Danmarks grønne skattetryk er stagneret

14. marts 2017 kl. 01.00
Et højere grønt skattetryk er ikke et mål i sig selv. Men bliver det højere, er det ikke noget, vi ser som et problem.
Søren Dyck-Madsen
Klima- og energimedarbejder, Det Økologiske Råd
Når 2017 er omme, vil de grønne skatter og afgifter fylde den samme andel af samfundsøkonomien som i 2014. Det viser en opgørelse fra Skatteministeriet.
Fakta
Grønne afgifter
Formålet med grønne afgifter er at påvirke virksomhedernes og forbrugernes beslutninger, så de tager mere hensyn til miljøet. Den grønne afgift svarer ideelt set til de miljøomkostninger, der er forbundet med at fremstille og forbruge varer.
Hvorvidt en afgift er grøn, afhænger af, om afgiften virker miljøforbedrende. En afgift defineres som grøn, hvis den medfører adfærdsændringer, der bidrager til et bedre miljø.
De grønne afgifter er inddelt i tre kategorier: Energiafgifter, transportafgifter og miljøafgifter.
Udviklingen i grønne afgifter...
Fra at have svinget omkring 3 procent af BNP i starten af 1970'erne og i starten af 1980'erne indtrådte en markant stigning til næsten 5 procent i 1986-87. Denne stigning kan næsten udelukkende tilskrives den kraftige vækst i registreringsafgiften som følge af det forøgede bilsalg i højkonjunkturen i disse år. Efterfølgende faldt det grønne skattetryk igen frem til 1994, hvor der som led i 1994-skattereformen og Pinsepakken fra 1998 er sket en omlægning fra indkomstskat på arbejde til øgede grønne afgifter. Det moderate fald siden kan hovedsageligt tilskrives skattestop og lavere indtægter fra registreringsafgiften.
Formålet med grønne afgifter er at påvirke virksomhedernes og forbrugernes beslutninger, så de tager mere hensyn til miljøet. Den grønne afgift svarer ideelt set til de miljøomkostninger, der er forbundet med at fremstille og forbruge varer.
Hvorvidt en afgift er grøn, afhænger af, om afgiften virker miljøforbedrende. En afgift defineres som grøn, hvis den medfører adfærdsændringer, der bidrager til et bedre miljø.
De grønne afgifter er inddelt i tre kategorier: Energiafgifter, transportafgifter og miljøafgifter.
Udviklingen i grønne afgifter...
Fra at have svinget omkring 3 procent af BNP i starten af 1970'erne og i starten af 1980'erne indtrådte en markant stigning til næsten 5 procent i 1986-87. Denne stigning kan næsten udelukkende tilskrives den kraftige vækst i registreringsafgiften som følge af det forøgede bilsalg i højkonjunkturen i disse år. Efterfølgende faldt det grønne skattetryk igen frem til 1994, hvor der som led i 1994-skattereformen og Pinsepakken fra 1998 er sket en omlægning fra indkomstskat på arbejde til øgede grønne afgifter. Det moderate fald siden kan hovedsageligt tilskrives skattestop og lavere indtægter fra registreringsafgiften.
Kilde: Skatteministeriet
Det står i modsætning til den politiske blæst, der fra tid til anden rammer de grønne afgifter.
Ifølge opgørelsen fra Skatteministeriet, udgjorde det grønne skattetryk 3,6 procent af BNP i 2014 – hvilket det også gjorde i 2015 og forventes at være i 2016 og 2017 i ministeriets nye skøn.
Læs Altinget
Du får politiske nyheder om Miljø fra Danmarks største politiske redaktion - og adgang til den mest levende debat.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 136 Lov om miljøbeskyttelse med videre (Miljø- og Ligestillingsministeriet)1. behandling
- L 137 Lov om miljøbeskyttelse med videre (Miljø- og Ligestillingsministeriet)1. behandling
- Nøgleområder i central grøn aftale melder om problemer: Tidsplanen er urealistisk
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Maria Gjerding i stort forsvar for grøn trepart
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Syv aktører: Hvem skal tale på naturens vegne?
















