EU-aftale genåbner dansk regulering af super-drivhusgasser

F-GASSER. Nye krav om udfasning af særlig klimaskadelige drivhusgasser i EU betyder, at Danmark for første gang i otte år kan revidere egne særregler på området. Industrien beder om lempelser af dansk enegang, mens grønne mener, at Danmark skal stramme loven yderligere.
I Europa-Parlamentet er der massiv opbakning til aftalen om regulering af F-gasser. 644 parlamentarikere stemte for, mens kun 19 stemte imod.
I Europa-Parlamentet er der massiv opbakning til aftalen om regulering af F-gasser. 644 parlamentarikere stemte for, mens kun 19 stemte imod.Foto: Europa-Parlamentet
Michael Hjøllund

Danmark, vær søde at fastholde jeres rolle som foregangsland.

Bas Eickhout
Europaparlamentariker (Den Grønne Gruppe)
Fakta
Flourholdige drivhusgasser (F-gasser) er en samling af stærke drivhusgasser med en effekt på den globale opvarmning, der kan være op til 23.000 gange kraftigere end CO2.

Gasserne har været på fremmarch i EU, siden der i slut-firserne blev indgået en international aftale om at udfase de ozonskadelige CFC-gasser og HCFC. De gasser er i stedet blevet afløst af de omtalte F-gasser.

Gasserne inkluderer HFC-gasser, der bruges i køleskabe og airconditionanlæg. Den nye EU-regulering reducerer den mængde gas beregnet på baggrund af gassernes drivhusgaspotentiale, der må sælges i EU med 79 procent i 2030. Samtidig forbydes brugen af visse gasser i en række nye køleanlæg.

Målet er at erstatte de klimaskadelige F-gasser med såkaldt naturlige gasser som ammoniak eller CO2.


Kilde: EU-Kommissionen og Miljøstyrelsen
STRASBOURG: Nye EU-regler betyder, at særligt klimaskadelige fluorholdige drivhusgasser, populært kaldet F-gasser, skal reduceres med 79 procent i 2030. Målet er på sigt en komplet udfasning af gasserne, der blandt andet bruges i supermarkedernes køleanlæg og til aircondition.

Ud over den overordnede reduktion, der skal styres af et kvotesystem, er EU også klar med en stribe forbud mod konkrete anvendelser i forskellige typer af køleanlæg og andet udstyr.

Siden 2001 har Danmark haft sin egen stramme politik på området, der blandt andet indeholder afgifter, samt forbud over for konkrete gasser.

For at undgå at komme i karambolage med EU's indre marked har Danmark ikke haft mulighed for at foretage substantielle ændringer i sin regulering siden 2006, hvor EU fik sin første aftale om F-gasser, og hvor lande med særregler undtagelsesvis fik lov at beholde disse.

Dokumentation
Historik
2002: Danmark introducerer egen regulering af F-gasser. Det får dog EU til at sætte spørgsmålstegn ved, om de danske regler er i strid med det indre marked.

2006: Ved de første fælles regler om F-gasser i EU-regi får Danmark og andre lande lov til at beholde særregler, men som maksimum-regler, dvs. at landene ikke må gå videre i deres regulering.

2012: EU-Kommissionen foreslår at reducere brugen af F-gasser med 79 procent i 2030. Desuden foreslås en række konkrete gasser totalt udfaset inden for en given tidsramme. Juraen i forslaget betyder, at der nu åbnes op for nationale regler, der går længere end EU's krav.

2013: I december når Europa-Parlamentet og Ministerrådet et kompromis, der fastholder reduktionskravet og introducerer forbud mod en række konkrete gasser.

2014: Kompromiset bliver formelt godkendt af Europa-Parlamentet.
Nu mangler kun medlemslandenes endelige godkendelse, der ventes at falde i april.


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00