Debat

Grønne ngo'er: Danmark må være sit ansvar for skovrydning voksen

Danmarks nuværende handlingsplan mod afskovning er mere vision end handling. Med den nye EU-forordning mod skovrydning, har regeringen en gylden mulighed for at lave en ny handlingsplan, der også tager højde for vores udenlandske skovrydning, skriver fire repræsentanter fra grønne organisationer.

Skovene bliver ikke ryddet
i de lande, som producerer soja, palmeolie og kaffe, uden efterspørgsel på varerne fra lande som Danmark, skriver de grønne organisationers repræsentanter.
Skovene bliver ikke ryddet i de lande, som producerer soja, palmeolie og kaffe, uden efterspørgsel på varerne fra lande som Danmark, skriver de grønne organisationers repræsentanter.Foto: Ueslei Marcelino/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den tidligere regering præsenterede i efteråret 2021 en handlingsplan mod afskovning med et mål om at fremme kampen mod skovrydning globalt og at bidrage til, at Danmarks import af soja og palmeolie bliver 100 procent afskovningsfri i 2025.

Her halvvejs mellem planens offentliggørelse og målåret er vi stadig milevidt fra målet. Handlingsplanen var beklageligvis mere en vision end en egentlig gennemførbar plan. Den led fra starten under manglen på klare definitioner af centrale begreber, og den undlod at fastsætte specifikke tidsfrister for, hvem der skulle udføre hvilke handlinger og hvornår.

De manglende resultater blev også bekræftet i den seneste statusrapport om implementeringen, hvor det tydeligt fremgår, at Danmark er langt fra at nå de fastsatte mål. Dette understreger behovet for en styrket indsats og en revideret handlingsplan, der kan bringe os på rette spor mod en mere bæredygtig fremtid.

EU lægger fundamentet

Heldigvis har vi i mellemtiden fået en forordning mod skovrydning på europæisk niveau (EUDR). Det er en ambitiøs forordning, der stiller krav til virksomheder, der importerer og handler med en række varer, heriblandt soja og palmeolie, om at sikre, at disse varer ikke har skovrydning indlejret i deres værdikæder.

Danmark har også et ansvar som importland


Verdens Skove, Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling og WWF

Denne forordning kan potentielt blive en game changer, men det kræver implementering og ordentlig håndhævelse. Derfor sendte vi i august en opfordring til regeringen om at få opdateret den danske handlingsplan i tråd med den nye EU-forordning. Vi ser frem til at blive inviteret til de videre drøftelser om at få opdateret den danske handlingsplan mod skovrydning og få hævet ambitionsniveauet heri. 

Med den nye forordning mod skovrydning har regeringen fået et europæisk fundament, som de kan bygge deres indsats mod skovrydning på. Derfor bør den danske handlingsplan selvfølgelig afspejle krav og kriterier i EUDR.

Vi anbefaler, at handlingsplanen tilpasses EU's nyligt vedtagne forordning mod skovrydning, hvilket indebærer at strømline den danske handlingsplan med de præcise definitioner på afskovning, skovforringelse og afskovningsfrit, der allerede eksisterer på EU-niveau.

Desuden bør Danmark fastsætte en klar skæringsdato for, hvornår skovrydning ikke kan accepteres, der er i tråd med EU-standarderne, det vil sige den 31. december 2020. Dog er det vigtigt, at den danske regering anerkender, at hvis der allerede er gældende aftaler med en tidligere fastlagt dato, som det er tilfældet for soja fra Amazonas-regnskoven, skal denne dato følges. 

Vi opfordrer dog også regeringen til at være ambitiøse og gå videre end den europæiske forordning. 

Biomasse og biobrændsler skader skoven

I den nye forordning mod skovrydning er det desværre kun skov, der beskyttes, og ikke alle vigtige naturlige økosystemer.

Det er særligt vores animalske produktion, der driver tabet af skov og anden natur


Verdens Skove, Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling og WWF

Den tidligere regering gav udtryk for at ville arbejde for at stoppe ikke blot skovrydning, men alle former for ødelæggelser af naturen, hvilket den nuværende handlingsplan også indikerer.

Den opdaterede handlingsplan bør derfor bakke op om de gode takter, vi allerede ser hos flere danske virksomheder, og have et klart krav til danske og europæiske aktører om inden 2025 at sikre, at deres produktion og import ikke har medført hverken skovrydning og anden rydning af natur.

Vi opfordrer regeringen til at udvide handlingsplanen til også at omfatte biomasse og biobrændsler.

Danmarks forbrug af disse materialer er medvirkende til afskovning, skovforringelse og belastning af klimaet og biodiversitet – både inden og uden for vores grænser. Det er nødvendigt at udfase brugen af træbiomasse og indføre en plan for at nå et markant lavere niveau i tråd med Klimarådets anbefalinger senest i 2030.

Læs også

Handlingsplanen bør også omfatte et mål om, at alle drivhusgasudledninger fra træbiomasse bliver en del af Danmarks klimaregnskab, samt at der indføres en afgift på brugen af biomasse, som afspejler den reelle klimaeffekt.

For biobrændstoffer skal handlingsplanen omfatte en grundig vurdering af afskovningsrisikoen ved forskellige typer biobrændstoffer, herunder kvantitative vurderinger af indirekte landanvendelsesændringer (ILUC) og substitutionseffekter på de globale brændstof- og råvaremarkeder.

Det er også afgørende at håndtere og begrænse brugen af problematiske biobrændstoffer, herunder især biobrændstoffer baseret på afgrøder og fødevarer.

Ansvaret ligger hos politikkerne

Det er særligt vores animalske produktion, der driver tabet af skov og anden natur. Den opdaterede handlingsplan bør forpligte den offentlige sektor til at følge de officielle kostråd, der tager hensyn til både klima og sundhed.

Handlingsplanen bør inkludere mål om og planer for at implementere kostrådene i alle offentlige køkkener inden 2030, hvilket vil øge fokus på at mindske forbruget af de mest arealkrævende animalske fødevarer.

Endelig bør den danske regering arbejde for, at den finansielle sektor fuldt ud bliver omfattet af EU's forordning mod skovrydning for at stoppe finansielle transaktioner, der bidrager til afskovning.

Handlingsplanen var beklageligvis mere en vision end en egentlig gennemførbar plan


Verdens Skove, Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling og WWF

Det er oplagt at kræve en lignende due diligence, det vil sige udvisning af rettidig omhu, for lån og investeringer som ved import og handel med varer, hvor der er risiko for medvirken til skovrydning.

Dette er nødvendigt, da EU's nuværende taksonomi og Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) ikke er tilstrækkelige til at tackle finanssektorens afskovningsaftryk.

Den nuværende handlingsplan er fattig på konkret handling, og den danske regering har nu en oplagt mulighed for at sikre, at den nationale handlingsplan ikke blot udtrykker gode ambitioner, men rent faktisk fører til mindre skovrydning og fører an i bestræbelsen på at stoppe skov- og naturødelæggelser.

Danske virksomheder har et stort ansvar for at få styr på egne varekæder, men politikerne må med handlingsplanen bakke op og indse, at Danmark også har et ansvar som importland, og skovene ikke bliver ryddet i de lande, som producerer soja, palmeolie og kaffe, uden efterspørgslen på varerne fra lande som Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sune Scheller

Kampagne- og programchef, Greenpeace
cand.mag. i filosofi (Københavns Universitet 2012)

Sofie Tind Nielsen

Senior skovrådgiver, WWF
M.Sc. Biologi

Anne-Sofie Sadolin Henningsen

Kandidat til Europa-Parlamentet (R), rådgiver, Verdens Skove
cand.scient.

0:000:00