For tiende år i træk: Danmark er en af Europas store skraldesyndere

AFFALD: Danskerne smider mere skrald ud, end de fleste andre lande i Europa. Det er tiende år i træk, at Danmark ender i toppen af den liste, hvilket blandt andet kan skyldes manglende incitamenter til genanvendelse og forebyggelse, forklarer aktører. 

Selvom danskerne smider meget ud, så er det kun én procent af affaldet, der ender på lossepladsen. Og det kan være en af årsagerne til, at der ikke er større fokus på at reducere mængden af affald. 
Selvom danskerne smider meget ud, så er det kun én procent af affaldet, der ender på lossepladsen. Og det kan være en af årsagerne til, at der ikke er større fokus på at reducere mængden af affald. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Anders Brønd Christensen

Redaktionen oplyser: Der er foretaget præciseringer i denne artikel. Se nederst i artiklen.

 

Få folkefærd i Europa smider så meget affald ud som danskerne.

Hele 781 kilo skrald per dansker blev det til i 2017, hvilket er 294 kilo mere end EU-gennemsnittet og 33 kilo mere end nordmændene på andenpladsen, viser nye tal fra Eurostat

Fakta
Genanvendelse, affald og cirkulær økonomi. 
Som en del af EU-kommissionens initiativ for cirkulær økonomi har Danmark skrevet under på en række målsætninger, der stiller krav til mængden af genanvendelse af affald fra husholdninger. Målsætningerne, der blev vedtaget endeligt sidste år, stiller krav om minimum 65 procent genanvendelse af det såkaldte kommunale affald i 2035, med delmål om minimum 60 procent i 2030 og minimum 55 procent i 2025. 
Kommunalt affald dækker over det affald, der bliver afhentet dør-til-dør af skraldevogne, og dækker derfor hovedsageligt det affald, der produceres af husholdningernes forbrug.  For at imødekomme målsætningerne i Kommissionens forslag, har regeringen sidste år udsendt sin strategi for cirkulær økonomi. Den kan findes her. Læs mere om Kommissionens målsætninger for cirkulær økonomi her og her

"Den primære forklaring på det er, at Danmark er et rigt land," siger Charlotte Fischer, direktør i Dansk Affaldsforening, der som interesseorganisation repræsenterer de kommunale affaldsselskaber. 

"Der er en tæt sammenhæng mellem velstand og forbrug, og vi kan jo også se, at andre rige lande som Schweiz ligger højt på listen. Men det er en bunden opgave at få mængden af affald ned," uddyber hun.

Fordi vi har været gode til at forbrænde den plast, der er blevet smidt ud, så har der førhen manglet et incitament til at genanvende

Christina Busk
Miljøpolitisk chef, Plastindustrien

En række eksperter har dog påpeget, at opgørelsen fra Eurostat er behæftet med usikkerhed, fordi definitionen af affald kan variere fra land til land. Derfor skal man ifølge eksperterne være forsigtig med at konkludere, at Danmark ligger øverst på listen. 

Et uønsket jubilæum
Det er tiende år i træk, at Eurostat udstyrer danskerne med titlen som det mest affaldsproducerende folk i Europa. Set i lyset af det jubilæum mener Charlotte Fischer, at det er på tide at trække i arbejdstøjet.

"Som samfund har vi været for dårlige til at forebygge, at der bliver produceret affaldet ude hos borgerne, hvor man eksempelvis i Sverige har kørt nationale kampagner for at skabe opmærksomhed om problemet," forklarer hun. Den gennemsnitlige svensker smed i 2017 452 kilo affald ud, altså mere end 300 kilo mindre end den gennemsnitlige dansker.

Dokumentation

Genanvendelse, affald og cirkulær økonomi. 

Som en del af EU-kommissionens initiativ for cirkulær økonomi har Danmark skrevet under på en række målsætninger, der stiller krav til mængden af genanvendelse af affald fra husholdninger. Målsætningerne, der blev vedtaget endeligt sidste år, stiller krav om minimum 65 procent genanvendelse af det såkaldte kommunale affald i 2035, med delmål om minimum 60 procent i 2030 og minimum 55 procent i 2025. 

Kommunalt affald dækker over det affald, der bliver afhentet dør-til-dør af skraldevogne, og dækker derfor hovedsageligt det affald, der produceres af husholdningernes forbrug. 

For at imødekomme målsætningerne i Kommissionens forslag, har regeringen sidste år udsendt sin strategi for cirkulær økonomi. Den kan findes her. Læs mere om Kommissionens målsætninger for cirkulær økonomi her og her


0:000:00