Tidligere radiodirektør: Efter 100 år med Radioavisen er en ny konflikt opstået mellem DR og aviserne

Der er næppe mange i Danmark, der ikke kender Radioavisen. I snart 100 år har Radioavisen været en central kilde til befolkningens viden om de vigtigste nyheder fra nær og fjern.

De fleste forbinder Radioavisen med DR, og det er ganske naturligt, for Radioavisen er i dag en integreret del af DR. DR kan i 2025 fejre sin 100-års fødselsdag, og året efter er det Radioavisens tur, for der gik kun et år før Statsradiofonien, som det hed dengang, i 1926 indførte daglige ”radioaviser”.

I 1920’erne var radioen et helt nyt medie, som først og fremmest var helliget en lille skare af tekniske nørder og pionerer, samlet i en række konkurrerende ”radioklubber”

Leif Lønsmann
Tidligere radiodirektør i DR

I virkeligheden er Radioavisen endnu ældre, og kan allerede i dag, den 15.juni 2023, fejre 100-års jubilæum. Hvordan hænger det nu sammen?

Radioavis før fløjtekoncert
I 1920’erne var radioen et helt nyt medie, som først og fremmest var helliget en lille skare af tekniske nørder og pionerer, samlet i en række konkurrerende ”radioklubber”, der udvekslede informationer af først og fremmest teknisk karakter. Ligesom de tidligste udgaver af internettet. At radioen kunne blive et massemedie, endsige det førende nyhedsmedie, havde ingen forestillet sig.

I 1923 var teknikken efterhånden blevet så god at man kunne sende både ord og musik gennem ”æteren”. En af tidens radioklubber arrangerede derfor, som et forsøg, en stribe ”radiokoncerter” fra en sendestation i Lyngby.

Fredag den 15.juni 1923 havde man planlagt en fløjtekoncert fra ”Lyngby Radio”. Man havde i den forbindelse engageret den 24-årige Politiken-journalist Svend Carstensen til at præsentere aftenens koncert. Carstensen kom direkte fra et redaktionsmøde på Politiken, hvor man havde forberedt morgendagens avis med seneste nyt om blandt andet krakket i Landmandsbanken. I lommen havde han en notits med den artikel, der dagen efter ville stå på avisens forside.

Mens Carstensen ventede på at fløjtenisten var klar, greb han spontant til notitsen i sin lomme og erklærede for åben mikrofon: ”Nu kommer Radioavisen”, hvorefter han læste nyheden op om Landmandsbankens krak.

Aviserne skulle drive radio
To dage efter blev Svend Carstensen kaldt ind til Politikens chefredaktør Henrik Cavling, der viste ham flere hundrede breve fra lyttere, der var begejstrede over at radioen havde viderebragt nyheden, dagen før de kunne læse den i avisen. Radioavisen var skabt.

Statsradiofoniens første driftsleder, Emil Holm, var Kongelig kammersanger af profession og tænkte ikke over radioens store potentiale som nyhedsformidler. For ham var musikken i centrum

Leif Lønsmann
Tidligere radiodirektør i DR

To år efter satte Staten sig tungt på al dansk radiovirksomhed med etableringen af ”Statsradiofonien”. Statsradiofoniens første driftsleder, Emil Holm, var Kongelig kammersanger af profession og tænkte ikke over radioens store potentiale som nyhedsformidler. For ham var musikken i centrum. Radioen var en kulturinstitution og havde ikke tænkt sig at udkonkurrere aviserne på nyhedsområdet.

Aviserne ønskede på den anden side at udnytte det nye medie i nyhedsformidlingens tjeneste. Politikens ”radioavis” havde jo vist, at radioen kunne bringe nyhederne frem hurtigere end avisernes papirudgaver, der var afhængige af tunge produktions-, tryk- og udbringningsprocesser. De fandt at det måtte være en oplagt opgave for netop aviserne at drive radio.

Ny konflikt kom med internettet
Staten ville imidlertid ikke slippe sit monopol på radiospredning, og der blev indgået et kompromis om, at Radioen som et forsøg skulle sende nyheder, men at disse skulle produceres og leveres af aviserne. Kompromiset førte til, at der blev indgået en overenskomst mellem Statsradiofonien og ”Pressens Telegramudvalg” om, at radioen en til to gange om dagen skulle oplæse udvalgte nyheder fra aviserne under navnet ”Pressens Radioavis”.

Udsendelserne, som blev sendt klokken 19 og 22, fik hundredetusindevis af lyttere, og Radioavisen blev hurtigt landets førende nyhedsmedie. Nyhedsprogrammerne blev i 1929 og 1930 udvidet med børsnoteringer og fiskerinoteringer, og med årene voksede også antallet af radioaviser, indtil der praktisk taget var radionyheder hele dagen.

Lytterne er jo nok ligeglade med, hvor nyhederne kommer fra. Og med internettet burde konflikten mellem DR og aviserne være opløst, da aviserne med deres netudgaver nu kan publicere nyhederne når de indtræffer

Leif Lønsmann
Tidligere radiodirektør i DR

Det var fortsat dagbladene, der stod for udvælgelse og oplæsning af ”Pressens Radioavis”. Mange ældre lyttere vil stadig huske den betegnelse. Eller bare ”Pressen”, som det hed i min barndom: ”Schhh, nu kommer Pressen”, lød det klokken 12 i mange børnefamiliers stuer i 1950’erne.

Først i 1964 overtog Danmarks Radio selv nyhedsformidlingen. Når Radioavisen således i dag kan fejre 100-års jubilæum, er det som ”delebarn” mellem aviserne og DR. I 40 år var Radioavisen avisernes, og i 60 år har den været en del af det statsfinansierede DR.

Lytterne er jo nok ligeglade med, hvor nyhederne kommer fra. Og med internettet burde konflikten mellem DR og aviserne være opløst, da aviserne med deres netudgaver nu kan publicere nyhederne når de indtræffer. Det har til gengæld åbnet for en ny konflikt, idet aviserne er afhængige af, at læserne betaler for nyhederne, mens DR som statsfinansieret kan stille de samme nyheder gratis til rådighed.