Morten Messerschmidt
 svarer 
Joy Mogensen

DF: Hvad mener Mogensen om, at der endnu ikke er blevet truffet en afgørelse om Den Kongelige Afstøbningssamlings skæbne?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

§20-spørgsmål 790

Hvad er ministerens holdning til, at Den Kongelige Afstøbningssamling har ligget øde hen i årevis grundet besparelser, og hvornår forventer ministeren, at der kommer en afgørelse om samlingens skæbne?
Skriftlig begrundelse:
Det fremgår af artiklen: »Berømt kunstsamlings fremtid hænger stadig i en tynd tråd« i Kristeligt Dagblad den 21. januar 2021, at Den Kongelige Afstøbningssamling grundet besparelser har ligget øde hen i årevis. Det fremgår endvidere, at Statens Museum for Kunst i 2016 lukkede afstøbningssamlingen for offentligheden på grund af besparelser, men der er endnu ikke kommet nogen afgørelse for samlingens videre skæbne.

Svar fra onsdag den 3. februar 2021
Mogensen: Jeg kan ikke give en tidsfrist for, hvornår der foreligger en afklaring på Den Kongelige Afstøbningssamlings fremtid i Vestindisk Pakhus

Lad mig indledningsvist præcisere, at bortset fra her under pandemien, så har samlingen ikke været helt lukket for offentligheden. Samlingen har haft begrænset åbent i form af gratis adgang i udvalgte skoleferier og på kulturnatten samt mulighed for at bestille besøg mod betaling. I 2020 var der gratis adgang i weekenderne i juli og august (finansieret af fondsbevilling).

Jeg synes generelt, at det er vigtigt, at vores kulturarv er så tilgængelig som muligt.

For så vidt angår Den Kongelige Afstøbningssamling er det dog Statens Museum for Kunst, der træffer de konkrete beslutninger om adgang til samlingen på baggrund af en samlet vurdering af, hvordan de bedst anvender deres ressourcer.

Samlingen har til huse i Vestindisk Pakhus. Kulturministeriet er i gang med at vurdere anvendelsesmulighederne af Vestindisk Pakhus, idet der er et misforhold mellem pakhusets attraktive placering og dets nuværende anvendelse. Arbejdet har ligget stille som følge af COVID-19, hvorfor der ikke på nuværende tidspunkt ligger en konklusion på disse overvejelser. Det er en kompleks sag, hvor en evt. flytning af afstøbningssamlingen forudsætter, at der stadig kan sikres adgang til samlingen. Derfor kan jeg heller ikke angive en tidsfrist for, hvornår der foreligger en afklaring.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024