Landbrug & Fødevarer: Heller ikke denne gang viser vandplanerne vej til det sunde havmiljø

Lige før skoleklokkerne ringede ud til sommerferie, lød klokken også for indlevering af høringssvar på det, der ifølge planen er sidste generation af vandplaner.

Fra Landbrug & Fødevarers side har vi skuffet måtte erkende, at vi heller ikke denne gang kan se frem til vandplaner, der for alvor kommer til at gøre en forskel for vandmiljøet. Til gengæld bliver presset på landbrugsdriften enormt.

Det faglige grundlag fejler

Kvælstofudledningen fra Danmark skal reduceres. Det er ikke bare et kardinalpunkt i vandplanerne. Det er faktisk det eneste punkt i vandplanerne – til trods for, at der skal sættes ind på en række fronter, hvis vandmiljøet skal forbedres markant.

Til gengæld har man fra myndighedsside fravalgt at sikre sig, at udledningen reduceres på en måde, så miljøeffekten maksimeres.

Det er et kæmpe problem, for samtidig med at vi skal passe på vores vandmiljø, så har vi også brug for at producere fødevarer. Til os selv og til en hastigt stigende verdensbefolkning. Det er altså afgørende, at vi kan bibeholde og udvikle den effektive, danske landbrugsproduktion.

Derfor er det alvorligt, når vi nu endnu en gang ser vandplaner med et fagligt grundlag, der fejler. Kun én af mange presfaktorer bliver adresseret, beregningerne er groft forsimplede, og som et resultat af det karakteriseres modellernes prædiktionsevner på relevante parametre som "ringe".

Mere end nogen sinde savner vi en reelt lokal tilgang, hvor udfordringer og løsningsmuligheder undersøges fjord for fjord. Til trods for Danmarks ringe størrelse er forskellene mellem de enkelte fjorde nemlig markante.

Tidspunktet for kvælstofudledning kan have afgørende betydning i vandområder med kort opholdstid. Næringsstoffer, der udledes efterår og vinter, kan være længe væk fra fjorden, når algerne begynder at vokse om foråret og hen over sommeren.

Derfor kan selv små reduktioner i sommerhalvåret have langt større miljøeffekt end store reduktioner i vinterhalvåret. Det viser en uafhængig rapport fra DHI. Det gav et internationalt evalueringspanel Landbrug & Fødevarer ret i tilbage i 2017, og det har man fra Miljøministeriets side fået undersøgt og bekræftet endnu en gang – inden nuværende udkast til vandplaner blev udarbejdet. Alligevel har man valgt ikke at bruge denne viden.

Man kan kun undres over, hvorfor myndighederne med åbne øjne vælger at se bort fra viden, der i høj grad kan maksimere miljøeffekten af kvælstofreduktioner.

Beregninger omskrives til resultater, som nogen har besluttet. Det faglige grundlag er altså i de tilfælde slet ikke et fagligt grundlag – men en politisk beslutning, forklædt som faglighed. Det kan ingen være tjent med.

Marie Østergaard
Seniorkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Kreativ bogføring og forfejlede modeller

Men det er kun begyndelsen.

Et omfattende modelarbejde ligger til grund for kravet om at nå ned på en årlig kvælstofudledning på 36.600 tons. Det handler kort sagt om, hvordan henholdsvis algevæksten og vandets klarhed kan nå bestemte miljømål. Det viser sig desværre, at de anvendte modeller i næsten alle vandområder klassificeres som "ringe" af modeludviklerne selv, når det kommer til at beregne netop algevækst og vandets klarhed.

Sommerens algevækst modelleres "ringe" i ti ud af 11 modeller. Vandets klarhed om sommeren går det ikke meget bedre med  – det modelleres "ringe" i ni ud af 11 modeller.

Igen vælger myndighederne at sætte kikkerten for det blinde øje. Det er algevækst og vandets klarhed, der afgør kvælstofmålene, og derfor er det uacceptabelt, at modellerne ikke kan beregne netop disse faktorer.

Det er højst besynderligt, at de rådgivere, hvis modeller ikke rækker, ikke aktivt tager stilling til, hvad der burde ændres. Men i sidste ende er det et myndighedsansvar at sikre sig, at det faglige grundlag er tilstrækkeligt – og her står det altså tydeligt i modelrapporterne, at det er det ikke.

Skulle man ikke være overbevist endnu, kan vi nævne beregningsresultaterne for eksempelvis Vadehavet.

Her viser modellen, at en reduktion af kvælstofudledning helt ned til baggrundsniveau ikke er tilstrækkeligt for at nå den krævede, gode økologisk tilstand. Med andre ord – selv hvis vi tømmer Sønderjylland for al beboelse og menneskelig aktivitet, herunder landbrug, så vil kvælstofudledningen stadig være for høj for miljøet. Det burde give sig selv, at naturlige forhold ikke kan være ødelæggende for miljøet, men igen undlader myndighederne at stille spørgsmål.

I de områder, hvor beregningerne lander på umulige resultater, bliver tallene blot omskrevet.

Det er selvfølgelig en fin service, at danske landmænd ikke afkræves direkte at udlede mindre kvælstof end naturen selv. Men når beregnede resultater omskrives, så er vi tilbage på det, Landbrug & Fødevarer i forbindelse med sidste generations vandplaner kaldte "kreativ bogføring".

Beregninger omskrives til resultater, som nogen har besluttet. Det faglige grundlag er altså i de tilfælde slet ikke et fagligt grundlag – men en politisk beslutning, forklædt som faglighed. Det kan ingen være tjent med, heller ikke miljøet.

Det er afgørende at få udført lokale analyser, som kan påvise, hvilke udfordringer der er de vigtigste i den enkelte fjord, og hvordan de bedst løses – i stedet for vandplanernes 'one size fits all'-beregninger med ensidigt fokus på kvælstofreduktioner.

Marie Østergaard
Seniorkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Kræver samarbejde med nabolande

Der kan være flere grunde til, at modelgrundlaget svigter. Der kan være tale om dårlige beregninger, det kan være umulige forudsætninger, eller inputdata kan være utilstrækkelige.

Der er næppe grund til at tro, at modeludviklerne ikke kan regne. Selvfølgelig kan de det.

Men det er politisk besluttet, at miljøpåvirkningen fra vores nabolande i beregningerne sættes så højt, at det visse steder i praksis vil forhindre opnåelse af de krævede miljømål i danske farvande. Vandet kender ikke grænser, og næringsstoffer fra flodudløb så langt sydpå som Holland påvirker i allerhøjeste grad også danske farvande, ligesom Østersøens ringe tilstand hverken skyldes eller kan løses fra bornholmsk side alene.

Dertil kommer, at især i vores fjorde er tilførsel af næringsstoffer fra land så langt fra den eneste presfaktor. Der kan være frigivelse af aflejrede næringsstoffer fra en mudderbund, resultatet af mange års udledning af urenset spildevand i fjorden. Det kan være forsvundet ålegræs, opfiskede stenrev, påvirkning fra skadelig kemi og klimaforandringer.

Mange typer påvirkning fortsætter længe efter, at selve presfaktoren er fjernet. Kemiske stoffer kan forblive i bundsediment i årtier, og opfiskede stenrev kommer selvsagt ikke igen af sig selv, for at nævne et par eksempler.

Tilstanden i de åbne farvande, herunder det netop nu iltsvindsramte Lillebælt og Sydfynske Øhav, har vi fra dansk side ikke meget indflydelse på ifølge beregninger fra DHI. Her er brug for, at vi lægger hårdt pres på vores både nære og fjerne naboer for, at de får styr på deres udledninger, hvis vi skal se forbedringer. Her giver dansk enegang ikke mening – hverken for vandmiljøet eller borgerne.

Vi kan til gengæld gøre en forskel inde i fjordene, og her skal sættes ind med alle de midler, der kan hjælpe i det enkelte vandområde. Sidste års aftale om grøn omstilling i landbruget giver nogle muligheder, der kan få os i den helt rigtige retning, hvis vi bruger dem rigtigt.

Ikke mere 'one size fits all'

En 'second opinion' på selve vandplanerne kan forhåbentlig være et vigtigt skridt mod et fagligt grundlag, der holder.

Der er sat midler af til at udvikle marine virkemidler. Her er det vigtigt at fokusere på de virkemidler, såsom udplantning af ålegræs og muslingeopdræt, der har et reelt potentiale og bringe dem det sidste stykke vej fra forskning til implementering i stor skala.

Og endeligt er det fuldstændig afgørende at få udført lokale analyser, som kan påvise, hvilke udfordringer der er de vigtigste i den enkelte fjord og ikke mindst, hvordan de bedst løses – i stedet for vandplanernes 'one size fits all'-beregninger med ensidigt fokus på kvælstofreduktioner.

Den slags analyser er der allerede taget initiativ til i en række fjorde i samarbejde mellem landbrug, kommuner, spildevandsselskaber og andre lokale interessenter, og landbrugsforeninger landet over skubber på for mere.

Der er altså nok at tage fat på, hvis vi skal opnå god økologisk tilstand i fjorde og kystvande. Landbruget og en række andre interessenter har for længst kastet sig ind i kampen. Nu skal vi have myndighederne med.