Politiafgørelse er stor sejr for vildhesteprojekt

Efter måneders chikane mod Naturhistorisk Museums vildhesteprojekt i Mols Bjerge og mod museumsmedarbejdere fra tamheste-aktivister, hvis kampagner kulminerede i stribevis af politianmeldelser for adskillige forhold af påståede overtrædelser af dyreværnsloven, er politiets efterforskning nu afsluttet.

På baggrund af omfattende (anmeldte og uanmeldte) kontrolbesøg med veterinær bistand fra Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger fra februar til maj, er politiets konklusion, at der intet som helst er at komme efter, hvad angår vildhestenes generelle dyrevelfærd.

Det er en overvældende sejr for vildhesteprojektet, der har været under beskydning fra både fake news, proportionsforvrængninger og deciderede konspirationsteorier på sociale medier såvel som trusler og forslag om at klippe hegn i stykker og tvangsfodre dyr.

Projektet forsætter til gavn for blomstervælde og biodiversitet
Hele stormen er altså efterforsket til bunds og definitivt afblæst til fordel for saglighed og faglighed, og politiet har kun fundet ét eneste forhold, hvor der rejses tiltale – og det har intet at gøre med den generelle dyrevelfærd for vildhestene, eller at de lever i naturen året rundt uden tilskudsfodring.

Mon ikke vi efter endt efterforskning og talrige kontrolbesøg nu kan blive enige om at konstatere, at Naturhistorisk Museums faguddannede eksperter er de bedste til at vurdere, hvornår vildheste lever et godt liv på store naturarealer?

Rune Engelbreth Larsen
Forfatter, idéhistoriker, medlem, Etisk Råd og Repræsentantskabet, Danmarks Naturfredningsforening

Det handler derimod ene og alene om én hest, der uheldigvis er kommet til skade under den videnskabelige overvågning: Et GPS-bånd, der desværre sad skævt i nogle dage og gav en enkelt hoppe sår på hovedet – noget, som aldrig er sket før.

GPS-båndet er naturligvis fjernet, og sårene er helet for længst – det tog ganske få dage. Selve projektet forsætter til stor gavn for arealets blomstervælde og biodiversitet i almindelighed.

Faglighed, åbenhed og ærlighed
Heldigvis har mange under mediestormen valgt at gå til kilden og har ved selvsyn besøgt Naturhistorisk Museums arealer i Mols Bjerge, blandt andet en fælles ekskursion for en gruppe på 36 fagfolk, der primært omfattede dyrlæger og jordbrugsakademikere.

En deltager skrev bagefter på Facebook, at det var ”en fremragende ekskursion” med ”nærgående spørgsmål”, og at Naturhistorisk Museums medarbejdere svarede ”med stor faglighed, åbenhed og ærlighed”.

Han tilføjede: ”Jeg var inden ekskursionen – som mange andre – usikker på, hvad der foregår på Molslaboratoriet. Nu har jeg med egne øjne set det og fået uddybende forklaringer på en lang række spørgsmål. Det står klart for mig, at mange fortsat blander vinterens hændelser hos Naturstyrelsen sammen med driften af Molslaboratoriet, hvilket er med til at forplumre hele diskussionen om naturforvaltningen i Mols Bjerge. Imponerende resultater, man har opnået!”

To forskellige hesteliv
Måske er det også på tide med noget selvrefleksion blandt nogle af de mest ihærdige aktivister? Mange af dem er ryttere og hesteejere, der er overbeviste om, at tamheste lever bedre liv end vildheste. Til trods for at over en fjerdedel af samtlige tamheste i Danmark lider af overvægt, der ofte skaber forfangenhed, hvilket er dødsårsagen for hver tiende tamhest – en smertefuld lidelse, som for eksempel aldrig har ramt en eneste af vildhestene på Mols.

I den sammenhæng er det også værd at huske på noget så afgørende for naturlig dyrevelfærd som natur og plads: Vildhestene på Mols lever i naturen og har over tusind gange mere plads end de indhegninger, som mange tamheste er begrænset til i store dele af deres liv.

Og mon ikke vi efter endt efterforskning og talrige kontrolbesøg nu kan blive enige om at konstatere, at Naturhistorisk Museums faguddannede eksperter er de bedste til at vurdere, hvornår vildheste lever et godt liv på store naturarealer? På den anden side er ryttere nok gode til at vurdere, hvornår deres egne tamheste lever et godt liv, når de er tilpasset mindre folde, bokse, saddel og seletøj?

Måske vi så også kunne komme videre på afslappet og pragmatisk vis i erkendelse af, at der er tale om to forskellige hesteliv, og at der er god plads til begge slags i Danmark.

Endnu flere robuste vildheste
Der er omtrent 400 vildheste i Danmark i dag, fordelt i over tyve vildhesteprojekter, og der er allerede flere på vej. For nylig har danske projekter for eksempel bestilt nogle flokke fra Holland, hvor 200 overskuds-vildheste af racen Konik skal spredes i andre naturområder – Danmark bliver altså blandt de heldige aftagere.

Det er godt. Godt for blomstervældet og godt for biodiversiteten i almindelighed. Godt for de hollandske vildheste, der får lov til at fortsætte et liv, der er så vildt som muligt. Og godt for de danske vildheste, der flere steder får udvidet genpuljen, så vi kan få endnu flere robuste vildheste fremover.