Debat

Forskere om ny insektstrategi: Glem ikke de vilde bier

DEBAT: Den vigtige honningbi kan ikke klare alle opgaver med at bestøve alene. Derfor må ny bestøverstrategi tilgodese de vilde bier, skriver forskere fra universiteterne i Aarhus og København.

Vilde bier, hvoraf der er kendt 290 arter fra Danmark, er en mangfoldig gruppe, skriver forskere.
Vilde bier, hvoraf der er kendt 290 arter fra Danmark, er en mangfoldig gruppe, skriver forskere.Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Beate Strandberg, Marianne Bruus med flere
Se dokumentationsboksen

Som forskere i plante-insektinteraktioner og bestøveres vilkår har vi med stor interesse læst brevet, som Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening (DN), Arne T. Henriksen, formand for Danmarks Biavlerforening og Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer, har fremsendt til miljøminister Lea Wermelin (S) omkring behovet for en bestøverstrategi.

Vi er helt enige i, at der er behov for en dansk bestøverstrategi. I dag mangler en strategi for vilde bestøvende insekter, og det bør diskuteres, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at udarbejde en fælles strategi for vilde bestøvere og honningbier, da de vilde insekters behov ofte adskiller sig væsentligt fra honningbiens.

Honningbien kan ikke klare opgaven alene
I Danmark har vi siden 2009 haft en biavlsstrategi, og den nuværende strategi dækker perioden 2016 til 2019.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Biavlsstrategien har til formål at sikre dansk biavl og bestøvning. Fokus er på sunde honningbier og sikring af fødegrundlaget for honningbien via diverse tilskudsordninger til landmændene (MFO, bi- og vildtvenlige tiltag, pleje af græs- og naturarealer, landskabs- og biotopforbedrende beplantninger, med videre).

Med biavlsstrategien er biavl som erhverv og honningbien - samt den bestøvning, som den varetager, således allerede tilgodeset – og det kan undre, at dette ikke er omtalt i brevet til ministeren.

Vilde bestøvende insekter er pressede og er, ligesom det gælder for insekter generelt, i tilbagegang.

Beate Strandberg, Marianne Bruus med flere
Se dokumentationsboksen

Bestøvende insekter er helt afgørende for bestøvningen af den vilde flora, og selvom honningbien naturligvis kan bidrage til bestøvningen af en del arter, kan den på ingen måde klare opgaven alene.

Når det gælder afgrødebestøvningen, er honningbien vigtig, især fordi markerne i dag er store, og der inden for et kort tidsrum er en meget stor mængde blomster, der skal bestøves. Men også i forhold til afgrødebestøvningen er vilde insekter, og især bier, nødvendige.

Hjælp fra sommerfugle og fluer
Hvilke insekter er det, som bestøver vilde planter og afgrøder? Langt den vigtigste gruppe af bestøvende insekter er bier, hvoraf honningbien er én blandt mange.

Men udover bierne bidrager flere andre insekter. Det gælder især svirrefluer og dag- og natsommerfugle.

Den store diversitet af bestøvende insekter er nødvendig for at sikre bestøvning af vores vilde flora og afgrøder, der samlet set har blomster med meget forskellig udformning og derfor besøges og bestøves af insekter med forskellig morfologi.

Læs også

290 forskellige arter
Vilde bestøvende insekter er en mangfoldig gruppe, der i høj grad varierer i deres krav til levested og føde.

Alene vilde bier, hvoraf der er kendt 290 arter fra Danmark, er en meget mangfoldig gruppe. Langt hovedparten af de vilde bier er enlige bier, hvor hunbien opfostrer ynglen alene. En anden, men meget mindre gruppe, er humlebier.

Fælles for de vilde bier er, at de bor i en rede, der udgør centrum for biernes liv og fødesøgning. Et bivenligt landskab skal derfor indeholde egnede, uforstyrrede redesteder og tilstrækkeligt med føde til, at ynglen kan udvikles.

Nogle biarter kan bruge pollen og nektar fra mange forskellige plantearter (generalister), mens andre (pollenspecialister) stiller meget specifikke krav til føden og kun kan bruge pollen fra én eller få plantearter til at fodre ynglen med.

Svirrefluer og sommerfugle stiller ligesom bierne varierende krav til levestederne.

Det gælder både føden til de voksne insekter, der typisk lever af nektar, og føden til larverne, der enten er rovinsekter og spiser bladlus – mange svirrefluelarver er nyttedyr – eller lever af plantemateriale (larver hos sommerfugle og nogle svirrefluer).

Mange larver er specialister og lever kun på én eller få planterater.

Vigtig forskel mellem honning- og vilde bier
De vilde bestøvende insekter har således afgørende krav til levestederne, som er væsentligt forskellige fra honningbiens.

Langt de fleste vilde bestøvende insekter forekommer af samme grund ikke i landbrugslandet, ligesom de heller ikke responderer positivt på de tiltag, der iværksættes på landbrugsarealerne.

Hvis vi skal tilgodese diversiteten af bestøvende insekter, er der altså brug for andre virkemidler end de nuværende.

Ved udarbejdelsen af en dansk bestøverstrategi er det derfor afgørende, at der fra starten tages hensyn til forskellene mellem de vilde insekter og honningbien.

Hvorvidt det er hensigtsmæssigt at udarbejde en fælles strategi for såvel de vilde bestøvende insekter som honningbien, bør indgå i de indledende overvejelser - blandt andet også i forbindelse med en eventuel forlængelse af biavlsstrategien.

Stort behov for bestøverstrategi
Danmark har i kraft af, at vi har underskrevet 'Coalition of the Willing on Pollinators' i 2016, som er etableret under FN's biodiversitetskonvention, med det udtrykkelige mål at sikre beskyttelsen af truet biodiversitet, forpligtiget os til at udarbejde en national strategi, der skal beskytte bestøvende insekter.

Siden har der været flere opfordringer til at iværksætte dette arbejde, senest med brevet fra Danmarks Biavlerforening, Landbrug & Fødevarer og DN, der blev bragt i Altinget onsdag 23. oktober.

Og der er ikke tvivl om, at behovet er stort. Vilde bestøvende insekter er pressede og er, ligesom det gælder for insekter generelt, i tilbagegang.

Det er derfor på høje tid, at vi lever op til de internationale forpligtigelser og udarbejder en selvstændig og målrettet strategi for beskyttelsen af disse arter.

Vi hilser derfor initiativet fra DN og produktionserhvervet velkomment og vil fra universitetsverdenens side gerne medvirke til, at en dansk bestøverstrategi får en solid forskningsbasis og fremadrettet bliver til gavn for alle bestøvende insekter.

Dokumentation

Indlægget er skrevet af:

  • Beate Strandberg, seniorforsker, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
  • Marianne Bruus, seniorforsker, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
  • Peter Borgen Sørensen, seniorforsker, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
  • Morten Tune Strandberg, seniorforsker, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
  • Jørgen Aagaard Axelsen, seniorforsker, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
  • Rasmus Ejrnæs, seniorforsker, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
  • Hans Henrik Bruun, lektor, Biologisk institut, Københavns Universitet

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00