Lilleholt: Drop myterne om regeringens energipolitik

DEBAT: Regeringen er altså ikke sort. Naturligvis er der politikere og NGO’er, som gerne vil overbyde disse mål. Sådan vil det altid være. Man kan som ansvarlig regering aldrig konkurrere med idealister, som ikke skal finde pengene til deres egne ideer og visioner.

Af Lars Chr. Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister

Der er de seneste måneder blevet fremført en uskøn blanding af gætterier om og kritik af regeringens kommende energiudspil, endnu før det er fremlagt.

Fint nok, sådan er det op mod ethvert udspil fra regeringen. Og det er jo et grundvilkår, når Altinget sætter det kommende energiudspil til debat.

Problemet er bare, at der bliver gentaget en række myter om regeringens politik, som simpelthen ikke er rigtige. Lad mig benytte lejligheden her til at skyde nogle af dem ned.

MYTE 1: Regeringens energi-politik er sort som kul
Regeringen har et mål om, at mindst 50 procent af energiforbruget skal være dækket af vedvarende energi i 2030. Det er samme år, som regeringen vil udfase kul i elproduktionen. Tyve år senere skal vi være helt uafhængige af fossile brændsler. Sådan lyder vores 2050-mål. Disse to mål er udtryk for et grønt syn på vores energipolitik og ligger milevidt over de fleste lande i verden.

Regeringen er altså ikke sort. Naturligvis er der politikere og NGO’er, som gerne vil overbyde disse mål. Sådan vil det altid være. Man kan som ansvarlig regering aldrig konkurrere med idealister, som ikke skal finde pengene til deres egne ideer og visioner. Regeringen går gerne over 50 procent.

MYTE 2: Vi forærer vores vindmøllestrøm væk og importerer kul-strøm fra Tyskland
Danmark er med i et internationalt energimarked, og det skal vi være glade for. Ellers havde vi ikke haft mulighed for at udnytte vores nabolandes styrker og sammen skabe et fleksibelt og grønt energisystem. Det er markedet, der overordnet set bestemmer prisen på vores el, så der er intet, der bliver foræret væk.

Det er korrekt, at vi importerer el fra Tyskland, og at CO2-aftrykket af denne el ofte er højere end gennemsnittet i Danmark. På den anden side er CO2-udslippet fra den el, vi importerer fra Norgem næsten nul. Sådan fungerer et internationalt elmarked. Vi kan glæde os over, at vores nabolande også har ambitiøse planer for deres grønne omstilling, så vi med tiden kan få et grønt, fleksibelt og internationalt energimarked.

For hvad er alternativet? At Danmark skal være en ø, hvor produktionen besluttes fra centralt hold, og hvor import og eksport styres fra Christiansborg? Det vil hverken gavne borgere, virksomheder eller klimaet og er et tankesæt, regeringen til hver en tid vil modarbejde.

MYTE 3: Regeringen er imod solceller og elbiler
Absolut ikke. Vi har fjernet en del af den indirekte støtte via afgiftsfritagelse til private solceller. Det var en urimelig dyr ordning, som udhulede finansieringen af en fornuftig grøn omstilling. Vi har lige vedtaget et udbud for solceller, hvor vi får langt flere kWh grøn energi for pengene. Det er ikke at være imod solceller.

Og hvad med elbiler? Regeringen har med et bredt flertal i Folketinget vedtaget at udskyde indfasning af afgiften på elbiler, således at elbiler i længere tid er langt bedre stillet end benzin og dieselbiler. Jeg håber da, at vi kommer til at se langt flere elbiler på vejene de kommende år, men vi må bare indse, at vores pengekiste ikke er så dyb som den norske.

Jeg synes også, der er mere melodi i at sætte de mest omkostningseffektive initiativer i spil først. Prisen på elbiler rasler ned, så hvorfor skal vi bruge pengene på en uforholdsmæssig stor støtte til en dyr teknologi, der er godt på vej til at blive konkurrencedygtig? Nej, regeringen er hverken imod solceller eller elbiler. Vi er imod at give unødigt dyr støtte og vil hellere bruge pengene der, hvor de har størst effekt.

MYTE 4: Grøn omstilling kommer kun de store virksomheder til gode
Lad mig slå fast med det samme: Grøn omstilling kommer alle til gode. Det giver arbejdspladser til Danmark, og det gør, at vores børn og børnebørn kan trives på en sund klode.

Samtidig mener jeg også, at de regler, vi har i Danmark, gør, at der for almindelige
mennesker er god økonomi i at investere i grønne projekter. Støtten, der gives til vedvarende energi, er højere, når den gives til private i form af afgiftsfritagelse for egenproduktion via solceller eller husstandsmøller, end når den gives til store udviklere af vind- og solprojekter.

Samtidig har vi en køberetsordning, hvor almindelige mennesker har mulighed for at købe sig ind i store kommercielle projekter. Så jeg køber ikke præmissen om, at almindelige mennesker ikke har gode muligheder for gennem investeringer at deltage i ”klimakampen”. Endnu en myte, som jeg håber, vi kan gøre op med.

Tak for debatten her i Altinget, og lad mig afslutningsvis konkludere: Jo, regeringen er grøn og ambitiøs, og det kommende energiudspil vil tegne et klart spor frem mod mindst 50 procent VE i 2030 og fossil uafhængighed i 2050.

Næste artikel Debat om fremtidens transport: Vi står ved en korsvej Debat om fremtidens transport: Vi står ved en korsvej
Redaktørens skrivebord

Redaktørens skrivebord

NOVEMBER: Hver måned fortæller Altinget Magasins redaktør, Esben Schjørring, hvad der ligger på hans skrivebord. Både det fysisk konkrete og på hans laptop. Hvilke bøger, artikler, podcasts, foredrag og debatter fra den store verden han har mellem hænderne, i ørene eller foran øjnene lige nu.

Fremtidsforsker: AI kommer til at håndtere dit helbreds algoritmer

Fremtidsforsker: AI kommer til at håndtere dit helbreds algoritmer

KOMMENTAR: Hvor længe går der, inden du har en AI-diæt og apps på din telefon, der gør, at du kender diagnosen før din læge? Og hvad betyder det i et samfund, hvor det offentlige sundhedsvæsen er en hjørnesten i velfærdsstaten, spørger Louise Opprud Jakobsen.