Aktører: Det skal kunne betale sig at reparere fremfor at købe nyt

Lars Midtiby
Debattør
Karin Klitgaard
Underdirektør, miljøpolitisk chef, Dansk Industri
Mads Reinholdt
Direktør, Fagbevægelsens Hovedorganisation, formand, A4 Medier
Henrik Egede
Fhv. direktør, APPLiA Danmark og Elektronikbranchen.dk
Vi er netop gået ind i november måned. Snart er det Black Friday, og i flere butikker er udsalgsskiltene allerede ved at blive gjort klar og sat op. Måske driller vaskemaskinen, og lynlåsen i vinterjakken er gået, så mange forbrugere ser udsalgene som en oplagt mulighed for at købe nyt.
Det vil givetvis også være økonomisk rentabelt at investere i en ny vaskemaskine eller en ny vinterjakke fremfor at få det gamle repareret. Men når man ser på ressource- og klimabelastningen ved at vælge nyt fremfor en reparation, så ser regnskabet straks noget anderledes ud.
Hvis alle levede som os danskere, så skulle vi bruge over fire jordkloder. Vores forbrugsbaserede CO2-udledninger og materialefodaftryk ligger betydeligt over det europæiske gennemsnit, og samtidig er vores økonomi kun målt til at være fire procent cirkulær.
Det kan og skal vi gøre bedre. Vi skal udnytte vores ressourcer smartere. Det vil både betyde CO2- og ressourcereduktioner nationalt og globalt. Her er det afgørende, at vi først og fremmest designer produkter til lang levetid, og at vi holder dem i brug så længe så muligt, hvilket også indebærer, at vi bliver bedre til at reparere dem, når de går i stykker.
Fradrag for reparation
Desværre er vores brug af reparationer faldet de seneste 20 år. En undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk har vist, at hver anden danske forbruger i løbet af en femårig periode har fravalgt at reparere et defekt produkt, som faktisk godt kunne repareres. Over halvdelen af disse forbrugere sagde, at prisen på reparation var udslagsgivende.
Reparationsfradrag, som Radikale Venstre også foreslår her i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, vil være et godt første skridt.
Ser man til udlandet, så begynder flere og flere lande at tage politiske redskaber i brug for at fremme reparationsmarkedet. Østrig, Sverige og Holland er eksempler på lande, der enten har indført et skattefradrag, momsnedsættelse eller en bonus for at fremme reparationer.
Det er på tide, at vi ser i samme retning herhjemme, og et godt sted at starte vil være at indføre et skattefradrag på professionel reparation af produkter som elektronik, hvidevarer og tøj. Det vil give et tydeligt signal.
Vi har brug for, at der sættes politisk retning for omstillingen til cirkulær økonomi. Både borgere, virksomheder og myndigheder skal ændre adfærd. Reparationsfradrag, som Radikale Venstre og Alternativet også foreslår her i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, vil være et godt første skridt.
Og det er ikke engang særlig dyrt. Flere har regnet på det – og både Skatteministeriet og Dansk Industri har beregnet, at et reparationsfradrag for husholdningsapparater vil koste cirka 15 millioner kroner årligt.
Et enkelt greb, som flytter noget – det er ægte grøn omstilling.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Under svinevalget gik Alternativet tilbage. Nu ønsker Rosenkilde sig et "tydeligere, modigere og mere insisterende" parti
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Lange regeringsforhandlinger skaber uro i landbruget om nye kvælstofregler: "Vi famler i blinde"
- DHI: Klimatilpasning kræver et opgør med forestillingen om, at vi kan beskytte alt
- Hvis den nye regering vil redde havet, kan den starte med at forbyde bundtrawl i beskyttede havområder



















