Debat

Dansk Skovforening til politikerne: Investering i skov kan gøre os til vindere i fremtidens bioøkonomi

Store skovarealer og bæredygtig produktion af træ kan løse store udfordringer i klimakampen og gøre Danmark til vindere i fremtidens bioøkonomi, hvis politikerne lægger en plan, der kan udnytte potentialet, skriver direktør i Dansk Skovbrug, Anders Frandsen. 

Store skovarealer og bæredygtig produktion af træ kan løse fire globale megaudfordringer, skriver Anders Frandsen. 
Store skovarealer og bæredygtig produktion af træ kan løse fire globale megaudfordringer, skriver Anders Frandsen.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Anders Frandsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Verden står over for fire globale megaudfordringer. Klima, biodiversitet, energiforsyning og ressourceknaphed. Skoven er et velegnet instrument til at tackle dem alle.

Denne forståelse er glædeligvis bredt forankret blandt de politiske partier.

Temadebat: Hvad skal miljøpolitikken fokusere på de næste 4 år?

Når den igangværende valgkamp slutter den 1. november venter en ny regeringsperiode. Hvordan skal miljøpolitikken udformes i denne, og hvad skal prioriteres?

Det giver en række nuværende miljøordførere samt aktører inden for miljøområdet deres bud på.

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende det til debatredaktør Caroline Boas.
 

Radikale Venstre lancerede Generationsskoven, og i sommer besluttede et bredt flertal i Folketinget at oprette en grøn fond, som fastlægger, at der skal udarbejdes en egentlig skovplan. Venstre har senest lanceret en grøn 2030-reform, hvor skov er markant prioriteret.

Det er fornuftigt, at der sættes fornyet politisk muskelkraft bag den fællespolitiske målsætning fra 1989 om, at 25 procent af Danmark skal være dækket af skov inden 2050. Skoven bidrager til at begrænse klimaforandringerne, dels ved at optage CO2 fra atmosfæren, dels ved at binde CO2 i de produkter der laves af træ.

Hertil kommer en række andre positive afledte effekter såsom rekreative muligheder, grundvandsbeskyttelse etc..

Store krav til ressourceanvendelse

I 2050 skal vi være 9,7 milliarder mennesker på kloden. I samme periode bliver vi også rigere og dermed mere forbrugende. Det kommer til at stille store krav til, hvordan vi indretter vores produktion og ressourceanvendelse.

Bæredygtigt og ansvarligt produceret biomasse er en god og vedvarende energikilde, som bidrager til at sikre, at Danmark når sine reduktionsmål.  

Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening

Eksempelvis ventes det globale boligareal at blive fordoblet i denne periode. Hvis det skal lykkes uden at ende i miljø- og klimamæssige uoverskueligheder, så kræver det blandt andet store mængder træ. Alternativet er, at der bygges i stål og beton og andre materialer, som ikke er fornybare, og som er langt mere CO2-krævende at producere.

Ligesom vi ikke ventede med at forlade stenalderen, til vi var løbet tør for sten, er der heller ikke behov for at tømme kloden for ressourcer, før vi overgår til en egentlig bioøkonomi. Og vi oplever i disse år en stigning i udviklingen af produkter og materialer lavet af træ.

I Norge har de bygget verdens højeste ”plyscraper”, som består af 18 etager i træ, Carlsberg gør forsøg med ølflasker af træfibre, og alt fra tøj og tekstiler til isoleringsmateriale og microchips vil i fremtiden kunne laves af træ.

Skovdrift er langsigtet

På sigt vil en stor del af restprodukterne fra skoven i form af biomasse, som i dag bruges til energi, sikkert blive brugt til sådanne nye produkter. Men det ændrer ikke ved, at bæredygtigt og ansvarligt produceret biomasse er en god og vedvarende energikilde, som bidrager til at sikre, at Danmark når sine reduktionsmål.

Skovens gavnlige effekter forstærkes markant, hvis der bliver tale om større sammenhængende skovarealer.

Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovbrug

Kombineret med BECCS-teknologi kan biomasse på sigt bidrage til, at vi ikke blot lagrer CO2, men helt trækker det ud af atmosfæren.

Skovdrift er langsigtet, og det er derfor vigtigt, at det baseres på frivillighed og positive incitamenter. Efterspørgslen efter træ ventes tre- til fire-doblet frem mod 2050.

Efterspørgslen vil primært komme fra Asien, og hvis ikke den kan indfries fra velregulerede, bæredygtige produktionsskove, så risikerer træet i stedet at blive hentet fra oprindelige skovområder, hvor biodiversiteten er langt mere sårbar, og hvor aftrykket derfor vil være langt hårdere.

Schweizerkniven skal bruges rigtigt

Når vi tænker biodiversitet i Danmark, er vi således også nødt til at anskue det i et internationalt perspektiv.

Skoven er en schweizerkniv, der kan anvendes til mange formål. Derfor er det vigtigt, at vi tænker de mange forskellige formål sammen. Og her spiller areal og volumen en relativ stor rolle.

En stor del af skovrejsningen i Danmark sker på relativt små arealer i størrelsen et til fem hektar. Uanset om det gælder træproduktion, biodiversitet eller materialeanvendelse, så vil skovens gavnlige effekter forstærkes markant, hvis der bliver tale om større sammenhængende skovarealer.

Mine spørgsmål til politikerne er derfor:

Hvordan sikrer vi, at den kommende skovplan indeholder de fornødne positive incitamenter til at skabe større sammenhængende skovarealer, og som fremmer en fortsat bæredygtig produktion af træ?

Hvilke udviklingstiltag skal understøtte, at Danmark bliver en vindernation inden for fremtidens bioøkonomi?

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Frandsen

Direktør, Dansk Skovforening, ekstern lektor, Københavns Universitet
cand.jur. (Københavns Uni. 2004)