Stine Bosse: Kulturen bør fylde mere på gymnasiet

INTERVIEW: De unge har brug for en stærk kulturel dannelse, hvis de skal kunne gebærde sig i fremtidens samfund. Det mener erhvervskvinden Stine Bosse, som gerne ser, at fagene bliver opprioriteret på ungdomsuddannelserne.

Unge har brug for en stærk kulturel uddannelse, hvis de skal kunne gebærde sig i fremtidens samfund, mener erhvervslederen Stine Bosse.
Unge har brug for en stærk kulturel uddannelse, hvis de skal kunne gebærde sig i fremtidens samfund, mener erhvervslederen Stine Bosse.Foto: CONCITO
Per Bang Thomsen

Der bliver for tiden talt meget om, at matematikken og naturvidenskaben skal styrkes på gymnasiet.

Står det til både regeringen og de borgerlige, skal stort set alle elever fremover skal have matematik på B-niveau. Derudover bliver kemi på C-niveau også obligatorisk, og bagtanken er at forbedre elevernes matematiske og naturvidenskabelige profiler.

Men spørger man erhvervskvinden Stine Bosse, er der i den grad også brug for at styrke de kunstneriske og kreative fag på landets ungdomsuddannelser.

Hvis de unge skal kunne navigere rundt i en verden, der bliver mere og mere kompleks, bør de have en velfunderet kulturel og kunstnerisk uddannelse, mener den tidligere TrygVesta-boss.

Vi skal være enormt varsomme med at tro, at unge mennesker vil blive meget bedre i den internationale konkurrence ved blot at lære mere matematik.

Stinne Bosse
Erhvervskvinde

“Vi lever i en kaotisk verden, som man kan blive rundforvirret af. Derfor er det enormt vigtigt, at alle unge får en forståelse af både kunst og kultur. Ikke blot af vores egen, men også af hvad andres kulturer rummer. Derfor skal området have en substantiel plads på ungdomsuddannelserne, og jeg mener, at der er behov for at opprioritere de kunstneriske fag,” siger hun og fortsætter:

“Vi skal være enormt varsomme med at tro, at unge mennesker vil blive meget bedre i den internationale konkurrence ved blot at lære mere matematik. Kunst, kultur og humaniora er i den grad nøgler til dannelse, og det bliver der brug for fremover,” understreg Stine Bosse.

Indre maleri
Stine Bosse har i flere årtier spillet en central rolle i både det danske erhvervsliv og i samfundsdebatten som helhed.

Hun er uddannet cand.jur. og var op igennem 00’erne koncernchef for forsikringsgiganten TrygVesta.

To gange har Financial Times kåret hende til at være en af verdens mest indflydelsesrige erhvervskvinder, og hun er løbende blevet rost for sine lederevner. Blandt andet i FN-regi, hvor hun er blevet udpeget som Millennium-ambassadør for FN's generalsekretær, Ban Ki-moon.

I dag er Stine Bosse bestyrelsesformand for blandt andet Det Kongelige Teater, tænketanken CONCITO og BØRNEfonden.

Og hun har selv brugt sin kulturelle og kunstneriske forståelse i sit arbejde.

“Jeg har altid været meget optaget af billedkunsten, og som leder har jeg haft et indre billede af, at jeg var i gang med at male et maleri, og ikke at jeg skulle få alle ting til at passe ind i et regneark. Hvis vi kan leve os ind i kunsten og se ting fra skæve vinkler, kan vi også forstå, at det hele ikke er noget, vi kan proppe ind i en ligning,” forklarer hun.

Forstår godt de politiske regnestykker
En af hovedårsagerne til, at regeringen vil gøre matematik B obligatorisk, er, at flere elever skal kunne komme direkte ind på deres videregående uddannelser.

I dag må en stigende del af studenterne nemlig en tur forbi et gymnasialt suppleringskursus for at få det adgangsgivende fag på det rigtige niveau. Og det er dyrt for statskassen.

Stine Bosse understreger, at hun sagtens kan forstå politikernes iver efter, at de unge kommer direkte ind på deres videregående uddannelser.

Hun sad selv med i VK-regeringens Velfærdskommission for år tilbage, og her blev der også regnet på, hvor meget statskassen kunne spare, hvis de unge kom ind på den rigtige uddannelse i første hug, forklarer hun.

“Jeg kan sagtens forstå regnestykkerne. Men hvis vi vil gøre de unge mennesker noget godt, bør vi give dem nogle andre refleksionsrum i gymnasiet. Det kan godt være, at de ikke behøver at få flere kunstneriske fag, men at området derimod får mere plads på tværs af fagene,” siger hun.

Kærkomment med innovation
Derudover så Stine Bosse gerne, at politikerne begyndte at prioritere iværksætteriet på ungdomsuddannelserne.

“Det behøver ikke være et fag for sig, men det ville være kærkomment, hvis der bare kom et element af det. At der bliver plads i elevernes pensum til, at de kan få øjnene op for, at de sagens kan gå deres egne veje og blive selvstændige,” siger hun og fortsætter:

“Mine børn er en del af den første generation, som ikke kommer til at overgå deres forældre i en klassisk materiel forstand. Men hvis vi skal give dem noget, hvor de kan blive klart bedre end min generation, så skulle det være, at de kunne få en bedre kulturforståelse og indsigt. Vi skal hjælpe dem til at lukke op for kanaler, som vi ikke tidligere har brugt,” siger Stine Bosse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stine Bosse

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (M), formand, PlanBørnefonden, bestyrelsesmedlem i Allianz, Assistancebolaget og DNB
cand.jur. (Københavns Uni. 1987)

0:000:00