Af Lars Salling
Formand for Danmarks Teaterforeninger

Og netop fordi teaterforeningernes bestyrelser er frivillige, går midlerne direkte til kunsten, frem for til administration og faste udgifter. Det betyder flere forestillinger til publikum.

Lars Salling
Formand Danmarks Teaterforeninger

Det er blevet en mission for tidligere byrådspolitiker i Thisted Chris Poulsen at kritisere Danmarks Teaterforeninger for deres arbejde.

Nu igen i et debatindlæg på Altinget 9. januar. Kritikken går primært på, at alle teaterforeninger kun spiller én slags teater, som er af en type, Poulsen ikke bryder sig om.

At Danmarks Teaterforeninger har opgivet et publikumstal på 380.000 i 2011, kan jeg ikke genkende. Det er heller ikke det officielle tal, som blandt andet fremgår af rapporten ”Veje til udvikling” fra 2010.

Fordomme gavner ikke
Men at Danmarks Teaterforeninger skulle have mistet 50.000 publikummer på få år, matcher bedre Poulsens fordom om, at teaterforeningerne præsenterer gammeldags teater for gamle mennesker. En fordom, der ellers er død i teaterdebatten. Den gavner da heller ikke teaterkunsten, idet den alene har til formål at se ned på en bestemt type professionel kunst og en bestemt type publikum – ironisk nok Chris Poulsens egen generation.

Egnsteatrenes forestillinger er en helt central del af teaterforeningernes repertoire. Det afspejles faktisk ret tydeligt i tallene fra Danmarks Statistik for teatersæsonen 2013/14.

Her er der sket en stigning i antallet af publikum til egnsteatrene. Men stigningen er ikke kommet på hjemmebanen – hvor der tværtimod er sket et fald. Det er derimod ud-af-huset forestillingerne, der står for publikumsstigningen. Hvilket ikke mindst vil sige teaterforeningernes publikum, som ser egnsteaterforestillingerne, når de er på turné.

Mener Chris Poulsen virkelig i ramme alvor, at lad os sige Mungo Parks ”Kvinde kend din krop” bliver en ringere kunstnerisk oplevelse, når den spilles i teaterforeninger som Herning Teater eller Morsø Teaterkreds frem for på den anden side af gaden hos egnsteatrene Team Teatret i Herning eller Limfjordsteatret i Nykøbing Mors?

Nycirkus er klemt 
Danmarks Teaterforeninger bliver også klandret for ikke at vise nycirkus trods tidligere udmeldinger. Hvis Chris Poulsen havde større viden om teaterproduktionen herhjemme generelt, ville han vide, at nycirkus siden Danmarks Teaterforeningers udmelding er blevet voldsomt klemt i støttesystemet. Derfor produceres der meget få af den type forestillinger herhjemme. Desværre!

Til gengæld har udenlandske nycirkusforestillinger i stor stil spillet på de gadeteaterfestivaler, som mange teaterforeninger hvert år arrangerer lokalt. I sommer spillede fire grupper for eksempel i Gilleleje og Helsinge. Arrangeret af teaterforeningen Gribskov Teater, som Chris Poulsen ellers tidligere har brugt netop som model på en forening, hvis repertoire efter hans smag mere afvikler end udvikler et teaterpublikum.

Det er at blande pærer og bananer at føre repertoire og publikumsudvikling ind over Danmarks Teaterforeningers opråb til Kulturministeriet over, at egnsteatrene viser indkøbte turnéforestillinger med statsstøtte.

Statsstøtten gives til at producere de forestillinger på egnsteatrene, som Chris Poulsen og teaterforeningerne er så glade for. Den enkelte kommune skal derudover være mere end velkommen til at støtte køb og visning af forestillinger produceret af andre. Det ville netop være decentralt.

Det er det derimod ikke, hvis statsmidlerne ikke er øremærket til at producere den teaterkunst, vi netop alle gerne vil have fra egnsteatrene, men i stedet går til at vise andres forestillinger på den stationære scene – og takket være statsstøtten ofte til en pris, der er så lav, at andre spillesteder ikke er i stand til at matche den.

Handler ikke om kunstnerisk kvalitet
Så det handler ikke om, at teaterforeningerne ikke viser teater af høj nok kunstnerisk kvalitet i forhold til publikums avancerede smagsløg og derfor bliver valgt fra.

Dels er flere teaterforeninger med i Turnénetværket, der netop har fokus på mere smalle forestillinger. Dels giver eksperimenterende teater ikke pr. definition et nyt og større publikum. Det er en type teater, der er ekstremt vigtigt for udviklingen i dansk teater. Men er også ofte kunst, der kræver man i forvejen er teatervant.

Når de nye, unge tilskuere derimod selv skal bruge penge på at se scenekunst, vælger de i højere grad underholdningsteater som standup.

Teaterforeningernes bestyrelser er frivillige ja, men de er ikke amatører. De ville være amatører, hvis de skulle skabe kunsten selv, men det gør de netop ikke. Til gengæld har de i høj grad en professionel baggrund for at formidle kultur via deres erhvervserfaring.

Og netop fordi teaterforeningernes bestyrelser er frivillige, går midlerne direkte til kunsten, fremfor til administration og faste udgifter. Det betyder flere forestillinger til publikum.