Aktører: Det skal kunne betale sig at reparere fremfor at købe nyt

Vi har brug for, at der sættes politisk retning for omstillingen til cirkulær økonomi. Et godt første skridt vil være at indføre et skattefradrag på professionel reparation af produkter som elektronik, hvidevarer og tøj, skriver Lars Midtiby, Karin Klitgaard m.fl.

Et skattefradrag på professionel reparation af produkter som elektronik, hvidevarer og tøj skal få flere danskere til at reparere fremfor at købe nyt, skriver Lars Midtiby. Karin Klitgaard m.fl. — Et skattefradrag på professionel reparation af produkter som elektronik, hvidevarer og tøj skal få flere danskere til at reparere fremfor at købe nyt, skriver Lars Midtiby. Karin Klitgaard m.fl.Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi er netop gået ind i november måned. Snart er det Black Friday, og i flere butikker er udsalgsskiltene allerede ved at blive gjort klar og sat op. Måske driller vaskemaskinen, og lynlåsen i vinterjakken er gået, så mange forbrugere ser udsalgene som en oplagt mulighed for at købe nyt.

Det vil givetvis også være økonomisk rentabelt at investere i en ny vaskemaskine eller en ny vinterjakke fremfor at få det gamle repareret. Men når man ser på ressource- og klimabelastningen ved at vælge nyt fremfor en reparation, så ser regnskabet straks noget anderledes ud.

Hvis alle levede som os danskere, så skulle vi bruge over fire jordkloder. Vores forbrugsbaserede CO2-udledninger og materialefodaftryk ligger betydeligt over det europæiske gennemsnit, og samtidig er vores økonomi kun målt til at være fire procent cirkulær.

Læs også

Hvis Danmark skal være cirkulær, er genanvendelse ikke nok – mængden af emballage skal på skrump

Kommentar

Det kan og skal vi gøre bedre. Vi skal udnytte vores ressourcer smartere. Det vil både betyde CO2- og ressourcereduktioner nationalt og globalt. Her er det afgørende, at vi først og fremmest designer produkter til lang levetid, og at vi holder dem i brug så længe så muligt, hvilket også indebærer, at vi bliver bedre til at reparere dem, når de går i stykker.

Fradrag for reparation

Desværre er vores brug af reparationer faldet de seneste 20 år. En undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk har vist, at hver anden danske forbruger i løbet af en femårig periode har fravalgt at reparere et defekt produkt, som faktisk godt kunne repareres. Over halvdelen af disse forbrugere sagde, at prisen på reparation var udslagsgivende.

Reparationsfradrag, som Radikale Venstre også foreslår her i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, vil være et godt første skridt.
Lars Midtiby, Karin Klitgaard m.fl.

Ser man til udlandet, så begynder flere og flere lande at tage politiske redskaber i brug for at fremme reparationsmarkedet. Østrig, Sverige og Holland er eksempler på lande, der enten har indført et skattefradrag, momsnedsættelse eller en bonus for at fremme reparationer.

Det er på tide, at vi ser i samme retning herhjemme, og et godt sted at starte vil være at indføre et skattefradrag på professionel reparation af produkter som elektronik, hvidevarer og tøj. Det vil give et tydeligt signal.

Vi har brug for, at der sættes politisk retning for omstillingen til cirkulær økonomi. Både borgere, virksomheder og myndigheder skal ændre adfærd. Reparationsfradrag, som Radikale Venstre og Alternativet også foreslår her i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, vil være et godt første skridt.

Og det er ikke engang særlig dyrt. Flere har regnet på det – og både Skatteministeriet og Dansk Industri har beregnet, at et reparationsfradrag for husholdningsapparater vil koste cirka 15 millioner kroner årligt.

Et enkelt greb, som flytter noget – det er ægte grøn omstilling.

Politik har aldrig været vigtigere