Landbrug & Fødevarer: Vi tager ansvar for vores vandmiljø

Det er vigtige og centrale elementer, som de lokale kystvandråd – med solid fagkyndig bistand – er blevet enige om.

Både kommuner, naturbeskyttere og landbrugsorganisationer står bag de lokalt tilpassede vandplaner. Det gør de, fordi de lokale planer leverer på de centrale miljømål i statens vandplaner – bare med bedre midler og metoder end i statens vandplaner.

Flere naturbaserede virkemidler og færre restriktioner, der reducerer fødevareproduktionen og muligheden for at dyrke det gode landmandskab.

Debatten skal fokusere på løsninger

Kommuner og lokale interessenter, inklusiv landbruget, lykkes altså med at finde løsninger, langt bedre end vi er lykkedes med på nationalt niveau de seneste 30 år. Tre årtier, hvor landbrug, miljøorganisationer og politikere desværre har skændtes om mål og midler.

Alle parter har et medansvar for, at kvælstofudledning er blevet så politiseret, og skyttegravene så dybe.

I L&F har vi selv begået fejl i vores tilgang og kommunikation. Senest ved at anvende et uacceptabelt og personligt sprogbrug, som vores viceformand helt rigtigt har undskyldt.

Søren Søndergaard
Formand, Landbrug & Fødevarer

Nogle har været sene til at forstå udfordringerne for vores vandmiljø. Andre har nok været for uinteresserede i at finde bedre løsninger og har alene fokuseret på at ville reducere vores fødevareproduktion med dyrkningsrestriktioner og bureaukrati.

I Landbrug & Fødevarer har vi også selv begået fejl i vores tilgang og kommunikation.

Senest ved at anvende et uacceptabelt og personligt sprogbrug, som vores viceformand helt rigtigt har undskyldt.

Det klæder os at erkende, og det klæder debatten, når vi fokuserer på løsninger.

Jeg tror, tiden nu er moden til at finde robuste, langsigtede fælles løsninger. Både fordi de lokale partnerskaber har vist os vejen med planer optimeret til fjorde og oplandes særlige forhold.

Men også fordi kommuner, Naturstyrelsen og lodsejere i hele landet har vist, at vi faktisk kan nå ambitiøse mål. Blandt andet gennem lokale og frivillige samarbejder om omlægning af landbrugsjord til ny natur, der reducerer CO2 og kvælstof.

I den seneste ansøgningsrunde til Landbrugsstyrelsens ordning for lavbundsprojekter ansøgte kommunerne om udtagning af otte gange mere landbrugsjord, end der var budgetteret med.

Selvom mere end 50.000 hektar landbrugsjord – et areal svarende til Falster – nu er i proces, er der stadig langt til landbrugsaftalens mål.

Men jeg er optimistisk, for vi oplever en markant styrket fælles forståelse mellem stat, kommuner og lodsejere. I sidste uge fik vi fra to ekspertudvalg med repræsentanter fra både stat og kommuner en række anbefalinger til, hvordan man kan øge tempoet yderligere med naturbaserede virkemidler.

Drop årtiers strid og mistillid

Indsatserne for et godt vandmiljø er omkostningsfulde for samfund og erhverv.

Derfor er det selvfølgeligt vigtigt, at indsatserne bygger på det bedst mulig faglige grundlag. Både angående vandmiljøets udfordringer og virkemidlernes effekt. Så vi ikke bruger enorme ressourcer på indsatser, der ikke er effektive, eller på uopnåelige mål.

Eksempelvis er det svært at forstå, hvordan der fra den ene vandplan til den næste kan være meget store forskelle på, om et givent vandområde - eksempelvis ved Djursland eller Bornholm - har brug for meget store kvælstofreduktioner eller slet ingen.

Tiden nu er moden til at finde robuste, langsigtede fælles løsninger.

Søren Søndergaard
Formand, Landbrug & Fødevarer

Det styrkede ikke tilliden til vandplanerne, når forklaringen fra myndighederne på de store ændringer blot var, at der var kommet bedre modeller.

For da de forrige vandplaner udkom, var budskabet også, at det var på baggrund af meget fine modeller.

Derfor er jeg også glad for, at partierne bag landbrugsaftalen fra 2021 besluttede at gennemføre en second opinion af det faglige grundlag bag vandplanerne blandt andet med et kompetent hold af internationale eksperter.

Jeg tror, at en tilpasning af vandplanerne efter ekspertpanelets anbefalinger kan være afgørende.

Netop for at skabe tilstrækkelig tillid til vandplanerne, så vi kan droppe årtiers strid og mistillid og i stedet fokusere på det væsentlige; nemlig indsatser, der kan genskabe god tilstand i vores fjorde og kystvande.

Jeg har en klar ambition om, at vi ikke overlader hverken debat eller handling på dette vigtige område til den næste generation. Lad os i fællesskab finde de rigtige og holdbare løsninger, så vi i fremtiden igen har smukke fjorde og kystvande i god tilstand kombineret med rentabel landbrugsdrift – i hele Danmark.