Randers: Vi skal have mere miljø for pengene

DEBAT: Etablering af vådområder er godt for både klimatilpasningen, biodiversiteten og kvælstofreduktion. Men kommunerne tvinges ind i en søjletankegang, hvor kun kvælstofreduktion er et gangbart kriterie, skriver Torben Hansen (S) i Randers Kommune.

Af Torben Hansen (S)
Medlem af Randers byråd og KL's Miljø- og Teknikudvalg

For mange med en lang hukommelse giver overskriften mindelser om en lignende sætning fra nullerne. For nogle behagelige – for andre ubehagelige minder, men ikke desto mindre gælder det selvfølgelig om at få mest muligt for pengene.

Sådan har de fleste det i deres private økonomi, og sådan skal det også være i blandingsforholdet mellem offentlig og privat.

Jeg er en stor nyder af naturen, både skov og mark, men også som lystfisker og i kajakken på Randers Fjord. Derfor er jeg selvfølgelig også optaget af vådområdeindsats, friluftsliv og klimatilpasning.

Klimatilpasning højt på dagsordenen
Som byrådsmedlem i Randers Kommune oplever jeg også, at klimatilpasning er højt på den politiske dagsorden, da vi som by og kommune på den hårde måde oplever klimaforandringerne og de omkostninger, der er ved de stigende vandmængder.

De kommende fem år investerer Danmark cirka 1.500 millioner kroner i vådområder, som skal nedbringe udledningen af kvælstof til vores fjorde og kystnære områder.

Alle disse penge skal bruges med omtanke, og det burde ikke være svært at tænke flere formål og funktioner ind i de mange nye vådområder – biodiversitet, klimatilpasning og friluftsliv for eksempel.

En uhørt enøjet indsats
Men der er desværre langt fra tanke til handling. En række stramme nationale kriterier for etablering og lokalisering af vådområderne gør, at vi er i gang med en uhørt enøjet indsats.

Kommunerne tvinges ind i en søjletankegang, hvor kun kvælstofreduktion er et gangbart mål. Det er suboptimering af værste skuffe og mødes også af kommunal hovedrysten.

Kvælstofreduktion har været tænkningen bag mange naturprojekter de seneste årtier – men jeg vil spagt gøre opmærksom på, at der også bør tages andre hensyn som ovenstående, og at kvælstofreduktion i sidste ende er mest effektivt ved kilden.

Finansiering af helhedsorienterede projekter
Jeg vil gerne anerkende engangspuljen på 15 millioner kroner, som med naturpakken er sat i spil for at skabe merværdi i de tværgående vand- og naturprojekter, der er etableret eller er undervejs.

Jeg forstår, at kommunerne søgte massivt ind på denne pulje. Det viser, at der er nogen, som tør og kan tænke i helheder.

Jeg vil ønske, at ministeren på den baggrund sætter skub i nye forsøg med helhedsorienterede projekter og nye former for finansiering.

Det er helt afgørende, at der kan sikres synergi også i indsatsen for de 1,5 milliarder. Her tænker jeg særligt på nye muligheder indenfor det eksisterende Landdistriktsprogram, hvor projekter kan finansieres med op til 75 procent fra EU.

EU-program finansierer tiltag
Pengene til vådområderne kommer netop fra EU’s Landdistriktsprogram, som også finansierer nye miljøtiltag i landbruget, klimatiltag og meget andet.

De enkelte lande styrer i stor udstrækning selv, hvilke typer af projekter der skal iværksættes – dog indenfor visse rammer. Derfor har ministeren og hans styrelser også mulighed for at fremme projekter med flere formål.

Ingen er tilsyneladende uenig i synspunktet om, at projekter skaber merværdi, hvis de tjener flere formål. Ingen er uenige i, at suboptimering er spild af penge. Og alle ved, at vi har behov for flere virkemidler og bedre lodsejermotivation for at nå i mål med vådområdeindsatsen.

Det er frivilligt for lodsejerne, om de vil være med i projekterne. Der er ingen tvivl om, at dét, de får ud af et projekt, spiller en stor rolle for, om de vil være med i det.

Ministerens kriterier for støtte
Miljø- og fødevareministeren skrev i forbindelse med lanceringen af ovennævnte pulje på 15 millioner kroner: ”Hvis klimasikringsprojekter også kan gøre en forskel i forhold til at reducere udledning af kvælstof til vandmiljøet, så er det projekter, regeringen gerne vil støtte”.

Det er lige netop sagen. Der er behov for at udnytte de eksisterende midler bedre – så flere lodsejere ønsker vådområdeprojekter.

Men man kunne også udtrykke det modsat: ”Hvis vådområder også kan reducere risikoen for oversvømmelser, vil regeringen gerne støtte dem”.

Hvis ministeren vil sætte handling bag, er jeg overbevist om, at Landdistriktsprogrammet kunne favne bredere, og at vi får mere for de samme penge – det vil forbedre klimatilpasningen og biodiversiteten og dermed også min næste tur på den smukke Randers Fjord.

 

Forrige artikel Debattør: Make Denmark great again Debattør: Make Denmark great again Næste artikel Enhedslisten: Kortsigtet forsyningsstrategi truer miljøet Enhedslisten: Kortsigtet forsyningsstrategi truer miljøet
Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: Lars Chr. Lilleholt (V) præsenterer regeringens 5G-planer, mens miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) tilser byggeriet af det omstridte vildsvinehegn. Få overblikket over ugens grønne begivenheder.