Valgkamp i DGI: Disse tre temaer bliver afgørende

Det er en idrætspolitisk mastodont med 1,5 millioner medlemmer og et samlet antal ansatte svarende til mere end 500 årsværk, der til efteråret skal have ny formand. En begivenhed Idrættens Analyseinstitut allerede har udråbt som en ”væsentlig idrætspolitisk begivenhed”. Og med blot to formandsskifter siden DGI’s etablering i 1992, der begge har trukket i hver sin ideologiske retning, er der lagt op til et valg, der kommer til at tegne retningen for det danske foreningsliv i fremtiden.

Udfordringen for den kommende formand er, at DGI har giftet sig så meget med Bevæg dig for livet-visionen og sundhedspromoveringen, at hvis det ikke lykkes at opfylde visionen og på sigt måske fusionere med DIF, kan man spørge: Hvad er der så tilbage af DGI?

Jørn Hansen
Professor, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

Altinget: civilsamfund har talt med tre forskere, der følger foreningslivet tæt, og bedt dem om at sætte ord på, hvilke udfordringer den kommende formand kommer til at stå over for.

Udfordringen er, at man skal gå i spagat mellem, at man har en meget professionaliseret og topstyret organisation på den ene side, der samtidig skal være decentral med fokus på det lokale demokrati i landsdelsforeninger og lokale foreninger.

Henrik Brandt
Afgående direktør, Idrættens Analyseinstitut

Og spørgsmålene til de to kandidater Charlotte Bach Thomassen og Mogens Kirkeby tårner sig allerede op: Hvordan bevarer man det tætte forhold til Danmarks Idrætsforbund, samtidig med at man gør det tydeligere, hvad der adskiller DGI fra DIF? Hvor længe kan og vil den nye formands fortsætte troen på Bevæg dig for livet-visionen, hvis den nuværende medlemsfremgang ikke fortsætter i det tempo, der er påkrævet, og der dermed ikke er udsigt til, at man kan leve op til visionens ambitiøse mål? Og hvordan holder man fast i fortællingen om, at man som organisation er til for foreningslivet, i takt med at hovedorganisationen bliver mere professionel og ansætter flere og flere konsulenter?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som den nye formand for DGI skal forholde sig til under valgkampen. Første tema, vi ser nærmere på, er Bevæg dig for livet-visionen. En ambition den nye formand kommer til at tegne retningen for i fremtiden.

Tema 1 - Bevæg dig for livet-visionen som den varme kartoffel:
Set i lyset af at det er Bevæg dig for livet-satsningen erklærede målsætning at skabe 600.000 nye idrætsaktive danskere og 325.000 nye foreningsmedlemmer, står den nye formand over for en stor opgave, hvis der skal leves op til visionen. Fra 2015-2016 var medlemsfremgangen på cirka 27.000 nye medlemmer, og den seneste opgørelse viser en medlemsfremgang på 13.000 medlemmer. Der er altså ikke tale om betragtelige medlemsstigninger, som en forholdsvis ny evalueringsrapport om Bevæg dig for livet-samarbejdet også påpeger.

En af opgaverne for den nye formand bliver derfor at finde ud af, hvordan man kan leve op til ambitionerne i visionen, lyder det fra blandt andet Henrik Brandt, afgående direktør i Idrættens Analyseinstitut.

“Hvis de skal levere på visionen, kan de ikke fortsætte den retning, de kører nu. De bliver nødt til at gøre nogle andre udefrakommende aktiviteter bedre i stedet for at ansætte ti folk, hver gang der kommer en ny tendens,” siger Henrik Brandt.

Bevæg dig for livet-samarbejdet er en potentiel varm kartoffel, som den kommende formand overtager. Især hvis medlemsfremgangen fortsætter i samme beskedne tempo som hidtil, forklarer Bjarne Ibsen, der er professor på Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet.

“Der er enorm beundring for det arbejde, DGI laver, fra politisk side, og der er ikke nogen vilje til at udfordre den politisk,” siger han og påpeger, at det netop kan blive udfordringen på længere sigt.

“Der er ikke noget, der tyder på, at der er nogen, der stiller spørgsmålstegn ved Bevæg dig for livet, men der er en risiko ved, at det er den logik, der sejrer. For hvis det om nogle år viser sig, at man ikke får flere medlemmer, og man bare fortsætter som hidtil, så rejser der sig et voldsomt spørgsmål om, hvorvidt man gør tingene på den rigtige måde,” siger Bjarne Ibsen.

Bevæg dig for livet-visionen er så stort anlagt en affære, at den ifølge professor og idrætsforsker på Syddansk Universitet Jørn Hansen kan få en afgørende indflydelse på organisationens eksistensberettigelse i fremtiden. Den store satsning på visionen betyder nemlig, at en ny formand skal gøre sig klart, hvilken rolle DGI skal spille i fremtiden, hvis visionen ikke lykkes, lyder det fra idrætsforskeren.

“Udfordringen for den kommende formand er, at DGI har giftet sig så meget med Bevæg dig for livet-visionen og sundhedspromoveringen, at hvis det ikke lykkes at opfylde visionen og på sigt måske fusionere med DIF, kan man spørge: Hvad er der så tilbage af DGI?” siger han og påpeger, at den nye formands opgave i det tilfælde får en ekstra stor opgave i at finde ud af, hvad DGI skal være i fremtiden udover visionen.

Hvordan den nye formand håndterer udfordringerne med Bevæg dig for livet, bliver ifølge forskerne på området interessant af flere årsager. For den retning den kommende formand anlægger på Bevæg dig for livet-samarbejdet, rækker videre end blot selve visionen.

Visionen har nemlig bundet DGI og Danmarks Idrætsforbund så tæt sammen, at den kommende formand også skal forholde sig til, hvordan – eller om – DGI adskiller sig fra DIF.

Tema 2 - Tydeligere adskillelse eller fusion med Danmarks Idrætsforbund?:
Forholdet til DIF er interessant, fordi historien viser, at det har en indflydelse på den ideologi og idrætsopfattelse, der kommer til at præge hele organisationen.

Forskerne peger på, at de to hidtidige formænd i DGI - henholdsvis Leif Mikkelsen og Søren Møller - har trukket organisationen i to vidt forskellige retninger. Hvor Leif Mikkelsen havde et ideologisk syn på DGI’s samfundsrolle, har den nuværende formand lagt en mere pragmatisk retning med fokus på befolkningens sundhed, lyder forklaringerne.

“I Leif Mikkelsens tid var man meget i opposition til DIF, i forhold til hvordan aktiviteterne skulle gennemføres. Der gik man meget op i de særlige værdier og dybe fællesskaber ved foreningsidrætten,” siger Henrik Brandt fra Idrættens Analyseinstitut.

“I Søren Møllers tid har det været en meget mere pragmatisk linje, hvor der har været lagt vægt på at møde danskerne, hvor de er. Og hvis danskerne vil have sundhed, fitness og løbeskoler, så har man givet dem det,” forklarer Henrik Brandt, der understreger, hvordan forholdet til DIF dermed kommer til at sige en hel del om, hvordan DGI opfatter sig selv - og af den årsag bliver det et væsentligt tema i valgkampen.

Fortællingen om forholdet til DIF er nemlig også fortællingen om DGI selv.

“I dag er der ikke den her skarpe opdeling fra DIF, som der historisk har været, hvor man tidligere har stået nærmest i opposition til DIF og konkurrenceidrætten. Og der er knap nok en opdeling til den kommercielle idræt og fitness. Nu handler det mere om at få folk til at dyrke et eller andet, men helst i foreningerne. Man står ikke så hårdt på den ideologiske arv, som man har gjort engang,” siger Henrik Brandt.

Fordi forholdet til DIF siger så meget om, hvordan DGI opfatter sig selv, forventer idrætsforsker Jørn Hansen, at forholdet til Danmarks Idrætsforbund bliver et emne i valgkampen.

“Det bliver den nye formands opgave dels at tegne DGI sådan, at medlemmerne forstår, hvad forskellen på DIF og DGI er, og dels svare på spørgsmålet, om man også i fremtiden vil samarbejde tæt,” siger Jørn Hansen, der udover at være professor på Syddansk Universitet også har redigeret bogen "Folkelig sundhed og foreningsservice?" i anledning af DGI’s 25 års jubilæum i 2017.

Men det er ikke kun forholdet til DIF, den nye formand skal forholde sig til. For den stigende professionalisering af organisationen, der nu beskæftiger mere end 500 årsværk, rejser nye spørgsmål. For hvordan bibeholder organisationen sin relevans til medlemmerne i foreningslivet, i takt med at organisationen bliver mere og mere professionaliseret? Det, vurderer forskerne, bliver det tredje og sidste store tema i valgkampen.

Tema 3 - Professionaliseringen af DGI og spørgsmålet om, hvorvidt hovedet er blevet for stort til kroppen:
Den fortælling, som den nye formand skal være med til at skrive, kommer utvivlsomt også til at rumme et kapitel om, hvor mange ansatte DGI skal have i fremtiden, og i bredere forstand hvor professionaliseret organisationen skal være.

Ifølge forskerne er der nemlig ikke udsigt til, at professionaliseringen af DGI stopper, hvorfor en ny formand skal forholde sig til, hvordan man sikrer sammenhængen mellem de ansatte i hovedorganisationen og landsdelsforeningerne på den ene side og de frivillige foreningsmedlemmer på den anden side.

Ifølge Henrik Brandt fra Idrættens Analyseinstitut er “hovedet blevet adskilt fra kroppen” på grund af professionaliseringen. Det bliver derfor formandens opgave at samle de to kropsdele igen, lyder analysen fra Henrik Brandt.

“Udfordringen er, at man skal gå i spagat mellem, at man har en meget professionaliseret og topstyret organisation på den ene side, der samtidig skal være decentral med fokus på det lokale demokrati i landsdelsforeninger og lokale foreninger,” siger han og påpeger, at det er op til den nye formand at skabe en ny fortælling, der kan “revitaliseret organisationens DNA”.

Også Bjarne Ibsen, professor på SDU, afventer spændt, hvordan den nye formand vil udvikle den professionelle del af DGI i fremtiden.

“De frivillige udvalg er blevet reduceret, de har færre opgaver, og de bliver i nogle tilfælde afløst af professionelle. Den nye formand skal forholde sig til, om det er den linje, man vil fortsætte, eller om vil man gøre det anderledes. Det sidste vil styrke organisationens oprindelse og vil måske også give noget legitimitet,” forklarer han.