Professor: Urørt skov er godt – men træerne stopper med at binde CO2

Af Per Gundersen
Professor i skovøkologi, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Udlægning af urørt skov er en del af løsningen på tabet af biologisk mangfoldighed (biodiversitet). Men urørte skove er ikke ”urørte” af luftforurening med kvælstof fra landbrug, trafik og kraftværker.

De seneste 50-60 år er skovene blevet tilført kvælstof, i Danmark ofte 20 kilo nitrat per hektar om året eller mere. Det er væsentlig mere, end træerne skal bruge for at vokse. Mange skovjorde kan tilbageholde overskydende kvælstof fra luftforurening, men urørte skove, hvor der ikke fjernes kvælstof i tømmer og flis, har eller får nitratudvaskning – de bliver kvælstofmættede.

I den urørte Suserup Skov ved Sorø har Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning målt nitratkoncentrationen i jordvand i snart 20 år. I hele perioden har der været væsentlig højere nitratkoncentrationer, end vi normalt finder i skove.

I et tidligere studie blev nitratudvaskningen beregnet for perioden 2003 til 2006. Udvaskningen var i gennemsnit 45 kilo nitrat per hektar om året – godt det dobbelte af tilførslen på 20 kilo nitrat per hektar om året. I danske skove er nitratudvaskning normalt under 5 kilo nitrat per hektar om året. I en årrække målte vi også forøget nitratudvaskning fra et urørt skovområde i Hald Ege og fra en privat skov uden synlig forstlig drift. Disse observationer har en række implikationer.

Overvej nænsom overgangshugst
Kvælstof og kulstof er tæt forbundet i plantemateriale og i jordens organiske stof (blandt andet fordi proteiner indeholder begge stoffer). Hvis der optages kulstof i skoven, vil der derfor også tilbageholdes kvælstof. Omvendt vil et økosystem, der taber mere kvælstof, end der bliver tilført, heller ikke ophobe kulstof i jord eller biomasse. Kvælstofmættede skove er således også kulstofmættede.

Det er vigtigt at understrege, at det ikke er den urørte skov, der er hovedårsag til nitratudvaskningen, men luftforureningen med kvælstof. Udvaskningen er stor, fordi tilførslen er stor.

Per Gundersen
Professor i skovøkologi

Den høje nitratudvaskning, som udgør et nettotab af kvælstof fra Suserup Skov, viser derfor, at skoven ikke ophober kulstof – og altså ikke binder CO2. Fra flere sider er der blevet argumenteret for, at urørte skove – heriblandt Suserup Skov – vil blive ved med at binde kulstof i både biomasse og jord meget længe. Den høje kvælstofudvaskning er en tydelig indikation på, at dette ikke længere sker i Suserup Skov, hvilket også er konstateret ved opgørelse af kulstofpuljerne i skoven.

Høj nitratudvaskning er stærkt jordforsurende, og i områder uden nitratreduktion i de dybere jordlag er der risiko for, at nitraten ender i grund- og overfladevand. I nitratfølsomme oplande bør risikoen for nitratudvaskning derfor indgå i overvejelserne i forbindelse med udpegning af arealer til urørt skov.

Ved overgangen til biodiversitetsskov kan der være overvejelser om at foretage forskellige begrænsede hugstindgreb for at ændre skovstrukturen og skabe mere variation. Hugst, hvor træet udnyttes til tømmer og flis, fjerner betydelige mængder af det ophobede kvælstof. Samtidig giver hugsten plads til nye træer (foryngelse) med højt kvælstofoptag. En nænsom overgangshugst kan derfor reducere risikoen for nitratudvaskning.

Høj kvælstoftilgængelighed i sur jord kan give anledning til forøget lattergasudslip, men vi har ingen målinger af lattergasudslip fra Suserup eller andre urørte skove. Da lattergas er 300 gange mere potent som drivhusgas end CO2, kan selv en mindre forøgelse i lattergasudslippet have væsentlig negativ betydning for klimapåvirkningen fra en urørt skov.