Verdens Skove: Danmark greenwasher nationalparkkonceptet

Der udvælges nu arealer til naturnationalparker. Det er en kompliceret proces, hvori der indgår politisk opportunisme, friluftsinteresser, misforstået dyrevelfærd og naturbeskyttelse – ofte i den nævnte rækkefølge. Men hvad er det nu, der er formålet med naturnationalparkerne? 

OECD opfordrede i 1999 Danmark til at etablere nationalparker, og i 2001 anbefalede Wilhjelm Kommissionen store, sammenhængende naturområder med græsning og urørt skov.

Ergo Nationalparkloven i 2007, som desværre ikke medførte restriktioner for land og skovbrug, jagt, beboelse eller andet. I praksis har nationalparkloven derfor meget lille betydning for naturbeskyttelse, og Danmark misbruger det 149 år gamle nationalpark-koncept, defineret af International Union for Conservation of Nature (IUCN).

Naturorganisationer påpegede dette før og efter, at Nationalparkloven blev vedtaget. Rigsrevisionen kritiserede også nationalparkerne for ikke at gavne naturen, da de mangler styring og midlerne bruges på alt andet end natur.

Forskerne har samtidigt dokumenteret den fortsat dårlige tilstand for både skove og lysåben natur og dokumenteret, at 2010- og 2020-målene for stop af artstabet er uopfyldte.

I 2020 opsummerede 16 danske eksperter i naturbeskyttelse deres anbefalinger for at modvirke tabet af biodiversitet: Selvforvaltende naturområder på over 1.000 hektar med naturlig hydrologi, urørt skov og nøglearter, inklusive store planteædere.

Løfter og lov om naturnationalparker
Socialdemokratiets valgløfte i 2019 var "15 vilde naturparker med et samlet areal, der svarer til hele Bornholm" (cirka 60.000 hektar eller 4.000 hektar per park), "hvor der kan udsættes forskellige større planteædere som naturforvaltere", som eksempelvis "vildhestene på Langeland og elgene i Lille Vildmose".

For små udpegninger kritiseres af eksperterne, men kritikken har intet ændret

Kenneth Buk
Frivillig, Verdens Skove

Loven om naturnationalparker fra 2021 understreger, at "en naturnationalpark skal forvaltes med natur og biodiversitet som hovedhensyn, med henblik på at naturen i området så vidt muligt kan udvikle sig på egne præmisser".

I lovbemærkningerne skrives der, at "områdernes størrelse skal give mulighed for, at områderne blandt andet kan rumme en variation af lysåben, såvel tør som våd, natur og skov med heraf følgende variation i levesteder for dyr, planter og svampe" på 1.000 hektar eller derover.

I lovbemærkningerne fremgår det også, at "det er endvidere Miljøministeriets vurdering og forventning, at en naturnationalpark efter omstændighederne vil kunne svare til IUCN's kategori II for beskyttede områder (National Park)".

Hvad er en nationalpark ifølge IUCN?
IUCN definerer nationalparker som "store naturlige eller næsten naturlige områder til beskyttelse af stor-skala økologiske processer".

Det understreges, at "området skal være af tilstrækkelig størrelse og økologisk kvalitet til at muliggøre økologiske funktioner og processer, der kan opretholde hjemmehørende arter og artssamfund på lang sigt med et minimum af forvaltnings-indgreb".

Opfyldelse af kriterierne er ikke blot vigtige for Danmarks troværdighed. Store arealer er afgørende for økologisk funktionalitet, herunder variation i habitater for at opfylde arternes livskrav og naturlige processer som oversvømmelser, insektudbrud, brand samt naturlig regulering og selektion.

Store arealer er nødvendige for store, levedygtige bestande, inklusive spredte bestande af planter og sommerfugle og pladskrævende store planteædere og deres rovdyr.

Store arealer reducerer gener fra naturlige processer for naboerne og behovet for menneskelige indgreb. Det sidste betyder mere selvforvaltende natur og billigere drift.

Størrelsen er altså ikke kun et spørgsmål om kvantitet, men om helt andre kvaliteter af vildere og mere artsrig natur. I forhold til den internationale standard er 1.000 hektar ekstremt småt og burde henvises til IUCN's kategori IV (Habitatsforvaltningsområde). Selv 4.000 hektar er småt, men kan gå an, især hvis der er mulighed for udvidelser.

Unødvendigt små arealer udpeges
Tretten af de 23 finalistarealer og en af de udpegede naturnationalparker er under 1.000 hektar.

Det er en skam, da der i Danmark er plads til ægte nationalparker, hvoraf adskillige kan nå 4.000 hektar og nogle over 10.000 hektar statsejet natur.

Desværre udpeges ofte kun en brøkdel af arealet. Kun på 1.000 hektar af Thy Nationalparks over 24.000 hektar foreslås store planteædere, under en fjerdedel af Gribskov udlægges til naturnationalpark, og kun en tredjedel af Almindingen udpeges.

Det er pinligt, at landet, der vil være en grøn stormagt, atter greenwasher nationalparkkonceptet

Kenneth Buk
Frivillig, Verdens Skove

Desuden er Naturstyrelsens kriterier for udvælgelse mærkværdige. Arealer er sorteret fra på grund af for stor skovandel. Sammenhængende områder deles op i bidder, som efterfølgende kasseres, fordi de har for stor lighed med hinanden.

I Oksbøl bliver opdelingen et problem for Forsvarets adgang, mens en stor hegning på næsten 20.000 hektar kunne have fungeret blot med Forsvarets arealer undtaget fra offentlig adgang og naturlig hydrologi.

Skjern Enges 2.700 hektar er kasseret på grund af risiko for oversvømmelser, men engene ligger op til Forsvarets Borris Hede på 4.700 hektar, og samlet ville området have enestående naturlig dynamik.

Klosterhedens 6.400 hektar er kasseret på grund af lighed med langt mindre arealer. I andre tilfælde kasseres områder på grund af mindre veje eller eksotiske beplantninger, når disse udfordringer nemt kunne overvindes. For små udpegninger kritiseres af eksperterne, men kritikken har intet ændret.

"Grøn stormagt" greenwasher nationalparker
Alt tyder altså på, at vi igen snyder os selv for ægte nationalparker med plads til afvekslende habitater, levedygtige bestande og selvforvaltende, naturlige processer. Det er pinligt, at landet, der vil være en grøn stormagt, atter greenwasher nationalparkkonceptet.

Så kære politikere, tag opgaven alvorligt denne gang, og læg pres på Naturstyrelsen, Forsvaret, kommunerne og Folketinget til at levere tilstrækkeligt store naturnationalparker, der efterlever de internationale kriterier.

Det er bedre med nogle få, ægte nationalparker, der opfylder standarder, formål og forventninger, end mange små naturområder, som hører til i en anden kategori og kvalitet.