Om  
Søren Tscherning
Mikkel Grene

Søren Tscherning vinder pris for grøn omstilling

Ejerleder Søren Tscherning fra Tscherning Holding har vundet årets temapris for grøn transformation. 

Redaktionen

Søren Tscherning fra Tscherning Holding har vundet Årets Temapris 2023 ved kåringen af Årets Ejerleder 2023 i dag. Han modtager prisen for sit arbejde med den grønne transformation og for at være en af de første i sin branche til at foretage en større grøn transformation af sin virksomhed. Tscherning Holding forestår nedrivning, anlægsopgaver og miljøsanering.

“Som en af de første i sin branche har Søren Tscherning formået at foretage en omfattende grøn transformation af virksomheden. Det er en agenda, som betyder meget for ejerlederen. Han har gjort det til en klar prioriteret at drive en grøn transformation i en ellers svær branche at være grøn i. Hans engagement og indsats for at blive en grønnere virksomhed fortjener anerkendelse,” siger Ulrik Ræbild, Middle Market Leder og partner i PwC, som var værter for arrangementet, som også bl.a. Nykredit står bag.

"Søren Tscherning har gjort det til en særlig prioritet at mindske virksomhedens klimaaftryk. Derfor arbejdes der med cirkulær økonomi og genbrug samt initiativer, som sigter mod at reducere energiforbruget, optimere transportprocesser og mindske ressourceforbruget fra de materialer, der anvendes i produktionen," hedder det.

Årets ejerleder blev i øvrigt Mikkel Grene fra Søstrene Grene. 

"Ejerlederen er en sand rollemodel, som har videreført familievirksomhedens værdier og skabt ekstraordinære flotte resultater," hed det i begrundelsen.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Tscherning

Ejer og adm. direktør, G Tscherning, i bestyrelsen for DI Dansk Byggeri Hovedstaden
cand.polyt. (DTU 1988)

Mikkel Grene

Adm. direktør og medejer/bestyrelsesmedlem, Søstrene Grene
Butiksuddannelse 1991-93

0:000:00