Miljøeksperter: Udtagning af lavbundsjorde er ingen mirakelkur mod iltsvind - sådan får vi synergi mellem land og vand

Hvis vi ikke reducerer presfaktorerne fra land på vores mange kystvande, så vil vi ikke opnå de fulde resultater af de mange gode tiltag i kystvandene, der hjælper til med at skabe et bedre havmiljø med høj biodiversitet.

Det drejer sig for eksempel om genopretningsprojekter, hvor der plantes ålegræs og etableres stenrev.

Udtagning af lavbundsjorde er ingen mirakelkur

Vådområdeprojekter har som primært formål at reducere kvælstofudledningen til vores vandmiljø.

De nye lavbundsprojekter med gendannelse af naturlig hydrologi i de gamle afvandede moser og våde enge har som primært formål at reducere CO2-udledningen til atmosfæren.

Begge dele handler om at genskabe naturlig hydrologi i landskaberne. Når vi genskaber landskabets naturlige funktioner, så er der imidlertid nogle forskelle, vi skal være opmærksomme på, hvis vi skal bruge samfundsøkonomi og arealer optimalt.

Da undervandsfoto af vores kvalte havmiljø gik medierne rundt i sidste halvdel af 2023, blev udtagning af 100.000 hektar lavbundsarealer fremhævet som et afgørende virkemiddel til at genskabe havmiljøet. Det skete for eksempel hos både værten, forskeren og miljøminister Magnus Heunicke (S) i Debatten på DR2.

Dansk landbrugsjord taber i gennemsnit 36 kilo kvælstof per hektar.

Vi skal ikke lave handleplaner for klima, vandmiljø og biodiversitet hver for sig og derefter lægge dem ned over landskabet uden en nøje vurdering og afvejning af de lokale forhold.

Helga Grønnegaard mfl.
Projektchef, Urland

Envidans beregninger på tværs af 14 vådområde-projekter på Fyn og i Jylland viser en gennemsnitlig arealspecifik kvælstoftilbageholdelse på 83 kilo kvælstof per hektar.

Tilsvarende beregninger lavet af Envidan for 11 lavbundsprojekter fra Fyn og Jylland viser, at den arealspecifikke kvælstoftilbageholdelse er på 33 kilo kvælstof per hektar.

Dette forhold mellem vådområde- og lavbundsprojekter bekræftes af den nyeste overvågning af reetablerede vådområder, som viser, at et genskabt vådområde fjerner mellem 132 og 167 kilo kvælstof per hektar vådområde, mens kvælstoffjernelsen til sammenligning er meget mindre i lavbundsprojekter, nemlig 51 kilo per hektar.

Kvælstofeffekten fra lavbundsprojekter er ikke ubetydelig, men den overgås dog af vådområdeprojekter med en faktor to til tre.

Der er altså en meget stor forskel på kvælstofeffekten af retablerede vådområdeprojekter og lavbundsprojekter.

Og for at slå det fast med syvtommersøm så er det helt forkert, når udtagning af kulstofholdige lavbundsjorde i debatten fremhæves som en mirakelkur i forhold til iltsvind i havet, for der findes andre og langt mere effektive virkemidler.

Lokale forhold skal afvejes

Der er dog rigtig god grund til at se på tværs af virkemidler og indsatser.

For vi skal ikke lave handleplaner for klima, vandmiljø og biodiversitet hver for sig og derefter lægge dem ned over landskabet uden en nøje vurdering og afvejning af de lokale forhold.

I så tilfælde ville vi skulle udtage landbrugsarealer til både lavbundsprojekter, vådområdeprojekter, skovrejsning, naturnationalparker og så videre.

Det er næppe gået nogen forbi, at der er afsat op mod 10 milliarder kroner alene til at udtage lavbundsarealer, og selv det beløb er utilstrækkeligt til at sikre en indsats på alle 100.000 hektar.

Med andre ord; det koster kassen at udtage landbrugsjord.

Ved at gennemføre strategier med flest samfundsgevinster er behovet for at udtage landbrugsjord mindre, og det reducerer samfundsomkostningerne.

Udtagning af landbrugsjord er den dyreste strategi

Forskere har kigget på, hvordan målsætninger for reduceret kvælstofudvaskning til Odense Fjord kan nås samtidig med, at der opnås bedre beskyttelse af NATURA-områder, reduceret CO₂-udledning fra lavbundsarealer og beskyttelse af drikkevand i nitratfølsomme indvindingsområder.

Med andre ord; det koster kassen at udtage landbrugsjord.

Helga Grønnegaard mfl.
Projektchef, Urland

Altså indsatser, der gavner både miljø, biodiversitet, klima og drikkevand på tværs af land og vand.

Hvis vi udtager fem procent af landbrugsarealet, kan samtidige effekter for både vandmiljø, natur og klima opveje omkostningerne, så det samlede resultat bliver en optimal strategi for både arealer og samfundsøkonomi.

Hvis vi udtager 20 procent af landbrugsarealet vil det kræve effekter for både vandmiljø, natur, klima og drikkevand at sikre, at udgifterne til udtagning af landbrugsjord opvejes af samfundsmæssige gevinster.

Den dyreste af alle strategier vil være at udtage landbrugsjord alene med det formål at reducere kvælstofudledning.

Forbundne udfordringer håndteres adskilt

Opgaven med at samtænke arealmål i implementeringen har staten overladt til kommunerne, for der eksisterer ikke en national arealstrategi.

Mens vi venter på den, kan kommuner sætte sig i spidsen for fremsynede tiltag i form af arealpartnerskaber og -selskaber på tværs af aktører fra erhverv, forskning, civilsamfund og myndigheder.

Til denne indsats er der god inspiration at hente fra "naturbaserede løsninger".

Afbødning af og tilpasning til klimaændringer, beskyttelse af biodiversitet og vandmiljø og sikring af menneskers trivsel er indbyrdes afhængige udfordringer, og i naturbaserede løsninger takles de samlet i projekter.

En sådan helhedsorienteret projekttilgang til landskaber og lokalsamfund understøttes dårligt af sektoropdelt forvaltning og økonomi, hvor effekter opgøres for enten lavbundsprojekter, vådområdeprojekter, anlæg til vedvarende energi, klimatilpasningsprojekter eller rekreative projekter – men ikke for projekterne på tværs, hvormed også synergieffekterne og multifunktionel arealanvendelse negligeres.

Fremsynede projekter med lokalsamfund viser vejen

Multifunktionel jordfordeling blev mellem 2018 og 2022 afprøvet i fire kommunale pilotprojekter i Realdanias Collective Impact-initiativ og siden videreført i yderligere 13 pilotprojekter med finansiering fra en statslig pilotprojektordning, blandt andet Holmehavecasen.

Ifølge evalueringsresultaterne er det fremsynede projekter, der inddrager lokalsamfund og landbrug som proaktive medspillere i grøn omstilling.

I en kort video fra Nordisk Ministerråd kan man se, hvordan Assens Kommune er nået langt og fortsætter med en sådan tilgang i det multifunktionelle projekt i Holmehave.

Fire kystvandrådsprojekter, der er gennemført i et samarbejde med kommuner og lokale foreninger, har med ekspertbistand indstillet nye løsninger på land for deres kystvande – Limfjord, Vadehavet, Odense fjord og Ringkøbing Fjord.

De viser vejen for organiseringen af landudviklingsselskaber med deltagelse af såvel offentlig som privat ekspertise og med dyb forankring i tværgående forskning.

Vi har brug for mere af sådanne samlende tilgange på tværs af land og vand.