midler til rådighed fordelt på forskellige kultur-, idræts- og foreningsområder”.
Kulturpasset har potentialet til at gøre en stor forskel for de unge, men det er helt afgørende, at det bliver udformet på den rigtige måde.
Hver gang man sætter nye initiativer i søen, så er der mange interesser på spil. Også i dette tilfælde, hvor der er mange holdninger til, hvad de unge skal kunne bruge deres kulturpas til.
Det skal være let at bruge, og vi skal passe på med på forhånd at være for ekskluderende i forhold til hvilke kulturelle former, der er gode nok
Kasper Munk Rasmussen
Chefkonsulent, SMVdanmark
Her er det på sin plads med en disclaimer. I SMVdanmark repræsenterer vi blandt andet de privatejede danseskoler, som er meget populære blandt børn og unge, men som ofte bliver overset, når der laves offentlige tiltag på kulturområdet.
De unges præmisser
Min holdning er på den baggrund, at vi skal tage udgangspunkt i de unge, det hele handler om og deres ønsker. Det vil sige unge, der i dag måske mangler et socialt netværk og som ikke i forvejen er engagerede eller aktive.
Hvis vi skal have fat i dem, så handler det jo dels om, at de skal vide, at Kulturpasset findes og, at det er en mulighed for dem. Men det handler også om, at vi ikke stiller for mange krav og barrierer op for, hvad ”der er den rigtige form for kultur-deltagelse”.
Det skal være let at bruge, og vi skal passe på med på forhånd at være for ekskluderende i forhold til hvilke kulturelle former, der er gode nok.
Her har ministeren heldigvis allerede signaleret, at det også kan være en relevant aktivitet at gå til fodbold. Det behøver ikke at være ballet eller kunstmaling, for så ville vi på forhånd udelukke en stor del af målgruppen, og det er vel ikke meningen.
Nogle taler for, at der skal være en særlig type fællesskab, eller at det kun skal være aktiviteter, hvor de unge er ”kreative og medskabende”. Det lyder godt, men det rammer i mine øjne ved siden af skiven. Og det tenderer smagsdommeri.
Involver de unge direkte
Det er helt afgørende, at vi ikke sætter barren for højt, når vi taler om, at vi skal have unge engagerede i kultur-, fritids- eller idrætsaktiviteter. De unge skal have mulighed for at starte på egne præmisser.
Det må være den enkelte aktivitet de unges ønske, der står i centrum, og så skal de kunne starte til en kulturel eller motionsaktivitet uanset hvilket regi, den er drevet
Kasper Munk Rasmussen
Chefkonsulent, SMVdanmark
Derfor bør de unge, vi taler om, også være involveret direkte gennem hele processen, så vi hører fra dem, hvad der skal til for at kulturpasset giver mening.
Og når de unge så finder en gnist, en gejst, en motivation til at træde ind i en aktivitet, så skal der ikke være barrierer i vejen for, at de kan starte til dans, musik, til fodbold, pilates, gå i teatret eller, hvad de nu er motiveret for.
Her kan man godt blive bekymret for, at det kun er særligt godkendte udbydere, der bliver vurderet til at være fine nok, som vi har set med de kommunale fritidspas, hvor børn og unge i mange kommuner ikke har kunne bruge deres fritidspas til at gå til dans hos på en danseskole, alene hvis danseskolen er ejet i privat regi i stedet for at være foreningsdrevet helt uden at se på kvaliteten eller karakteren af tilbuddet.
Det skal vi væk fra. Det må være den enkelte aktivitet de unges ønske, der står i centrum, og så skal de kunne starte til en kulturel eller motionsaktivitet uanset hvilket regi, den er drevet.