Søren Hove: Har økonomerne lært noget af finanskrisen?

DEBAT: Modsat tidligere økonomiske kriser medførte finanskrisen i 2008 ingen revolution i den økonomiske videnskab. Men det betyder ikke, at økonomerne ikke er blevet klogere ti år efter krisen, skriver Søren Hove Ravn.

Af Søren Hove Ravn
Adjunkt ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

I disse uger og måneder er det ti år siden, at den finansielle krise brød løs. I krisens kølvand modtog den økonomiske videnskab hård, men i betydeligt omfang også berettiget kritik. Dels for ikke at have forudset krisen, og dels for ikke at give tilstrækkelige svar på, hvordan den kunne bekæmpes.

I anledning af ”jubilæet” er det derfor oplagt at spørge, hvordan den økonomiske videnskab siden har taget ved lære af krisen. Modsat for eksempel de økonomiske kriser i 1930’erne og 1970’erne har finanskrisen ikke (endnu i hvert fald) medført nogen revolution i den makroøkonomiske disciplin. Ikke desto mindre er makroøkonomiske modeller blevet markant forbedret på en række afgørende områder siden 2008.

Den mest oplagte lære af krisen var naturligt nok, at finansielle markeder har en langt større betydning for makroøkonomiske forhold, end hvad de fleste modeller afspejlede før 2008. Det gælder eksempelvis kreditvækstens rolle i økonomien.

En række studier har således dokumenteret, at de stater og amter i USA, som oplevede den kraftigste vækst i kredit til husholdninger og virksomheder i årene op til krisen, også blev hårdest ramt i form af faldende forbrug og stigende arbejdsløshed, da krisen kom.

Andre studier har ved hjælp af data fra en række industrialiserede lande fundet, at økonomiske tilbageslag typisk er kraftigere, hvis det forudgående opsving i særlig grad var drevet af høj kreditvækst til den private sektor, end hvis opsvinget var drevet af andre forhold. Forskere har på den baggrund påvist, at økonomiske prognosers forudsigelseskraft kan forbedres, hvis prognosemagerne tager højde for den aktuelle kreditvækst.

Med resultater som disse in mente er makroøkonomiske modeller blevet udvidet med en langt mere detaljeret beskrivelse af kreditgivning og finansielle forhold generelt. Det gælder både i fagøkonomiske forskningstidsskrifter og de modeller, som udvikles og anvendes af policy-institutioner, herhjemme især hos Danmarks Nationalbank.

Som et eksempel har kreditvæksten i Danmark gennem det igangværende opsving været forholdsvis afdæmpet, hvilket i sig selv vil tilsige, at det næste økonomiske tilbageslag bliver af moderat størrelse (med enhver økonoms obligatoriske forbehold; alt andet lige).

En anden indsigt, som økonomer har opnået siden 2008, knytter sig til, hvordan nye kriser kan bekæmpes i fremtiden. Det seneste årti har nemlig vist, at pengepolitik også virker, når renten er nul.

Økonomiske lærebøger foreskriver, at pålydende renter ikke kan blive negative. Det skyldes, at opsparere blot vil kunne hæve deres indeståender og opbevare dem under hovedpuden og derved opnå en pålydende rente på nul.

Det betyder, at centralbankernes traditionelle pengepolitiske redskab til krisebekæmpelse – rentenedsættelser – ikke kan bruges, når renten allerede er nul (eller lidt derunder, som flere centralbanker har praktiseret gennem krisen). I stedet har en række centralbanker taget ukonventionelle redskaber i brug, herunder især de massive opkøbsprogrammer af finansielle værdipapirer, som går under betegnelsen kvantitative lempelser.

I USA satte man lynhurtigt ind med det første opkøbsprogram allerede i november 2008, mens Den Europæiske Centralbank først lancerede egentlige kvantitative lempelser i januar 2015. Denne forskel er ikke den eneste årsag til, at USA kom ud af krisen langt hurtigere end Europa, men den er utvivlsomt en vigtig del af forklaringen, som en række akademiske studier har dokumenteret. Der er derfor ingen tvivl om, at centralbankerne vil anvende dette nye redskab igen, hvis fremtidige kriser kræver det.

Den økonomiske videnskab står således væsentligt styrket på disse samt en række andre områder. Om det er nok til at forudse, begrænse eller måske helt undgå den næste krise, det må tiden vise.

Forrige artikel Cordua: Venstres storhed og fald Cordua: Venstres storhed og fald Næste artikel Vedby: Det nye forsvarsbudget holder formentlig også kun to år Vedby: Det nye forsvarsbudget holder formentlig også kun to år
  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Reelt er dansk erhversliv dybt forgældet

    Jeg føler mig slet ikke overbevist om at Søren Hove har fat i den lange ende omkring den private gældsbyrde som han vurderer som afdæmpet. Virksomhederne har omlagt deres investeringsstrategi til leasing efter finanskrisen, og der foregår en livlig kreditgivning fra bankerne på baggrund af fakturerede men endnu ikke betalte handler. Der skubbes stadig rundt på kæmpe bobler af gæld og spekulative investeringer som kan udløse finansielle kædereaktioner som dem vi så under sidste finanskrise.
    https://www.idag.dk/article/view/614729/regnskabschok_for_milliarder_nye_regler_far_virksomhedernes_gaeld_til_at_eksplodere

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Indlånsrente på 0 er gift for financiel stabilitet

    - når nu det er erkendt, at kraftigste vækst i kredit til husholdninger og virksomheder i sig selv kan være årsag til en finanskrise, og at det er erkendt, at der hvor denne kreditgivning har været størst, der rammer en krise hårdest, bør det vel være børnelærdom, at en indlånsrente på = er det rene gift for et stabilt finansielt system.

    En indlånsrente på 0 betyder jo, at incitamentet til opsparingen mindskes, hvorefter kreditgivning automatisk øges.

    Men bankerne har intet lært, de tror stadig at enhver pengeforretning der giver afkast til dem her og nu er sund økonomi.

    Banker som ansvarlige forvaltere af samfundsøkonomien bør naturligvis opfordre til en passende opsparing, privat og for firmaer, og dermed lægge grunden til en passende stor egenfinansiering af hvad som helst, ligesom disse "lynlån" til forbrug hos mere eller mindre anløbne finansieringsinstitutter naturligvis bør begrænses mest muligt via lovgivning.

    Ordentlige og ansvarlige borgeres eneste værn imod næste finanskrise er EURO-en og fastkurspolitikken der må og skal fastholdes, så det ikke som under krisen i 1930-erne også går ud over ansvarlige borgere, men kun svier til de der har optaget eller givet for meget kredit.

  • Anmeld

    Krister Meyersahm

    Tæm de ustyrlige.

    Når private overforbruger, altså bruger mere end den disponible indkomst og opsparing levner mulighed for, så sker det for lånte penge. Disse penge skal selvfølgelig betales tilbage. Det sure og uundgåelige ved denne orden er, at de penge man bruger til afdrag på gæld, af indlysende grunde, ikke ikke kan bruges til nyt forbrug. Man opnår således kun, at flytte forbrug fra én til en anden tidsperiode og ikke at udvide totalforbruget som tværtimod efter lånemanøvren bliver mindre fordi der også skal udredes renter.

    Det er samme sag med den offentlige økonomi. Vi lever på et højt niveau som skatterne ikke kan finansiere og derfor låner vi. For at klare renter og afdrag på gælden er forventningen, at man hele tiden kan ekspandere beskatningsgrundlaget. Få flere i arbejde, sælge mere og derfor generere nye indkomster til staten, der kan sikre tilbagebetaling og renter. Men som vi kan konstatere, går det ikke så let, at få flere kroner i statskassen og derfor er der uundgåeligt et pres på politikerne for at balancere udgifter og indtægter bedre. Besparelse, effektiviseringer, højere pensionsalder mm. er de kendte værktøjer.

    Når man har iagttaget den offentlige økonomis op- og nedture i årtier, bør man indse, at ingen af de økonomiske virkemidler teoretikerne foreslår, har nogen positiv og langtidsholdbar effekt. Er det så ikke på tide, at indføre en ny orden på området?

    Jeg mener at vi bør indføre en forfatningsgaranti, der forbyder offentlig låntagning og sætter loft over skatternes størrelse og grænser for hvad der må beskattes. Altså et kontantsamfund, der kun bruger de penge der indbetales i skatter og den opsparing, der burde være tilstede, i et land med omkring 4 mio. skattebetalere. Med disse to komponenter får vi styr på politikernes ubegrænsede ret til skatteudskrivning og vi behøver ikke mere tage hensyn til hvad ene eller anden økonomiske skole hævder.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Tæm også politikerne

    - og naturligvis mangler vi en lovgivning der forbyder kommuner og staten at optage lån til drift.

    Drift skal betales af samtidig indtægt, og hvis skatteindtægterne svigter på grund af afmatning i civilsamfundet, skal de offentlige driftsudgifter tilsvarende begrænses.

    Desværre er det en lærdom mange politikere ikke forstår - de vil altid hellere uddele gaver til udvalgte vælgersegmenter og således sikre deres egen levevej, og er så lige glade med vores fælles fremtid.

    Forbud imod lånoptagning til offentlig drift burde skrives ind i Grundloven.

Redaktørens skrivebord

Redaktørens skrivebord

OKTOBER: Hver måned fortæller Altinget: magasins redaktør, Esben Schjørring, hvad der ligger på hans skrivebord. Både det fysisk konkrete og på hans laptop. Hvilke bøger, artikler, podcasts, foredrag og debatter fra den store verden han har mellem hænderne, i ørene eller foran øjnene lige nu.

Fremtidsforsker: AI kommer til at håndtere dit helbreds algoritmer

Fremtidsforsker: AI kommer til at håndtere dit helbreds algoritmer

KOMMENTAR: Hvor længe går der, inden du har en AI-diæt og apps på din telefon, der gør, at du kender diagnosen før din læge? Og hvad betyder det i et samfund, hvor det offentlige sundhedsvæsen er en hjørnesten i velfærdsstaten, spørger Louise Opprud Jakobsen.